Undersøgelse: Hvor kører de mest hensynsløse bilister?

Se kortet: Her kører de mest hensynsløse bilister i Danmark i 2019

Vi kender alle sammen de bilister, der mest af alt tænker på dem selv. Bilister, der har så evigt travlt og føler, at alle andre biler på gaden kun er til for at forsinke dem. Det er typisk de bilister, der ræser derudaf med alt for meget fart, ligger for tæt på de forankørende, overhaler indenom og ikke overholder deres vigepligt.

På trods af at vi i Danmark har reduceret antallet af trafikulykker med ca. 50% siden 2007, sker det dog stadig alt for ofte. Specielt hastighed er en af de største grunde til, at der sker ulykker i trafikken. En analyse fra Havarikommissionen viser, at ulykker ofte sker i forbindelse med et sving, hvor føreren ikke har orienteret sig godt nok eller ved fejltolkning i forbindelse med en overhaling. Det er derfor vigtigt, at du har en bilforsikring med den lovpligtige ansvarsforsikring og eventuelt en tilhørende kaskoforsikring, så du er dækket ind, hvis du skulle være uheldig.

Vi på Mikonomi.dk giver dig et overblik over, hvad du skal passe ekstra meget på hensynsløse bilister. Blogindlægget giver dig blandt andet indblik i, hvor der sker flest hastighedsovertrædelser, hvor folk oftest overhaler til fare eller ulempe, ikke overholder deres vigepligt og meget mere. I nedenstående kort kan du se, hvor farlige bilisterne er i din politikreds. Jo færre point, desto mere hensynsløse er bilisterne.

Ønsker du at benytte det interaktive kort, kan du blot kopiere denne kode:

<iframe title="Kort: Se kortet: Hvor k&oslash;rer de mest hensynsl&oslash;se bilister?" aria-describedby="" src="//datawrapper.dwcdn.net/VzVC5/3/" scrolling="no" frameborder="0" width="600" height="400"></iframe>


Herunder kan du se, hvad dette indlæg indeholder:


De mest hensynsløse bilister i 2019: Se undersøgelsens resultater her

I nedenstående tabel kan du se, hvor mange point bilister i din politikreds har opnået i forhold til de forskellige overtrædelser og forseelser. Du får altså her et indblik i, hvad du skal være ekstra opmærksom på, når du kører igennem i de forskellige politikredse.

Tabellen viser antallet af point i forhold til følgende overtrædelser og forseelser:

  • Antallet af hastighedsovertrædelse pr. tusinde indbygger over 18 år
  • Antallet af hastighedsovertrædelser fra automatisk trafikkontrol pr. tusinde indbygger over 18 år
  • Antallet af kørsler mod gult eller rødt lys pr. tusinde indbygger over 18 år
  • Antallet af bilister med for kort afstand til forankørende pr. tusinde indbygger over 18 år
  • Antallet af vigepligtsforseelser pr. tusinde indbygger over 18 år
  • Antallet af overhalinger til fare eller ulempe pr. tusinde indbygger over 18 år
  • Antallet af vognbaneskift til fare eller ulemper pr. tusinde indbygger over 18 år

Ønsker du at se det komplette datasæt? Du kan se en fuld oversigt over hele materialet længere nede på siden.

Vær opmærksom på følgende:

  • Der er i undersøgelsen taget udgangspunkt i antallet af indbyggere over 18 år i de forskellige politikredse og derved ikke, hvor mange biler der kører gennem den pågældende politikreds.
  • Der er ikke taget højde for politiets ressourcer i de forskellige politikredse. Der er derfor i højere grad fokus på bilisterne og ikke politiets indsats.

Ønsker du at læse mere om fremgangsmåden for denne undersøgelse, kan du se denne længere nede på siden.

De mest hensynsløse bilister kører på Vestegnen og Sydøstjylland

Undersøgelsen konkluderer, at de mest hensynsløse bilister, statistik set, kører i Københavns Vestegns Politikreds. Bilister der kører i Københavns Vestegns Politikreds har kun opnået 23 point ud af 84 mulige og er dermed den politikreds med færrest point.

Vestegnens bilister er dog stærkt efterfulgt af Sydøstjyllands bilister. Bilisterne her har kun opnået 26 point ud af de 84 mulige, som nedenstående tabel illustrerer.

Top 3 mest hensynsløse bilister
Politikreds Point Placering
Københavns Vestegn 23 ud af 84 point 12. plads ud af 12
Sydøstkylland 26 ud af 84 point 11. plads ud af 12
Syd- og Sønderjylland samt København 40 ud af 84 point Delt 10. plads ud af 12


Dobbelt så mange kører over for rødt på Vestegnen

Undersøgelsen viser, at bilister i Københavns Vestegns Politikreds oftere kører over for rødt eller frem mod gult lys. Faktisk gør Vestegnens bilister det dobbelt så mange gange sammenlignet med landsgennemsnittet. I 2018 er der på Vestegnen 2,89 anmeldelser pr. tusinde indbygger over 18 år om kørsel over for rødt, hvorimod gennemsnittet for hele landet kun ligger på 1,29‰.

