Økonomiske konsekvenser ved cyberkriminalitet

Danmark mister milliarder af kroner på grund af cyberkriminalitet hvert år. Men hvad er det helt præcist, at de mange penge bliver brugt på? Hvem er de udsatte? Og hvordan kan vi stoppe denne negative tendens? Alt dette finder du svar på her.

Et generelt budskab er, at det er sundt at være forberedt. Forberedelse kan for eksempel ske ved hjælp af forsikring.

Hvis du vil blive bedre til at spotte en falsk e-mail, altså et såkaldt phishing-angreb, kan du overveje nogle forskellige faktorer.

Først og fremmest kan du kigge på, om afsendernavnet og e-mailen matcher eller om en af dem på andre måder virker mystiske. Navnet er typisk nemmere at forfalske end selve e-mailen.

Dernæst kan du se på selve indholdet. Sproget er efterhånden blevet mere professionelt i de falske mails, men der kan stadig være fejl at spotte. For eksempel kan selve budskabet, tonen, intentionen eller opsætningen af teksten virke usædvanlig.

Spørg altid dig selv, hvorfor du burde modtage lige netop sådan en mail. Kræver en organisation for eksempel, at du betaler en regning, som du egentlig slet ikke skylder, skal du ikke bare gå ud fra, at det er noget, du har overset. En sådan mail er en skræmmemail. Disse er typiske phishing mails. En mail som indeholder en advarsel om, at din konto er i fare eller at du mangler at betale en regning, skal man derfor være påpasselig overfor.

Hvad bliver de mange milliarder brugt på?

Mange af de forsvundne kroner går tabt hos virksomheder, når de bliver udsat for cyberkriminalitet. Ofte bliver der stjålet fortrolig information, som de kriminelle truer med at dele. Forbryderne kan være interesseret i at give virksomheden et dårligt ry. Det kan også være, at handlingen er en form for magtspil. Ofte hænder det dog, at de ønsker en løsesum for ikke at dele det stjålne indhold.

Derfor risikerer de udsatte virksomheder at miste penge på enten løsesum eller på hjælp til at få problemet løst. Dansk industri oplyser, at cirka 75% af danske virksomheder bliver udsat for IT-kriminalitet. Ud af dem har cirka hver tiende virksomhed omkostninger på over en million kroner grundet angrebene.

For en privatperson kan den økonomiske risiko virke mindre, da banken dækker det stjålne beløb, hvis hændelsen er et uheld. Det betyder dog stadig, at banken mister penge på tyveriet, medmindre de kriminelle bliver fanget og dermed tilbagebetaler.

Privatpersoner kan typisk få stjålet kontooplysninger, og dermed et beløb fra deres konto, ved phishing-angreb. Phishing betyder, at svindlere forsøger at stjæle oplysninger om internetbrugeres brugernavn, kodeord, kreditkort eller netbank. Angrebene foregår typisk over mail, og kan ramme alle, uanset hvilken baggrund man har.

Økonomisk sikkerhed mod cyberkriminalitet

Danmark ligger på en 34. plads i en nylig foretaget FN-rapport i forhold til beskyttelse mod IT-angreb. De forenede nationer har et medlemstal på 192 lande, så en 34. plads virker måske umiddelbart godt. Men det er en sidsteplads i forhold til vores nabolande og en næstsidsteplads i Skandinavien.

Til gengæld har et helt nyt forsvarsforlig afsat 1,4 milliarder kroner til at styrke indsatsen mod cyberangreb. Det er meningen, at pengene blandt andet skal gå til at oprette et nyt cybersituationscenter, som skal overvåge eventuelle trusler. Derudover skal pengene styrke Center for Cybersikkerhed, mens 500 millioner kroner skal styrke it- og cybersikkerhed.

Der er altså regulering på vej. Men det er også vigtigt at vide, hvordan vi selv kan forberede os på angreb.

For både privatpersoner og virksomheder gælder det, at opmærksomhed er vigtigt. Man skal forholde sig kritisk, når man bevæger sig ud i internettets univers. En fornuftig tilgang til online indhold er den bedste måde at forebygge cyber crime. Dette betyder også, at man skal være påpasselig med at uddele personlige oplysninger.

Det er også vigtigt med et godt og opdateret sikkerhedsprogram. Disse kan både købes og findes gratis. Som privatperson kan et gratis antivirusprogram virke fint. Til gengæld er det en god idé at investere i dette, hvis man har en virksomhed.

Hvis en økonomisk skade allerede er sket, skal man, som privatperson, spærre det angrebet kort og kontakte sit pengeinstitut. Som virksomhed skal man lukke det angrebet program og kontakte sit forsikringsselskab. Vidste du også, at et større forbrugslån kan bruges i erhvervsammenhæng?

Hvorfor har vi lavet denne undersøgelse?

Vi har udarbejdet denne undersøgelse, da vi ønsker at hjælpe danskerne med at træffe de bedste, økonomiske beslutninger. Derfor arbejder vi på at hjælpe danskerne med at sammenligne priser, når de ønsker at låne penge online eller finde en billig forsikring. Ydermere udarbejder vi også løbende guides som denne, så vi kan hjælpe danskerne med at være opmærksomme på eksempelvis cyberkriminalitet.