Bilforsikring til unge

Du kan her på siden læse mere om at tegne en bilforsikring som ung.
Bestil tilbud
- tager under et minut
1.
Indtast oplysninger om dine personlige behov
2.
Bliv kontaktet af 3 forsikringselskaber
3.
Vælg det bedste og billigste tilbud
  • Spar op til 5.000
  • Gratis og uforpligtende
  • Tager under et minut
Læs om os i:
1
2
3
4
5
Sidst opdateret: 28. november 2019

Find den rette bilforsikring til unge med Mikonomi.dk

Er du ung, og ønsker du at forsikre din bil? Så bør du tegne en bilforsikring til unge, så du er dækket, hvis uheldet er ude. Det kan dog være svært at gennemskue, hvad forsikringen koster, og hvilken du bør vælge. Derfor har vi på Mikonomi.dk gjort det nemt at sammenligne billige bilforsikringer til unge.

Når du sammenligner priser på bilforsikringer, sørger du for, at du altid vælger den, der passer bedst til din situation og biltype. En forsikring vil hjælpe dig økonomisk, hvis du skulle blive involveret i et uheld eller gøre skade på andre personers køretøjer.

Det kan være dyrt at forsikre en bil som ung. Årsagen er, at du udgør en større risiko for forsikringsselskabet, end hvis du havde mere erfaring som bilist. Derfor er det afgørende, at du finder den forsikring, der dækker dig bedst til prisen, hvis du gerne vil spare penge.

Læs mere om bilforsikring til unge her:

Mikonomi.dk er din online sammenligningstjeneste - ud over forsikringer finder du her på siden en lang række finansielle produkter som f.eks. kviklån, forbrugslån, samlelån og billån. Lån penge med Mikonomi.dk, sammenlign vilkår, og find den rette pris - gratis og uforpligtende!

Bilforsikring til førstegangskøbere

Hvis det er første gang, du skal ud og købe en bil, og dermed have den forsikret, vil du opleve, at det kan komme til at koste dig rigtig mange penge. Det er lovpligtigt, at du tegner en ansvarsforsikring, hvis du ejer en bil i Danmark. Men det er vigtigt, at du undersøger markedet grundigt, inden du vælger, hvilket forsikringsselskab du skal tegne din bilforsikring hos.

Især hvis du skal tegne en kaskoforsikring til din fabriksnye bil, kan du med fordel sammenligne forsikringsselskabernes tilbud for at finde frem til det forsikringsselskab, der kan give dig den bedste pris. Dette kan du gøre ved at ringe rundt eller ved at sammenligne priserne på internettet.

Der er rigtig mange penge at spare, hvis du kigger dig godt omkring, inden du tegner din bilforsikring. Faktisk er prisforskellene så store forsikringsselskaberne imellem, at flere tests viser, at det dyreste selskab er op til 3 gange så dyrt som det billigste. Det kan derfor aldrig betale sig at tage en forhastet beslutning, når du, som førstegangskøber, skal tegne din første bilforsikring. 

Sådan udregnes prisen på bilforsikring til førstegangskøbere

Typisk er det svært for dig som førstegangskøber at finde en billig bilforsikring, fordi du i forsikringsselskabernes øjne udgør en stor risiko grundet manglende erfaring. Det betyder, at forsikringsselskaberne forventer, at risikoen for at skulle udbetale dig erstatning ved skader er større end for mange andre målgrupper.

Fordi unge førstegangskøbere statistisk set har både flere og dyrere skader sammenlignet med andre målgrupper, vil prisen naturligvis afspejle den risiko. Forsikringsselskaberne vurderer, at du som ung førstegangskøber udgør en økonomisk risiko for selskabet.

Af samme grund vil det forsikringsselskab, der er billigst for dine forældre, ikke nødvendigvis være den billigste løsning for dig. Priserne, som forsikringsselskaberne tager for bilforsikringer, er meget individuelle. Dine forældres anciennitet stiller dem i et meget bedre lys hos forsikringsselskaberne, og de kan derfor få en bilforsikring billigere, end du kan som førstegangskøber. 

Sammenlign priser på bilforsikring nu!
Det tager kun 2 minutter

Hvad koster en bilforsikring til unge?

