Forsikringssum

;

Hvad er en forsikringssum?

Forsikringssum dækker over den maksimale økonomiske erstatning du kan få. Hvis du f.eks. har en forsikringssum på 500.000 kr., men 700.000 kr. i indboværdi, kan du stadigvæk kun få udbetalt 500.000 kr. fra dit forsikringsselskab.

Du skal vælge din forsikringssum med omhu. Jo dyrere din forsikringssum er, jo billigere er din halvårlige/årlige forsikringspræmie. Du skal dog passe på med at vælge en billig forsikringssum. Hvis dit indbo er 100.000 kr. værd, men din forsikringssum er på 50.000 kr. dækker dit forsikringsselskab kun 50%.

Når du tegner en indboforsikring, bliver du bedt om at bestemme en forsikringssum. Forsikringssummen bliver bestemt ud fra din værdi i indboet. Her medregnes alle de ting i dit indbo, der er af større værdi. Det vil sige, at dit tøj og service fra Ikea ikke bliver medregnet i værdien af dit indbo.

 

Hvilken indboforsikring skal du vælge?

Når du bestemmer dig for, hvilken indboforsikring du finder interessant, skal du huske at undersøge, hvilke muligheder de forskellige forsikringsselskaber giver dig. Der kan være flere tusind kroner at spare fra forsikringsselskab til forsikringsselskab.

Prisen der bliver tilbudt hos forsikringsselskaberne varierer meget. Derudover er der også stor forskel på, hvor omfattende du er dækket hos forsikringsselskaberne. Det er derfor utrolig vigtigt at undersøge markedet og indhente forskellige tilbud, før du beslutter dig.

 

Ulykkesforsikring

Ligesom du har en forsikringssum i forhold til din indboforsikring, kan du også vælge en forsikringssum med din ulykkesforsikring. Forsikringssummen dækker over, hvor meget du får erstattet, hvis du bliver invalid og ikke kan arbejde.

Du får en procentvis udbetaling fra de forskellige forsikringsselskaber. Her vurderer de, hvor mange procent din skade er vurderet til ud fra et internt skema. Ud fra det bestemmes den økonomiske erstatning.

LÆS OGSÅ: Hvad er erstatning?