A 100% A
Tekst str.
Læsetid: 3 min.
Opdateret:

Finansnyheder: 5 interessante artikler fra april

April

Hvilke interessante finansnyheder vil vi fremhæve fra april?

Det er endnu en gang blevet tid til Mikonomi.dk’s 5 fremhævede finansnyheder. Vi har derfor fundet 5 interessante artikler indenfor det finansielle område frem til jer i dag.

I det nedenstående kan du læse vores bud på fem vigtige finansnyheder, så du hurtigt kan få et overblik. Du får en kort beskrivelse af nyheden, og så kan du klikke dig videre til artiklen bagved, hvis du vil have hele historien med.

Uden videre introduktion - Læs med her og bliv opdateret på, hvad der skete på det finansielle område i april måned.

Så meget stjal kriminelle fra danske bankkonti i 2018

De nyeste tal fra bankernes indberetninger viser, at vi stadig skal blive bedre til at beskytte personlige oplysninger, lyder det fra Finans Danmark.

I 2018 lykkedes det 620 gange kriminelle at få adgang til bankkonti og tilsammen stjæle 14,2 millioner kr. Det svarer til en stigning på 3,2 millioner kr. fra 2017 til 2018. Samtidig er tallet for intradagclearingen, som er netbankoverførsler, lønudbetalinger og offentlige udbetalinger, også stigende. Derfor skal tabet ses i forhold til dette, hvilket gør tabet acceptabelt, ifølge Finans Danmark.

For den enkelte har det dog store konsekvenser at få et indbrud i netbanken. Selvom bankerne gør meget for at stoppe de kriminelle, er det stadig vigtigt, at den enkelte borger er opmærksom. I langt de fleste tilfælde har borgeren nemlig selv udleveret personlige oplysninger. Læs mere om tallene og Finans Danmarks råd her: Kriminelle stjal for 14,2 millioner kroner på danske bankkonti i 2018.

Strengere krav til markedsføring af kviklån

Flere danskere vil indføre strammere regler for kviklån ifølge en undersøgelse udarbejdet af Forbrugerrådet Tænk. Derudover er 76% af de adspurgte enten enige eller meget enige i, at den kommende regering skal arbejde for at regulere markedet for kviklån ved at indføre et renteloft og forbedre forbrugernes mulighed for at fortryde lånet inden for 48 timer.

Derfor foreslår Forbrugerrådet Tænk, at der i det kommende regeringsgrundlag medtages en målsætning om et forbud mod reklamer for kviklån samt et ÅOP loft på 20 % plus diskontoen.

Læs mere om Forbrugerrådet Tænks forslag, som de har sendt til Folketingets Erhvervsudvalg.

Pengepugeren.dk nu i videoformat

Hvis du ikke allerede kender Pengepugeren aka Rasmus Firla-Holme, så har du nu mulighed for at stifte bekendtskab med en af de bedste privatøkonomiske blogs i Danmark. Pengepugeren er en blog, der fokuserer på privatøkonomi, økonomisk uafhængighed og giver gode tips til blandt andet crowdlending og andre investeringsformer.

Pengepugerens nyeste projekt er at udarbejde vidoer, og der findes allerede fire videoer, du kan se på Youtube. Den seneste video indeholder 5 gode råd til, hvordan du aldrig får penge problemer.

Vil du se videoen og blive opdateret, hver gang der bliver udgivet en ny video, kan du finde Pengepugerens kanel lige her: Pengepugeren på Youtube.

Nu kan Gældsstyrelsen trække gæld fra din løn

Mange vil fremover få inddrevet gæld gennem lønnen. Snart vil det nemlig være muligt for Gældsstyrelsen at inddrage en del af din løn som afdrag på din gæld til det offentlige. Lige nu er der omkring 1 million danskere, der skylder penge til det offentlige.

“Jeg ved godt, at det kan virke som et voldsomt skridt, at vi inddriver gæld direkte gennem lønnen. Men vi skal også huske på, at der forinden har været andre instanser inde over, som har prøvet at få inddraget gælden,” fortæller Lars Nordahl Lemvigh, direktør i Gældsstyrelsen.

Læs mere om lønindeholdelse og de nærmere specifikationer på dr.dk: Nu gælder ingen kære mor: Sådan trækker staten din gæld fra din løn.

72.000 passagerer er påvirket af strejke i SAS

I sidste uge strækkede SAS-piloter på grund af uenigheder om en ny overenskomst. Det betyder 673 flyafgange er aflyst, og 72.000 passagerer er berørt. Er din flyafgang også blevet aflyst, kan du forskellige stedet på nettet læse, hvornår du har ret til refusion eller omlægning.

“Det vil blive meget dyrt for SAS. Jeg vil forvente, at det vil koste omkring 75 til 100 millioner svenske kroner om dagen, hvis alle SAS’ fly skulle parkeres på landjorden på grund af sådan en strejke,” udtaler Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank til Ritzau.

Læs mere om dine rettigheder og om strejken her:

Camilla Kruuse
Skrevet af Camilla Kruuse, Kommunikationsspecialist og presseansvarlig
Camilla arbejdede som kommunikationsspecialist og presseansvarlig hos Mikonomi.dk, hvor hun fra 2017-2020 har skrevet om privatøkonomi og lån. I form af større undersøgelser og mindre guides forsøgte hun at dække økonomiske emner på en nytænkende, spændende og ikke mindst forståelig måde. Hendes arbejde er tidligere blevet udgivet i nogle af de største medier i Danmark herunder TV2, DR og Finans. I 2018 blev hun nomineret til SEMrush Nordic Awards i kategorien ‘Young Marketing Professional’ og er uddannet på Copenhagen Business Academy..
Medforfattere:
Signe Kirk Andersen