Hvad er anciennitet? Og hvordan beregner forsikringsselskaberne egentlig prisen? Der er mange ting, der spiller ind, når forsikringsselskaberne skal bestemme prisen på en bilforsikring til dig som bilejer, uanset om du er førstegangskøber eller elitebilist. Dette betyder med andre ord, at prisen varierer meget, alt efter hvem der skal have deres bil forsikret.

Prisen vurderes ud fra følgende faktorer:

  • Din alder: Grundet ovennævnte betyder din alder meget for prisen, og især unge under 25 år har sværere ved at få tilbudt de helt billige bilforsikringer. Hos nogle selskaber bedes du oplyse hvor gammel du var, da du tog dit kørekort og bliver således hjulpet lidt på vej. Selvom du ikke før har ejet en bil, har du formentlig kørselserfaring, hvis det er flere år siden, at du fik dit kørekort
  • Anciennitet: Forsikringsselskaberne bruger begrebet anciennitet til at beskrive, hvor mange år du har kørt i egen bil, samt hvor mange skader du hidtil har haft. Det siger sig selv, at du som førstegangskøber endnu ikke har haft mulighed for at optjene anciennitet. Det er dog muligt at tage et "Respekt-for-fart" kursus, og dermed spare mange penge på kaskoforsikringen.
  • Bilens type: Selvom det er fristende at komme ud og købe en bil med en stor motor og en masse hestekræfter, bør du holde lidt igen hvis du søger en billig bilforsikring. Typen af bil du ønsker at forsikre siger meget om din risikoprofil. Du kan derfor tænke taktisk, når du skal ud og købe bil første gang. Overvej en bil med under 75 HK (hestekræfter), da den typisk er billig at forsikre.
  • Dit postnummer: Hvor i landet du bor har også betydning for prisen, du kan få tilbudt. Hvis du primært bruger bilen til bykørsel, og derfor sjældent får den op på de helt høje hastigheder, er der lidt penge at spare på din bilforsikring.
  • Størrelsen på din selvrisiko: Selvrisikoen er det beløb du selv skal betale ved udbedring af skader. Størrelsen kan variere meget fra selskab til selskab, og er den faktor, der har den mest direkte indflydelse på din pris. Når du vælger din selvrisiko, er det vigtigt at du er ærlig overfor dig selv vedrørende din kørsel. Du kan med fordel vælge en høj selvrisiko, hvis du ikke vurderer risikoen for skader som værende særlig stor, og omvendt.

Sådan får du en billigere bilforsikring til unge

Selvom det kan gå hen og virke uoverskueligt dyrt at tegne en bilforsikring som førstegangskøber, må du, for alt i verden ikke lade dine forældre tegne bilforsikringen for dig. Det kan måske virke fristende, men det er både dumt og ulovligt. Det vil altid være dyrt at tegne en bilforsikring første gang, uanset hvor gammel du er, og du bliver derfor nødt til at bide i det sure æble. Der er dog nogle ting, du kan gøre for at spare lidt på bilforsikringen.

Hvis du ønsker at købe en fabriksny bil som førstegangskøber, kan det for de fleste betale sig at tegne kaskoforsikringen hos forhandleren. Dette skyldes, at forsikringsselskaber som Codan, Alka og If samarbejder med forhandlere af blandt andet Chevrolet, Skoda, VW og Toyota for at give dig op til 50% rabat på din første kaskoforsikring.

Overvejer du i stedet at spare nogle penge ved at købe din første bil brugt, bør du overveje helt at spare kaskoforsikringen væk og nøjes med den lovpligtige ansvarsforsikring. Hvis du køber en ældre brugt model, kan bilens lave værdi sjældent retfærdiggøre den store udgift til en kaskoforsikring. Du kan dermed spare rigtig mange penge på din bilforsikring som førstegangskøber.

Sammenlign priser på bilforsikring nu!
Det tager kun 2 minutter

Derfor er det dyrere for unge under 25 år

Synes du også, at det er svært at finde en bilforsikring til billige penge? Især for unge under 25 år kan det være en stor udfordring at finde en bilforsikring, der er til at betale. Ja, det kan være tæt på umuligt, og det kan være frustrerende, hvis du ikke ved, hvorfor det står sådan til.