Derudover viser bilisterne på Vestegnen knapt så meget hensyn til andre bilister, når det kommer til hastighedsovertrædelser. Ses der eksempelvis på generelle hastighedsovertrædelser sker der i Københavns Vestegns Politikreds 3,92 anmeldelser pr. tusinde indbygger. Landsgennemsnittet er til sammenligning kun 2,67‰.

Der er kun én af overtrædelserne, hvor bilisterne i Københavns Vestegns Politikreds er mere betænksomme. Når det kommer til antallet af bilister, der kører for tæt på forankørende, ligger Vestegnens bilister nemlig en del under gennemsnittet. I 2018 sker der kun 0,04 anmeldelser af bilister med for kort afstand til forankørende på Vestegnen. Landsgennemsnittet ligger derimod på 0,47‰.

Kommuner i Københavns Vestegns Politikreds: Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk


Bilister i Sydøstjylland kører alt for stærkt

En tendens, der går igen blandt bilister i Sydøstjyllands Politikreds, er, at de kører hurtigere end tilladt. Med hensyn til generelle hastighedsovertrædelser sker der 3,95 anmeldelser pr. tusinde indbygger over 18 år. Det samme billede tegner sig i forbindelse med antallet af anmeldelser ved automatisk fartkontrol. Her sker der 144,14 anmeldelser pr. tusind indbygger.

Til sammenligning er gennemsnittet for generelle hastighedsovertrædelser på 2,76‰ og 112,04‰ ved automatisk fartkontrol. Bilisterne i Sydøstjylland ligger derved en del over landsgennemsnittet, når det kommer til hastighedsovertrædelser.

En ting bilisterne i Sydøstjylland dog er gode til er at overholde deres vigepligt, da der kun anmeldes 0,59 vigepligtsforseelser pr. tusinde indbygger over 18 år. Til sammenligning anmeldes der 1,40 vigepligtsforseelser pr. tusinde indbygger i nabopolitikredsen, Syd- og Sønderjylland. I gennemsnit anmeldes 0,83 vigepligtsforseelser pr. tusinde indbygger.

Kommuner i Sydøstjyllands Politikreds: Billund, Fredericia, Horsens, Kolding, Vejle, Skanderborg, Hedensted


De mest betænksomme bilister kører på Vestsjælland og Bornholm

Udover de mest hensynsløse bilister, kan undersøgelsen også sige noget om, hvor de mest betænksomme bilister kører. Det viser sig, at de mest betænksomme bilister kører på Midt- og Vestsjælland samt Bornholm. Førstnævnte har opnået 67 point ud af 84 mulige, hvorimod bilister der kører på solskinsøen har opnået 59 ud af 84 point.

Top 3 mest betænksomme bilister
Politikreds Point Placering
Midt- og Vestsjælland 67 ud af 84 point 1. plads ud af 12
Bornholm 59 ud af 84 point 2. plads ud af 12
Sydsjælland og Lolland-Falster 53 ud af 84 point 3. plads ud af 12


Midt- og Vestsjællands bilister: Gode til at holde farten og vigepligter

Bilister i Midt- og Vestsjællands Politikreds er undersøgelsens mest betænksomme bilister, fordi de i høj grad er gode til at holde sig til fartgrænserne og overholde deres vigepligt.

Blandt bilisterne i Midt- og Vestsjælland sker der kun 1,80 anmeldelser fra generelle hastighedsovertrædelser pr. tusinde indbygger over 18 år og 73,15‰ hastighedsovertrædelser fanget af automatiske fartkontroller. Til sammenligning er landsgennemsnittet på 2,67‰ i forhold til manuelle hastighedsovertrædelser og 112,02‰ i forhold til automatiske fartkontroller.

Derudover er der gennemsnitligt 0,83 anmeldelser vedrørende vigepligtsforseelser pr. tusinde indbygger over 18 år. I Midt- og Vestsjælland ligger andelen af vigepligtsforseelser på kun 0,10‰.

Kommuner fra Midt- og Vestsjællands Politikreds: Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Stevns, Lejre


Solskinsøens bilister kører for stærkt, men ikke over for rødt

Bornholm er på 2. pladsen. Dette skyldes blandt andet, at de, sammenlignet med de resterende politikredse, ikke så ofte kører over for rødt eller frem mod gult. De scorer derudover også højeste scorer i vognbaneskift samt næsthøjest i overhaling.

På Bornholm sker der kun 0,18 anmeldelser af bilister, der kører over for rødt eller frem mod gult pr. tusinde indbygger over 18 år. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 1,29 anmeldelser pr. tusinde indbygger.

Dog tyder noget på, at der er en del fartbøller, der kører rundt på Bornholm. I hvert fald når det kommer til generelle hastighedsovertrædelser. Her sker der nemlig 3,64 anmeldelser pr. tusinde indbygger, hvilket er lige knap 1‰ mere end landsgennemsnittet.

Sådan ser den gennemsnitlige danske bilist ud

Nu har du har læst, hvor de mest hensynsløse og betænksomme bilister kører. Måske undrer du dig nu over, hvordan den gennemsnitlige bilist ser ud. I nedenstående tabel kan du se, hvordan den gennemsnitlige bilist ser ud i dagens Danmark. Dette inkluderer, hvor mange anmeldelser der sker på ét år pr. tusinde indbygger over 18 år.

