Finansnyheder: 5 interessante artikler fra november

Hvilke interessante nyheder har der været i november?

Vi har på Mikonomi.dk i denne måned igen samlet fem interessante og spændende artikler fra den finansielle verden i Danmark. Alle artiklerne handler på den ene eller anden måde om løn, formue eller opsparing.

Er du interesseret i at læse mere om, hvad der sker af spændende ting indenfor løn, formue og opsparing i Danmark, kan du med fordel læse med her! Du kan her læse en kort beskrivelse af den pågældende nyhed for derefter at klikke dig videre ind på den fulde artikel.

Så vil du gerne vide, hvad der skete indenfor løn, formue og opsparing i Danmark i november måned, bør du læs med her, hvor vi gennemgår nye tal, statistikker og undersøgelser.

Danskernes formue i banken vokser

Nationalbanken har netop udgivet nye tal, der viser, at de danske husholdninger har 940 mia. kr. stående i banken ved udgangen af oktober. I disse tal tages der ligeså højde for normale sæsonudsving.

Fordeles de 940 mia. kr. ud på alle personer over 18 år i Danmark, svarer dette til, at hver dansker i gennemsnit har 208.000 kr. stående i banken. Dette tal er endnu en rekord for danskerne, der blot fra september til oktober måned har øget deres indestående i banken med 4 mia. kr.

Du kan læse mere om danskernes formue i banken og udviklingen i denne hos Arbejdernes Landsbank her: Danskernes opsparing slår igen rekord.

Store forskelle i indkomst og formue

I en ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at en økonom fra universitetet tjener dobbelt så meget som en buschauffør. Derudover har univeristetsøkonomen en fem gange så stor formue sammenlignet med buschaufføren.

Analysen viser, at økonomer fra universitet i løbet af de sidste 38 år i gennemsnit efter skat har tjent 14,5 mio. kr. Derimod har buschauffører de eneste kun 38 år kun tjent 7,3 mio. kr. efter skat.

Du kan i analysen ligeså læse mere om både børnehavepædagogers, murere og politimænd har indtjening. Læs mere om analysen hos A4 Arbejdsliv: Økonom eller buschauffør: Her er der størst forskel på lønnen.

Løn: De rige bliver rigere

I en ny undersøgelse fra Arbejdsbevægelses Erhvervsråd (AE), der omfatter mere end 800 private virksomheder, konkluderes det, at topchefernes lønforhøjelse gennem tiden er meget højere end den gennemsnitlige borger.

Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige borger har fået 8% mere i løn efter skat fra perioden 2010 til 2017. Derimod har topcheferne fået 50% mere i løn efter skat i samme periode.

Du kan læse mere om undersøgelsen hos Politiken: Du føler måske, du har gået et fint lønhop. Men det er ikke noget i forhold til de danske topchefer.

Flere danskere vælger forbrugsbanker

Siden flere af de danske banker er begyndt at indføre negative renter på deres indlån, vælger mange danskere at søge mod de såkaldte forbrugsbanker. Det er blandt andet en realitet for Bank Norwegian, hvis indlån er steget med 53% fra 2018 til første kvartal af 2019.

Mange forbrugsbanker har en højere indlånsrente, så forbrugerne derved kan tjene flere renter på at have deres penge stående hos dem. Hos Basis Bank og Bank Norwegian tilbyder de blandt andet en indlånsrente på 0,7%, hvor de hos Santander Bank giver 0,4%.

Du kan læse mere om dette hos Finans.dk: Danskerne er på vild flugt fra negative renter.

Unge sætter penge af til pension

De unge mennesker er blevet bedre til at spare op til pension, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser, at unge under 25 år tilsammen sætter tæt på dobbelt så meget ind på en pensionsopsparing, hvis man sammenligner med 2018 med 2005.

I 2005 satte de unge mennesker under 25 år tilsammen lidt mere end 1 mia. kr., hvorimod de i 2018 satte lidt mere end 2 mia. kr. I samme tråd viser tallene ligeså, at de unge mennesker under 25 år også er blevet bedre til at lave sig en pensionsopsparing. I 2005 havde 114.873 en pensionsopsparing, i 2018 er dette til steget til 171.066.

Du kan læse mere om nyheden hos Dr.dk: Flere unge sætter penge af til pension.

Relaterede blogindlæg