Overordnet set skyldes de meget høje priser på bilforsikringer, at forsikringsselskaberne ser de helt unge som en meget stor risiko. Det skal forstås sådan, at forsikringsselskaberne oftere udbetaler erstatningspenge til denne målgruppe end nogen anden, og derfor er prisen sat så højt, som den er.

Som ung er det begrænset, hvor meget erfaring du har bag rattet, og derfor er unge under 25 år desværre overrepræsenteret i de fleste uheldsstatistikker. Det gælder både de mindre og de mere alvorlige uheld. Du har, med andre ord, statistikken imod dig, når du skal tegne en bilforsikring som ung, og dette begrunder den høje pris.

Kan jeg blive elitebilist som ung?

Forsikringsselskaberne bruger din anciennitet som en faktor til at beregne den præcise pris på din bilforsikring, uanset hvor gammel du er. Anciennitet er et begreb, der dækker over kombinationen af, hvor mange år du har kørt bil, og hvor mange skader du tidligere har lavet.

De fleste forsikringsselskaber bruger desuden termen elitebilist til at betegne de kunder, der har mulighed for at få fordelagtige priser og betingelser. Typisk kan man opnå elitebilist status efter 3-8 år uden skader.

Du kan (næsten) altid forhandle prisen ned

Først og fremmest skal det siges, at det altid kan betale sig at sammenligne forsikringsselskaber, inden du tegner din bilforsikring, da de tilbyder noget forskelligt. Én ting er, at priserne varierer, en anden ting er, at vilkår og betingelser for bilforsikringen også gør det.

Du kan enten sammenligne bilforsikringer på nettet på diverse sammenligningssider, der kan give dig en pris udregnet på basis af dine indtastede oplysninger, eller du kan ringe rundt. Når du ringer til forsikringsselskaberne, er det desuden oftest muligt at få presset priserne lidt ned, da de priser der oplyses på nettet, langt fra er den laveste pris, du kan få tilbudt.

Når du tegner ny bilforsikring, kan det også være værd at undersøge, om forsikringsselskabet tilbyder andre former for rabatter og fordele, hvis du vælger at benytte dig af netop dét forsikringsselskab. Det kan være online rabat, overførsel af tidligere optjent anciennitet og samlerabat. Samlerabatten tilbyder de fleste forsikringsselskaber, hvis du samler alle dine private forsikringer hos ét forsikringsselskab.

Sammenlign priser på bilforsikring nu!
Det tager kun 2 minutter

Hvad kan jeg ellers gøre for at spare penge?

Allerede nu har vi givet dig nogle værktøjer, der kan spare dig nogle penge, når du skal ud og finde bilforsikring og er under 25 år. Udover at sammenligne og forhandle dig frem til en god forsikring til din bil, er der nogle andre ting, du bør overveje, hvis du virkelig vil spare penge på den årlige præmie.

Det første og muligvis mest essentielle tip er, at du skal være ærlig overfor dig selv i forhold til hvilken form for dækning, du har brug for, samt hvor stor risiko der er for, at du laver skader. Hvis du er meget forsigtig, når du kører bil, kan det betale sig at vælge en meget høj selvrisiko for at spare på den årlige præmie, da selvrisikoen kun skal betales ved skader.

En anden ting, du kan spekulere i, er valget af den bil, der skal forsikres. Især hvis du er under 25 år, bør du overveje at købe en gammel brugt bil eller en lille bybil med under 75 HK. Især hvis du køber en ældre model, kan der være penge at spare, da du i de fleste tilfælde kan spare kaskoforsikringen væk.

Leder du efter en billig bilforsikring som ung? Du kan her på Mikonomi.dk nemt sammenligne priser og vilkår på en lang række forsinger. Klik på knappen herunder, og bestil op til 3 skræddersyede tilbud - uforpligtende og gratis!

Sammenlign priser på bilforsikring nu!
Det tager kun 2 minutter
Skrevet af Signe Kirk Andersen Skribent og kommunikationsekspert Signe sidder til dagligt med udvikling af indhold, research og analyse på Mikonomi.dk. Hun har siden 2017 skrevet artikler om tendenser i privatøkonomien og udarbejdet guides til de danske forbrugere. Signe går desuden op i, at alle skal kunne forstå de økonomiske begreber og skriver passioneret på et letforståeligt sprog. Hendes arbejde er blevet udgivet i flere danske medier bl.a. Berlingske.
Kontakt mig: