A 100% A
Tekst str.
Læsetid: 7 min.
Opdateret:

Skal du lease eller købe din næste bil?

Det er meget individuelt, om det bedst kan betale sig at lease frem for at købe bil. Det afhænger blandt andet af, hvor længe du vil beholde den samme bil, og hvor stabil din økonomi er. Her gennemgår vi privatleasing og sætter det op imod køb af bil. På den måde kan du lettere gennemskue, om du bør vælge privatleasing eller bilkøb.

Hvad er privatleasing?

Når du privatleaser, 'lejer' du din bil i stedet for at købe den. Da det er leasingselskabet der ejer bilen, udformes der en kontrakt mellem leasingudbyderen og leasingtager om aftalens detaljer.

For de fleste leasingaftaler er der tale om fabriksnye biler, som leasingselskaberne eller bilforhandlerne kan skaffe til en særdeles god pris hos fabrikanten. I nogle tilfælde er det dog også muligt at lease brugte biler. Dette er dog endnu ikke særlig udbredt.

Typisk kan man kun lease de bilmodeller, der i forvejen er meget udbredte på det danske bilmarked. Dette skyldes, at leasingudbyderne således kan forudsige, hvad det gennemsnitlige værditab er på bilen og prissætte leasingaftalen herefter.

Leasingkontrakten

Langt de fleste leasingaftaler følger den samme kontrakt, der er udarbejdet af FDM i samarbejde med interesseorganisationen Finans og Leasing. Denne kontrakt har til formål at tilgode se begge parter. Her gennemgår vi en række udvalgte elementer, som du bør være opmærksom på, hvis du vælger at privatlease.

FØRSTEGANGSYDELSEMAANEDLIG YDELSE
Førstegangsydelsen på privatleasing er faldet markant, og flere tilbyder 0 kr i udbetaling, men det afhænger af udbyderen og af nyprisen på bilen. Til sammenligning betaler man typisk 20% i udbetaling ved køb af bil.Du betaler en fast månedlig pris gennem hele leasingperioden, der typisk lyder på 3 år. Denne dækker desuden service og reparationsomkostninger. Ved at betale en fast pris, risikerer du ikke at skulle betale en højere leasingydelse end den aftalte. Udover leasingydelsen skal du selv betale ejerafgift og forsikring, ligesom hvis du selv ejede bilen.
SAMLEDE OMKOSTNINGERGARANTI OG SERVICE
Leasingudbyderen har pligt til at oplyse dig om de samlede omkostninger til bilen i leasingperioden. Det sker typisk i form af et samlet prisoverblik hvor levering, førstegangsydelsen samt eventuelle gebyrer er medregnet.Når du leaser, forlænges den almindelige fabriksgaranti til at dække hele leasingperioden. Garantien dækker ikke almindelige slidskader, men de fleste andre defekter. Desuden er du som minimum sikret service svarende til det, servicebogen kræver. Med service og garanti får du således dækket langt de fleste reparationsudgifter på bilen.
KILOMETERBEGRAENSNINGBILENS BRUGERE
I enhver leasingaftale er der et maksimalt antal kilometer, du må køre i perioden. Standarden er 15.000 km/år, men kan både være lavere og højere afhængigt af den enkelte leasingudbyder. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvor meget du kører årligt. Det kan koste dig dyrt at overskride denne grænse.Som udgangspunkt må alle i husstanden bruge bilen til daglig. Lejlighedsvis er det i orden at udlåne bilen til venner eller familie. Men det er dig, der har ansvaret for bilen, mens den udlånes.
FORSIKRINGTYVERI OG TOTALSKADE
Undersøg om leasingaftalen inkluderer forsikring i leasingtilbuddet, da forsikring af leasede biler ellers kan blive en dyr fornøjelse. Hvis ikke, så kan du med fordel undersøge hvad forsikringen til den specifikke bil vil koste dig, inden du underskriver leasingkontrakten.Hvis du er så uheldig at få stjålet eller totalskadet leasingbilen kan der ske to ting. Under normale omstændigheder vil aftalen typisk ophøre. Andre leasingselskaber tilbyder dog at stille en lignende bil til rådighed for resten af perioden.
OPSIGELSETILBAGELEVERING
Efter 11 måneder har du ret til at opsige leasingaftalen med 1 måneds varsel. Således kan du faktisk komme ud af aftalen efter det første år. Der er ikke knyttet gebyrer til opsigelsen. Hvis det er de helt små biler, kan du i visse tilfælde kom ud af kontrakten efter 6 måneder. I alle tilfælde mister du dog dit førstegangsbeløb, hvis ikke opsigelsen skyldes at bilen er defekt. Leasingudbyderen kan ikke opsige aftalen, medmindre at betalingen ikke overholdes.Som udgangspunkt skal bilen leveres tilbage i samme stand, som du modtog den i. Overordnet er reglen, at bilen skal være skadefri. Der tages dog højde for, at der over leasingperioden vil forekomme almindelig slid. Hvis det vurderes, at der er tale om skader udover almen slitage, så får man typisk en ekstraregning. Når bilen gennemgås har du ret til at være med, ligesom det bør være en uvildig, der laver gennemgangen.

LÆS OGSÅ: Bilforsikring

lease_eller_købe

Hvis du overvejer privatleasing

Hvis du overvejer om privatleasing er den oplagte mulighed for dig og dine bildrømme, er der et par overvejelser du bør gøre dig:

1. Vil du have stabilitet i din biløkonomi?
Ved køb skal du selv betale for at servicere og vedligeholde den. Hvis du i stedet vælger at lease, indgås der en aftale om service og reparationer. Denne aftale betaler du for i form af din månedlige ydelse.

