Tilvalgsdækninger

;

Hvad er tilvalgsdækninger?

Når du tegner en forsikring, er det op til det enkelte forsikringsselskab at vælge standarddækningen. De beslutter altså, hvad din forsikring som udgangspunkt dækker og ikke dækker. Du kan læse dig frem til standarddækningen ved at kigge i den forsikringspolice du fik tilsendt, da du tegnede din forsikring.

Ønsker du at tilføje eller udvide disse dækninger i en specifik forsikring har du to muligheder: Du kan enten undersøge, om standarddækningen er bedre hos et andet selskab, eller du kan vælge at tegne en eller flere tilvalgsforsikringer hos dit eget forsikringsselskab.

Hvilken tilvalgsdækning der bedst kan betale sig, afhænger naturligvis af den enkelte forsikringstager og ikke mindst behovet for dækning. Det er derfor vigtigt, at du grundigt overvejer, hvorvidt du har behov for ekstra dækning eller ej.

LÆS OGSÅ: Hvad er erstatning?

 

Typiske tilvalgsdækninger

For bilejere er førerdækning en typisk tilvalgsdækning, som i mange tilfælde er inkluderet i den almindelige kaskoforsikring. Hvis ikke den ikke er inkluderet i forvejen, kan det hurtigt betale sig at tilvælge den, da erstatning for tab af erhvervsevne og varige men kan være uvurderlige.

Tilvalgsdækning til indboforsikringen kan være en fordel for de forsikringstagere, der årligt bruger mange på elektronik. I stedet for at betale dyre forsikringer i butikken kan du få dækket skader på din bærbare og din tablet ved at tegne en elektronikdækning.

Dette er kun to ud af mange typer tilvalgsdækninger, som du kan finde hos forsikringsselskaberne. Hvis du har nogle særlige genstande eller specifikke skader du gerne vil have inkluderet i din forsikring, kan det betale sig at ringe til dit forsikringsselskab og forhandle med dem.