Tabellen viser blandt andet, at der på et år var 2,67 anmeldelser i forbindelse med hastighedsovertrædelser pr. tusinde indbygger over 18 år. Derudover har vi også udregnet gennemsnittet for de andre overtrædelser og forseelser.

Landsgennemsnit i 2018
Kriterium Anmeldelser i 2018
Hastighedsovertrædelser 2,67 anmeldelser pr. tusinde indbygger over 18 år
AKT hastighedsovertrædelser 112,04 anmeldelser pr. tusinde indbygger over 18 år
Kørsel mod rødt/gult lys 1,29 anmeldelser pr. tusinde indbygger over 18 år
For kort afstand til forankørende 0,13 anmeldelser pr. tusinde indbygger over 18 år
Vigepligtsforseelser 0,83 anmeldelser pr. tusinde indbygger over 18 år
Overhaling 0,47 anmeldelser pr. tusinde indbygger over 18 år
Vognbaneskift 0,03 anmeldelser pr. tusinde indbygger over 18 år


Hvordan er undersøgelsen udarbejdet?

Dataen vedrørende antallet af anmeldelser stammer fra Rigspolitiets statistikker, hvor antallet af anmeldelser samt sigtelser kan ses i de 12 forskellige politikredse. Alle tallene er fra 2018 og er beregnet i forhold til Danmarks Statistiks tal over indbyggertal. Vi har kun inkluderet personer over 18 år.

I nedenstående tabel kan du se de syv overtrædelser, der er blevet set nærmere på i denne undersøgelse. Til hver overtrædelse kan du læse, hvad det præcis drejer sig om.

Gældende for alle overtrædelserne er, at der er tale om anmeldelser og ikke sigtelser. Alle tallene i undersøgelsen er udregnet pr. tusinde indbygger over 18 år.

Sådan er undersøgelsen udarbejdet
Kriterium Beskrivelse
Hastighedsovertrædelser Dette kriterium dækker:
Hastighed, generelle (klip) og Hastighed, færdselstavle (klip).
AKT hastighedsovertrædelser Dette kriterium dækker:
AKT - Hastighedsovertrædelse, AKT - Hastighedsovertrædelse (klip), AKT - Hastighedsovertrædelse, færdselstavle og AKT - Hastighedsovertrædelse, færdselstavle (klip).
Kørsel mod rødt/gult lys Dette kriterium dækker:
Lyssignal - Kørsel frem mod rødt/gult lys og Kørsel frem mod rødt lys (klip).
For kort afstand til forankørende Dette kriterium dækker:
For kort afstand til forankørende (klip).
Vigepligtsforseelser Dette kriterium dækker:
Vigepligtsforseelse, Vigepligt, færdselstavle/afmærkning (klip), Vigepligt, ubetinget, afmærkning (klip), Vigepligt, ubetinget, udkørsel (klip) og Vigepligt, højre (klip).
Overhaling Dette kriterium dækker:
Overhaling, kørsel ved (klip), Overhaling, færdselstavle/afmærkning (klip), Overhaling, forbud mod (klip) og Spærrelinjer, overskridelse i forbindelse med overhaling (klip).
Vognbaneskift Dette kriterium dækker:
Vognbaneskift, igangsættelse, placering, standsning til fare/ulempe (klip).


Der tages i undersøgelsen ikke højde for antallet af biler, der kører igennem den pågældende politikreds, men derimod opholdes antallet af anmeldelser med indbyggere over 18 år i den givne politikreds.

Derudover skal det nævnes, at politiets ressourcer i de forskellige politikredse ikke er medregnet. Det vil sige, at der ikke er taget højde for, om der eksempelvis er flere politifolk ansat i nogle politikredse end andre i forhold til indbyggertallet. Undersøgelsen er derfor kun baseret på indbyggertal med personer over 18 år i politikredsen samt antallet af anmeldelser. Der er dermed i højere grad fokus på bilisterne frem for politiets indsats.

Sådan er pointsystemet udarbejdet

Pointsystemet løber fra 1-12. Det vil sige, at bilisterne i hver enkelt politikreds får hver sin pointscore i forbindelse med hver overtrædelse. Politikredsen med færrest anmeldelser pr. tusinde indbygger over 18 år får 12 point, hvorimod politikredsen med flest anmeldelser får 1 point. Dette gør det muligt for bilisterne i hver politikreds at opnå en maksimal pointscore på 84 point.

Se resultaterne for bilister i din politikreds

I følgende tabel kan du se de specifikke tal for hver enkelt politikreds i forhold til indbyggertallet. Tabellen viser, hvor mange anmeldelser der var i 2018 i hver enkelt politikreds pr. tusinde indbygger over 18 år.


Mikonomi.dk er en online sammenligningstjeneste, hvor du kan sammenligne lån, forsikringer og a-kasser. På denne måde kan du vælge den løsning, der passer dig bedst - helt gratis.

Relaterede blogindlæg