2. Er din livsstil stabilt over de næste 3 år?
Er du nyuddannet og ved ikke, hvor du får job? Er du i et forhold, hvor I endnu ikke har fået børn, men gerne vil have det? Hvis ikke du er mere eller mindre etableret på hjemmefronten, kan dit kørselsbehov ændre sig.

3. Hvor længe vil du beholde den samme bil?
Jo længere tid du beholder bilen, jo dårligere kan det betale sig at lease, da værditabet er størst de første par år. Skifter du typisk din bil ud med en ny indenfor 3-4 år, bør du overveje muligheden for privatleasing. Beholder du derimod gerne en bil i mere end 5 år ad gangen, kan det i de fleste tilfælde bedst betale sig at optage et billån og købe bilen selv.

4. Hvor stor en udbetaling har du råd til?
Udbetalingen er typisk lavere ved leasing end de 20% du typisk skal ligge ved bilkøb. Mange leasingaftaler reklamerer med en udbetaling på helt ned til 0 kr., så størrelsen på din opsparing kan blive en afgørende faktor for dit valg.

Skal du lease eller købe?

Vælg At LeaseVælg At Købe
HVIS DU VIL UNDGÅ GÆLD
Ved at lease får du mulighed for at køre i en ellers for dyr bil til dit budget, da du ikke skal betale for hele bilen. Sådan kan du få råd til at køre en luksusbil, som du måske ikke ville få råd til ellers. Du slipper desuden for at forgælde dig for at kunne få en bil, og du får et gennemskueligt og forudsigeligt bilbudget.
HVIS DU KAN LÅNE BILLIGT
Hvis du har friværdi i din bolig, kan du typisk låne pengene til dit bilkøb forholdsvist billigt. Udbetalingen ved køb af biler er dog højere end ved leasing. Hvis du har en opsparing, der giver dig mulighed for at lægge en udbetaling på en bil, kan du overveje om køb er den bedste løsning for dig.

HVIS DU KENDER DIT KØRSELSBEHOV
Hvis du kan forudsige dit transportbehov over de næste 3 år, kan du overveje at lease bilen i stedet for at købe den. Dette gør sig især gældende, hvis du primært bruger bilen til at køre til og fra arbejde, hente børn og løbe ærinder. Det er dog vigtigt, at du ikke overstiger aftalens maksimale antal km, hvorfor du skal kende dit eksakte kørselsbehov for hele leasingperioden.
HVIS DU ELSKER SPONTANE TURE
Når du leaser, er der et maksimalt antal kilometer, du må køre i leasingperioden som er mere eller mindre prædefineret. Hvis du i stedet vælger at købe en bil, kan du uden bekymringer tage spontane weekendture eller lange bilferier, så ofte du har lyst. Hvis du er til lange roadtrips eller har meget langt til og fra arbejde, kan det blive en dyr løsning at lease.

HVIS DU VIL UDLEVE DRØMMEN
Leasing kan være en god mulighed for at udleve drømmen om en lille smart bil inden der skal være plads til en autostol. Eksempelvis hvis du forventer børn inden for nogle år, men ikke er parat til at investere i en stationcar lige nu.
HVIS DU HAR IKKE ET STABILT LIV
Hvis du ikke ved hvad de næste 3 år byder på af bolig, job og eventuelle familieforøgelser, kan det være svært at forudse sit kørselsbehov. Derfor risikerer du at overskride leasingaftalens begrænsninger, og det kan koste dig dyrt. I så fald kan det bedre betale sig at købe en bil, som du selv er herre over.

HVIS DU VIL SLIPPE FOR ØKONOMISKE BEKYMRINGER
Fordi du ikke ejer bilen ved leasing, skal du ikke bekymre dig om bilens værdi ved salg og dermed et potentielt værditab. Derudover undgår du økonomiske overraskelser ved service og reparation af bilen. Således kender du dine udgifter til bilen i den pågældende leasingperiode.
HVIS DU ØNSKER EJERSKAB
Ved at købe bilen selv har du fuldt ejerskab over din egen bil. Du har derfor fuld bestemmelsesret over den, og skal ikke stå til ansvar over for en leasingudbyder. Det betyder, at du kan installere alt det ekstraudstyr du ønsker, og du ikke behøver at være lige så nervøs for at slide på bilen, da den ikke skal tilbageleveres. Ligeledes kan du sælge bilen, når du vil.

HVIS DU ER TIL NYT NYT NYT
Ved at lease kan du skifte din bil ud noget oftere end hvis du køber en bil, da du ikke selv står for værditabet. Hvis du ønsker at skifte bil hvert andet eller hvert tredje år uden store bekymringer, er leasing den rette løsning for dig. Her betaler du kun for den periode, du faktisk bruger bilen.
HVIS DU ER LOYAL
Hvis du har planer om at beholde din bil i 5 år eller mere, kan det bedst betale sig at købe. Køb er for dig, der ikke er til hyppige ændringer og som sætter pris på det forudsigelige. Det gode ved at købe er desuden, at bilen er din så snart du er færdig med at betale den af. Når du så er interesseret i at købe en ny bil, kan du bruge værdien af den gamle som udbetaling til den nye bil.

LÆS OGSÅ: Den ultimative guide til bilkøb