Finansnyheder: 5 interessante artikler fra marts

Hvilke interessante finansnyheder har der været i løbet af marts?

Mikonomi.dk vil vi endnu engang gerne dele en række interessante finansnyheder og nu er marts ved sin ende. Det er derfor blevet tid til at dele de mest interessante nyheder og artikler fra marts.

Herunder har vi samlet top 5 interessante finansnyheder, så du hurtigt kan få et overblik. Du kan læse vores korte beskrivelse af nyheden og klikke dig videre til artiklen, hvis du vil vide mere om historien.

Læs med her og hold dig opdateret på, hvad der sker på det finansielle område i Danmark såvel som udlandet.

Sæt stop for urimelig ÅOP på forbrugslån

Finans Danmark foreslår et ÅOP-loft på 50 procent. Udtalelsen kommer som reaktion på den seneste tids debat om, der bør fastsættes et loft over ÅOP på forbrugslån. Blandt andet har Østre Landsret for nyligt udstedt en dom, hvor en ÅOP på 759% ikke blev anset som værende i strid med gældende forbrugslovgivning.

I Finans Danmark mener de ikke, at dette er holdbart og foreslår derfor et loft på 50%. Dette kan betyde, at forbrugere ikke får stiftet en for høj gæld, som de ikke kan komme af med igen.

”Når der bliver givet lån med meget høj ÅOP skyldes det, at der tale om lån uden sikkerhed. Men det er ikke rimeligt med en ÅOP på flere hundrede procent om året. Derfor går Finans Danmark nu foran og foreslår, at der bliver lagt et loft,” siger administrerende direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard.

Du kan læse om Finans Danmarks holdning til emnet her: Der skal være loft over de samlede omkostninger på lån.

opsparingerne vokser i DK

Danskernes opsparing er vokset

Danskernes bankkonto er vokset med 8.193 kr. sammenlignet med sidste, viser nye tal fra Nationalbanken. I februar 2019 lå danskernes indlån i bankerne på 889 mia. kr., hvilket svarer til 38 mia. kr. mere end i 2018, og det svarer altså til, at alle voksne danskere har sat mere end 8.000 kr. ind på deres konto.

”En god bid af forklaringen på det voksende indlån skal findes i høje udbyttebetalinger og tilbagebetalt skat, der landede på bankbøgerne i 2018. Beskæftigelsen har igen slået rekord, lønningerne stiger mere end priserne på varer på supermarkedets hylder, og tilmed er vi endnu en gang vidne til et uhyre lavt renteniveau, som giver mange en kontant besparelse i deres husholdningsbudget,” forklarer bolig- og formueøkonom i Nykredit Mira Lie Nielsen i en kommentar til finans.dk.

Vil du læse mere om denne nyhed, kan du læse artiklen: Opsparingerne bugner: Danskerne har flere penge stående i banken på Finans.dk.

nye tal om indkomster og formue

Danmarks Statistik har udgivet nye tal om indkomster og formue

Danskernes indkomst er steget med 25 procent siden 2001 ifølge Danmarks Statistiks nye opgørelse over indkomster og formue. Vi har gennemsnitligt fået flere penge til forbrug eller opsparing.

Ikke overraskende har personer i Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Allerød Kommune gennemsnitligt den højeste disponible indkomst. Til gengæld har personer på Langeland, Lolland og Ærø de laveste disponible indkomster.

Du kan læse meget mere om tallene og få et overblik over sammensætningen og udviklingen af indkomster og formue i Danmark i Danmarks Statistiks faktaark.

stadigt færre unge i rki

Færre unge sidder fast i gældsregistret

Danske unge har i højere grad fået styr på økonomien, hvilket betyder, at de får flere penge ind på kontoen og færre rykkere. Næsten 47.000 unge mellem 18 og 30 år var registreret i RKI 2018, mens tallet i 2017 var 48.500.

Dr.dk har samlet fem facts om unge i RKI. For det første skylder danske unge i gennemsnit 28.000 kr. Dernæst er det oftest unge, der bor alene, der havner i RKI. Lolland og Falster har den største andel af gældsramte unge. De fleste betalingsforhold stammer fra regninger fra teleselskaber, mens RKI-gælden er størst til finansierings- og forsikringsbranchen.

Læs mere om artiklen: Færre unge i gældsregistret, men nogle sidder fast: 5 facts om deres gæld.

det er sværere at købe andel

Det er blevet sværere for især unge at købe andel

Det kommer bag på mange unge mennesker, hvor stor en udbetaling, de faktisk skal kunne stille. De nyeste regler om opsparingskravet et blevet større, hvilket mange ikke er klar over.

Udover at dække 5 % af prisen skal en udbetaling også dække 5 % af den del af foreningens gæld, som køberen overtager ved køb af en andel. Det er netop denne regel, som gør det svært for især unge købere.

Du kan læse mere om denne nyhed og eksperternes udtalelser i artiklen fra Politiken: Lånekrav bremser andelsboligkøb.

Det sker i april

Udover at præsentere de fem nyheder, som vi fandt mest interessante, har vi også fundet en række begivenheder, som du kan holde øje med i april.

Vi har fundet tre fremtidige begivenheder, som kunne være interessante for dig. Den første begivenhed er Uddannelses- og Forskningsmødet, der finder sted d. 4. april. Her samler Uddannelses- og Forskningsministeren repræsentanter fra uddannelses-, forsknings- og innovationsverdenen til at drøfte emnet “Mod en ny innovationskultur?”.

Derudover offentliggør Boligsiden.dk d. 9. april nye tal for boligpriser for det første kvartal af 2019. Endelig er der rentemøde i den europæiske centralbank i Frankfurt d. 10. april. Pressemødet der følger efter med Mario Draghi, chef for ECB forventes at begynde kl. 14.30.

Relaterede blogindlæg