Finansnyheder: 5 interessante artikler fra februar

Hvilke interessante finansnyheder har der været i løbet af februar?

Mikonomi.dk vil vi endnu engang gerne dele en række interessante finansnyheder fra februar måned. Vi har fulgt med i finansielle nyheder hele måneden og har i dette indlæg samlet nogle af de mest interessante artikler fra februar.

Herunder kan du læse en kort beskrivelse af vores udvalgte nyheder samt klikke på linket og læse mere uddybende om nyheden, hvis du vil vide mere.

Læs med her og hold dig opdateret på, hvad der sker på det finansielle område i Danmark såvel som udlandet.

Finansnyheder februar ledighed

Laveste ledighed i Danmark i 10 år

Ifølge Danmarks Statistik har vi den laveste ledighed i 10 år i Danmark, da kun 3,7% af arbejdsstyrken står uden job i 2018. Antallet af arbejdsløse faldt med 1.300 og var dermed nede på 102.700 i januar 2019. Yderligere viser tallene, at vi ikke har haft lavere ledighed siden februar 2009.

Der er dog ikke kun fordele ved denne ledighed, mener en række eksperter. Dansk Industri mener blandt andet, at det at ledigheden er blevet så lav, gør det sværere at rekruttere nye og kvalificerede medarbejdere.

“Selvom det er positivt, at ledigheden er så lav, betyder det omvendt også, at det er svært for virksomhederne at finde kvalificerede medarbejdere” siger Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri.

Du kan læse mere om tallene og bekymringerne fra Dansk Industri og Fagbeværelsens Hovedorganisation her: Færre går uden job: Ledigheden er på laveste niveau i 10 år

Finansnyheder februar barsel

Nye regler om øremærket forældreorlov

I januar måned indgik Europa Parlamentet og Ministerrådet en aftale omhandlende et direktiv mellem arbejdsliv og privatliv. Dette resulterede i, at der i februar blev skrevet en del om direktivets indflydelse på den almindelige dansker.

Direktivet betyder nemlig, at en del af forældreorloven for nybagte forældre vil blive øremærket - til faderen. På nuværende tidspunkt har forældre 32 ugers forældreorlov, som de kan dele mellem dem, som de ønsker.

Med det nye direktiv skal otte af disse uger, svarende til to måneder, dog være øremærket til faderen. Dette skyldes et ønske om at fremme mænds anvendelse af barsel. Du kan læse mere om den nye aftale her: Nye regler om øremærket forældreorlov efter ny EU-aftale

Finansnyheder februar topchefer loen

Topchefers løn stiger: De rigeste bliver rigere

DR bragte i midten af februar en artikel som kunne fortælle, at en række topchefer fra nogle af Danmarks største selskaber har fået en markant lønstigning de sidste to år. På listen kan du finde Novo Nordisk, FLSmidt, Carlsberg, DVS og Ørsted.

Ikke nok med at se lønstigningen i procent, kan du også læse, hvad topchefernes specifikke løn er. Du kan for eksempel se, at FLSmidts topchef Thomas Schultz har fået 58,1% mere i løn på blot to år. I 2016 fik han 10 mio. kr., hvorimod han i 2018 tjente 15,8 mio. kr. på et år.

Carlsberg topchef, Cees ‘t Harts løn er steget med 45,4% på to år. Hvilket er en smule mindre end hos FLSmidt. Carlsbergs administrerende direktør indkaserer ligeledes hver måned en stor lønseddel. For to år siden var hans løn 36,1 mio kr. om året. I 2018 derimod 52,2 mio kr.

“Når virksomhederne har gode resultater, vil investorerne gerne belønne dem, som har skabt dem. Logikken i de her dage er så, at det er topcheferne” siger Anders Drejer, professor i strategi og forretningsudvikling ved Aalborg Universitet.

Du kan læse mere om topcheferne og deres stigende løn her: Se listen: Topchefers lønposer bliver markant tungere

Finansnyheder februar mobilepay

MobilePay har sparet samfundet mange penge

Danskerne bruger MobilePay som aldrig før og bruger derfor i langt mindre grad kontanter som betalingsform. Siden 2009 er antallet af betalinger med kontanter faldet med 75%. I stedet bruger folk dankort og ikke mindst MobilePay.

I 2018 havde MobilePay 4,1 millioner brugere, som tilsammen foretog omtrent 200 millioner person-til-person overførsler. Dette betyder, at der samlet set blev overført 65 mia kr. i 2018 via MobilePay. Denne udvikling har haft en positiv påvirkning på samfundet, da en overførsel via MobilePay koster mindre end eksempelvis en dankorttransaktion. Du kan derfor med god grund blive ved med at benytte dig af MobilePay. Du kan læse mere om tallene her: MobilePay sparer samfundet for millioner af kroner

Finansnyheder februar omkostninger

Tre omkostninger du bør fjerne fra din økonomi

Kim Valentin, der giver råd om privatøkonomi og skriver blogindlæg hos Berlingske Business udgav i februar måned en blog om, hvilke tre finansielle omkostninger, du skal fjerne fra din økonomi.

I dette blogindlæg fortæller han, hvordan puljeordninger og private banking er dyre, og du dermed med fordel kan afskaffe disse. Du bør, ifølge Kim, ikke betale mere end 0,5% på dine porteføljer. Derudover påpeger han, at du kun bør have en forsikring der, hvor du ikke har råd til selvrisikoen.

Du kan læse hans gode råd her: Tre finansielle omkostninger du skal fjerne fra din økonomi

Det sker der i marts måned

Udover at give dig et indblik i nogle af februar måneds mest interessante finansnyheder, har vi også fundet en række begivenheder, der sker i marts.

Disse har vi samlet i nedenstående afsnit, hvori du kan læse en kort beskrivelse af, hvad du med fordel kan holde øje med i marts, hvis du interesserer dig for privatøkonomi og finans.

Årsopgørelsen 2018: Se om du får penge tilbage i skat

Mandag den 11. marts vil Skattestyrelsen have din årsopgørelse for 2018 klar. Dette betyder, at du denne dag kan se, om du skal have overskydende skat tilbage - eller tilbagebetale penge.

Sidste år fik hver tredje dansker et skattesmæk og skulle dermed tilbagebetale penge. Er du nervøs for et skattesmæk i år, kan du på på Skattestyrelsens hjemmeside se din årsopgørelse og tjekke om, du har overskydende skat eller skal tilbagebetale penge.

Hvis du skal have penge tilbage, vil dine penge, hvis beløbet er under 100.000 kr., blive sat direkte ind på din konto den 5. april 2019.

Kvote 2 ansøgninger: Husk at søge videregående uddannelse

Skal du søge ind på en videregående uddannelse? Og overvejer du at søge ind via kvote 2? Fristen for ansøgninger er fredag den 15. marts kl. 12.00. Har du derfor ikke fået skrevet din motiverede ansøgning, fået styr på dine eksamensbeviser eller indsamlet anbefalinger m.m. til din kvote 2 ansøgning, er det derfor ved at være op over.

Hvis du er i tvivl om, hvad din kvote 2 ansøgning skal indeholde, kan du finde svar på dette på din ønskede uddannelsesinstitutions hjemmeside. Derudover kan du finde utallige eksempler på motiverede ansøgninger på nettet samt generelle tips til din kvote 2 ansøgning. På Spiir.dk kan du blandt andet læse dette blogpost, som de kalder: Den komplette guide til en killer kvote 2 ansøgning

Relaterede blogindlæg