Ny undersøgelse: Her er der kommet flest arbejdsløse i job siden finanskrisen

Arbejdsløsheden er faldet meget i Danmark

Vi har, hos Mikonomi.dk, foretaget en ny undersøgelse, som viser de kommuner, hvor der er kommet henholdsvis flest og færrest arbejdsløse i job efter finanskrisen.

Vi har kigget på tallene for arbejdsløse mellem 2011 og 2017. I 2011 var arbejdsløsheden højest i de fleste danske kommuner sammenlignet med de sidste ti år. Dette skyldes den økonomiske krise, som startede i 2008.

I årene efter 2011 er det heldigvis gået bedre i de fleste kommuner. Vores data viser nemlig, at arbejdsløsheden generelt er faldet meget i Danmark. Hvilke kommuner har så haft mest held med, at flere arbejdsløse er kommet i arbejde? Og i hvilke kommuner står det dårligst til med ledigheden? Dette finder du svar på i denne undersøgelse.

Få overblikket over de kommuner, hvor der er kommet flest og færrest arbejdsløse i job i årene 2007-2011 ved at kigge på det interaktive kort. Du kan holde musen over kortet for at finde detaljer om arbejdsløsheden i den enkelte kommune. Er du interesseret i at vide mere om vinder- og taberkommunen, kan du læse om disse efter det interaktive kort. Her finder du også fremgangsmåden for undersøgelsen samt en faktaboks med overblik over arbejdsløsheden i forhold til køn og alder i de danske kommuner.

Hvis du ønsker at benytte det interaktive kort, kan du blot kopiere nedenstående kode og indsætte den på din side:

<p><iframe src="//datawrapper.dwcdn.net/cruce/3/" scrolling="no" frameborder="0" allowtransparency="true" width="600" height="400"></iframe></a><br><em>Created by <a href="https://www.mikonomi.dk/" target="_blank">Mikonomi.dk</a></em></p>

Oversigt over undersøgelsen:

Hvor mange er arbejdsløse i din kommune?

I denne tabel findes dataen for udviklingen af arbejdsløsheden i landets kommuner fra 2011-2017. Kommunerne er skrevet ind i tabellen i alfabetisk rækkefølge. Som man kan se, er arbejdsløsheden højest i de fleste kommuner i 2011. Herefter er arbejdsløsheden faldet over årene. Den procentvise udvikling i arbejdsløsheden kan ses i nedenstående tabel.

Morsø Kommune vinder undersøgelsen

Fra 2011 til 2017 er arbejdsløsheden faldet med 52% i Morsø Kommune. Kommunen har altså formået at halvere antallet af ledige over de seneste seks år. Dermed har Morsø Kommune vundet undersøgelsen.

I 2011 havde Morsø Kommune en arbejdsløshed på 9,4%. Dette tal er faldet til 4,53% i 2017.

En af grundene til den lave arbejdsløshed skyldes, at mange unge flytter, når de er færdiguddannet. De er altså jobsøgende uden for kommunen, og tæller derfor ikke med i Morsø Kommunes ledighedsstatistik.

Et andet argument er, at Mors, som er en del af Morsø Kommune, har flere førtidspensionister end landsgennemsnittet. Dette kan blandt andet skyldes, at øen har mange tunge industriarbejdspladser. Ifølge Danmarks Statistik er man ikke arbejdsløs som førtidspensionist. Derfor kan de mange førtidspensionister være med til at trække arbejdsløsheden ned, da de ikke er med i statistikken.

Endnu en begrundelse til det høje fald i arbejdsløsheden i Morsø Kommune fra 2011-2017 kan skyldes, at arbejdsløsheden var meget høj i 2011 sammenlignet med landets øvrige 98 kommuner. I 2011 lå Morsø Kommune på en 93. plads ud af 98 kommuner i forhold til arbejdsløshed. Dermed har problemet engang været rigtig stort, og det har derfor skabt opmærksomhed på området. I 2017 lå Morsø Kommune derimod på en 54. plads, og har dermed oplevet en god fremgang i arbejdsløsheden siden 2011. Selvom arbejdsløsheden er faldet markant, er Morsø stadig langt fra at være en af de kommuner i Danmark, som har mindst arbejdsløshed.

Fanø Kommune taber undersøgelsen

Fanø Kommune har en stigning i arbejdsløsheden fra 2011-2017. Fanø er dermed den eneste kommune i Danmark, som har en stigning i arbejdsløshed i stedet for et fald. I 2011 var der 4,8% ledige i kommunen, mens dette tal er steget til 5,87% i 2017. Dette er en stigning på 22% mellem årene 2011-2017.

Der er flere forklaringer på den stigende arbejdsløshed i Fanø Kommune. Først og fremmest er Fanø en lille ø med et befolkningstal på 3.345. Dette betyder, at der er begrænsede jobmuligheder. Samtidig er livsstilen mere speciel og afslappet sammenlignet med en storby.

Merete Østergaard, som er sektionsleder på Esbjerg Jobcenter, har uddybet, hvordan livsstilen er anderledes fra storbyen. For eksempel er der en større gruppe af seniorer på øen, som kan have svært ved at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Der er også en større gruppe af alkoholmisbrugere, som ligeledes kan have svært ved at finde arbejde.

