Nykredit Forsikring

;

Hos Nykredit Forsikring er det den personlige rådgivning, der vægtes højest. Der skal ikke være tvivl om, hvilken forsikring der giver dig den bedste dækning, når du spørger Nykredit Forsikring til råds. Som hos mange andre selskaber kan du typisk spare nogle penge på at samle dine forsikringer, og det bliver ikke svært, når Nykredit Forsikring blandt andet tilbyder bilforsikringulykkesforsikringindboforsikring og husforsikring.

 

Information om Nykredit Forsikring

Hjemmeside www.nykredit.dk
Kontakt T: 70 10 90 00
Hvad gælder skriftlig kontakt, så er det muligt at sende Nykredit Forsikring en mail via en mailformular, og der er muligt at chatte med dem direkte på deres hjemmeside.
Åbningstider Mandag til fredag kl. 8:00 - 20:00
Lørdag til søndag kl. 10:00 - 15:00
Anmeld skade T: 32 72 42 92 / 70 22 52 53
Ovenstående nummer er til anmeldelse af akutte skader.Er skaden ikke akut, kan du finde kontaktoplysningerne til anmeldelse af den specifikke skade på hjemmesiden, ligesom at det er muligt at anmelde de fleste skader online.
Forsikringer Nykredit Forsikring tilbyder de mest gængse private forsikringer samt en håndfuld forsikringer til erhverv og deltidslandbrug.
Ejerforhold Nykredit Forsikring er et datterselskab i Gjensidige koncernen.

 

Historien bag Nykredit Forsikring

Nykredits forsikringsselskab opstod som resultat af en fusion mellem Jylland Kreditforening og Forenede Kreditforeninger i 1985. Allerede kort efter, i 1989, blev hele realkreditsektoren liberaliseret, hvilket betød, at pengeinstitutter nu kunne oprette realkreditinstitutter. Disse kreditforeninger kunne desuden omdanne sig til aktieselskaber, og det blev startskuddet på en forandringsprocess for Nykredit, der over nogle år udvidede deres forretningsaktiviteter.

I dag omfatter Nykredit både ejendomsmæglervirksomhed, bank, forsikring og pension, men i 2012 blev Nykredit Forsikring købt af Gjensidige, hvilket gør Nykredit Forsikring til et datterselskab til Gjensidige koncernen.

Hovedsædet for Nykredit er placeret i København, og Nykredit har lidt over 4000 medarbejdere ansat, hvoraf omkring 260 arbejder for Nykredit Forsikring. Nykredit Forsikring har desuden omkring 230.000 kunder indenfor både privat og erhverv.

 

Kundetilfredshed hos Nykredit Forsikring

Trods de fornemme visioner om god og personlig betjening,så  ligger tilfredsheden desværre ikke i den helt høje ende. På Trustpilot har Nykredit Forsikringen score på 4.3 ud af 10 mulige i skrivende stund. Hvad anmeldelserne siger online, og hvad der bliver indberettet af ankesager er to vidt forskellige ting. Selvom Nykredit har forholdsvis mange kunder, så var der kun 2 klager, der fik medhold i hele 2013.

Relaterede blogindlæg