Mere end hver fjerde af de danske unge har hverken en ulykke- eller indboforsikring, viser en undersøgelse som TNS Gallup har udarbejdet på vegne af Gjensidige Forsikring og Mondux Assurance Agentur.

Hvad der skyldes dette resultat, har vi her på Mikonomi.dk forsøgt at opklare, ved at tage flere parametre i betragtning.

Danske unge flytter tidligt

Ifølge Eurostat, som har foretaget en undersøgelse, er gennemsnitsalderen for unge der flytter hjemmefra, 21 år i Danmark, som kun lige bliver overhalet af svenskerne.

Når man fylder 21 år, er man som regel ikke længere dækket af sine forældres forsikring, og man bør derfor have sin egen. Det vælger mere end hver fjerde ung at droppe.

Samme undersøgelse viser, at det især er storbyer, såsom København, Århus, Odense og Aalborg, som er attraktivt for de unge, da det er her majoriteten flytter hen.

Unge i kommuner

Som cirkeldiagramet viser, så bor der i alt 154.712 unge i København, 85.644 i Århus, 46.599 i Aalborg og 44.104 unge i Odense. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik og er baseret på 3. kvartal af 2016.  

København ligger altså på førstepladsen med antal unge i alderen 18-29 år, og er altså hele 7% mere end andenpladsen Århus. 

Pensionsopsparing

Map2

Når studiet starter

Med udgangspunkt i vores hovedstad, undersøgte vi kriterierne for, hvad der kunne være skyld i, at de unge fravalgte forsikringer.

Tallene fra København viser, at tilflytningen boomer i forbindelse med studiestart, som det ses på tabellen herunder. Dvs. det er uddannelserne der hiver i de unge, som muligvis også er grunden til, at de unge vælger at flytte hjemmefra i en forholdsvis tidlig alder.

Skærmbillede 2016-11-01 Kl . 15.03.10

Verdens dyreste byer

Undersøgelsen fra Eurostat viser også, at det er langt fra alle, som kan finde en bolig i København, som de har råd til. Administrationschef i Kollegiernes Kontor i København, Annette Panduros, mener også, at det ikke kan betale sig at bygge kollegier til de unge, da de alligevel ikke vil have råd til huslejen. Der er simpelthen for mange omkostninger i forbindelse hermed.

Endvidere er København verdens ottende dyreste by at leve i, ifølge Berlingske Business.

Dette efterlader de unge med få penge mellem hænderne, og det kan være skyld i, at de unge vælger andre vigtige ting fra, som de mener ikke er nødvendige her og nu, for at få det til at løbe rundt. Her kommer forsikringerne ind i billedet.

Er det nu vigtigt med en forsikring?

Det at unge fravælger forsikringen når der skal skæres ned, kan også være manglende information omkring hvor vigtigt det er med forsikringer.

Mange unge glemmer nemlig, eller er måske slet ikke klar over, at udover dækning af diverse ejendele og møbler, som de måske alligevel ikke mener er det værd, indeholder indboforsikring også en ansvarsforsikring. Det kan nemlig koste de unge mange penge ikke at have.

Ansvarsforsikringen dækker nemlig skader, som du påfører andre. Disse skader kan komme op at koste rigtig mange penge, som kan efterlade dig med gæld resten af livet, hvis ikke du har en ansvarsforsikring.

Hvor ryger pengene hen?

Bankernes interesseorganisation Finansrådet har foretaget en analyse som viser, at blandt unge mellem 18 og 29 år har hver femte ung en gæld på over 100.000 kr.. Her er der taget udgangspunkt i unge uden ejerboliggæld.

Det viser sig nemlig, at unge primært bruger deres penge på restaurantbesøg og forbindelsen til omverdenen, såsom telefoni, internet og diverse elektronik. De bruger derimod meget få penge på tandlæge og transport.

Denne analyse indikerer, at de unge har andre prioriteter sammenlignet med en almindelig husstand.

Ud fra diagrammet er det tydeligt at se, at de unges gæld stiger i takt med alderen.

Skærmbillede 2016-10-31 Kl . 09.39.43

Det korte af det lange

Konklusionen har altså flere grene, hvoraf den første viser, at unge danskere flytter hjemmefra i en tidlig alder, i forhold til resten af Europa, og at de ikke er informeret nok omkring forsikringer.

Den anden viser, at med en dyr husleje oven i hatten, falder valget nemt på at droppe forsikringer og dermed være meget sårbare over for gæld resten af livet.

De unge tror de sparer penge, ved at spare forsikringen væk, men det korte af det lange er, at de kan risikere at ende i gæld resten af deres liv, hvis ikke de er forsikret, hvis uheldet skulle ske. 

Relaterede blogindlæg