En anden grund til det høje antal af ledige skyldes det dårlige vejr i 2017. Vejret var en udfordring for beskæftigelsen i turismeerhvervet. Det har betydet, at færre ledige har haft deltidsarbejde.

De fleste fannikkere har arbejde på fastlandet, men nogle ser transporten fra og til Esbjerg som en barriere. Udover en 12-timers sejltur skal fannikkerne også med transport fra og til færgen. Besværligheden af transport til fastlandet skaber også grundlag for ledigheden i kommunen.

Endelig er der en øget tilflytning til Fanø blandt akademikere. Akademikere tager generelt længere tid om at komme ud på arbejdsmarkedet, da der på vestkysten er få stillingsopslag til dette segment.

Selvom Fanø er den kommune, hvor arbejdsløsheden er steget mest, er det ikke her, at arbejdsløsheden er størst. I 2017 er arbejdsløsheden størst i Læsø Kommune med hele 9%.

Faktaboks over arbejdsløsheden i Danmark
Udsagn: Resultater:
Her er der flest arbejdsløse i 2017: Læsø (9,00%)
Her er der færrest arbejdsløse i 2017: Dragør (2,53%)
Fordelingen mellem mænd og kvinder er lige ift. arbejdsløshed i 2017: Mænd (4,60%)/Kvinder (4,63%)
Der var flere mænd end kvinder, som var arbejdsløse i 2011: Mænd (7,50%)/Kvinder (5,8%)
Her er arbejdsløsheden faldet mest siden 2011: Morsø (52%)
Denne kommune er den eneste, som har en stigning i arbejdsløshed siden 2011: Fanø (22%)
Der er flest arbejdsløse i 2017 i alderen: 25-29 år (8,27%)
Der er færrest arbejdsløse i 2017 i alderen: 16-24 år (3,03%)

Hvis du ønsker at benytte denne faktaboks, kan du blot kopiere nedenstående kode og indsætte den på din side:

<div style="clear:both"><iframe src="https://www.mikonomi.dk/embed/ledighed" frameborder="0" style="overflow-x: hidden; overflow-y: scroll; width: 100%;" height="350"></iframe><br /><a href="https://www.mikonomi.dk/20210.aspx" target="_blank">Udarbejdet af Mikonomi.dk</a></div>

Fremgangsmåde

Mikonomi.dk har undersøgt de kommuner, hvor der er kommet flest arbejdsløse i job efter finanskrisen. Vi har udarbejdet en analyse af arbejdsløsheden for hver enkelt kommune i Danmark mellem årene 2011 og 2017. Arbejdsløsheden for hver enkelt kommune er beregnet i procent frem for antal. På den måde har vi taget højde for indbyggertallet i hver kommune. Kilden til vores data i undersøgelsen er fundet hos Statistikbanken.

Da arbejdsløsheden i procent for kommunerne er forskellige i 2011, har vi udarbejdet undersøgelsen i indekstal, så kommunerne får samme udgangspunkt fra start. Denne fremgangsmåde benytter vi os af, da vi undersøger, hvor den procentvise fremgang er størst. Samtidigt ønsker vi at vurdere, hvilke kommuner der har den bedste og dårligste fremgang i forhold til arbejdsløshed.

Vores data viser forskellige statistikker i forhold til arbejdsløsheden i Danmark. Vi har blandt andet data baseret på den enkelte kommune, de forskellige aldersgrupper samt borgernes køn.

Sådan er undersøgelsen udarbejdet

Undersøgelsen er udarbejdet således, at år 2011 er basisåret. Dermed bliver basisåret indekstal 100. Indekstallet er altid 100 i basisåret, da man dividerer værdien i det første aktuelle år (2011) med værdien i basisåret (2011) og ganger med 100. Værdien i det første aktuelle år er den samme værdi som basisåret. Derfor bliver indekstallet altid 100 i basisåret.

Vi har udregnet alle indekstallene for årene mellem 2011 og 2017, så vi kunne finde den kommune, som har den største fremgang. Dette betyder, at den kommune, som har det laveste indekstal i år 2017, er vinderen af undersøgelsen. Denne kommune har dermed det største procentvise fald i arbejdsløsheden i den givne periode.

Indekstallene er baseret på den gennemsnitlige årlige arbejdsløshed i en given kommune. For hvert år, som indgår i undersøgelsen, har vi beregnet den gennemsnitlige arbejdsløshed i det første kvartal i året. Dette har vi gjort for alle årene fra 2011 til 2017, hvilket er den data, som er blevet brugt som sammenligningsgrundlag. Den gennemsnitlige årlige arbejdsløshed i kommunerne omregnes til indekstallene.

Resultaterne for de enkelte kommuner

I denne tabel nedenfor kan dataen for undersøgelsen aflæses. Det er ud fra disse resultater, at vi har kunne bestemme den procentvise udvikling af arbejdsløsheden i landets kommuner. I tabellen findes indekstallene for udviklingen af arbejdsløsheden i kommunerne. Indekstallene er bestemt ud fra basisåret i 2011, og følger udviklingen frem til år 2017. Indekstallene er baseret på den procentvise udvikling af arbejdsløsheden i kommunerne.

Relaterede blogindlæg