Sådan får du lavet en madplan og sparer penge

Hvis du gerne vil spare penge på madbudgettet, er det en god ide at overveje en ugentlig madplan. Ved at planlægge ugens måltider får du langt bedre kontrol over, hvad pengene går til. Det er godt for husholdningen, men løser også store samfundsmæssige problemer.

Her vil mange sige, at det er besværligt, og at de hellere vil bruge tiden på andre ting. Det behøver dog ikke tage så lang tid, og du bør i stedet se det som en investering. Ved at bruge lidt tid på at planlægge og køb ind i weekenden, sparer du meget tid på alle de hverdage, hvor du ikke behøves at køre til supermarkedet.

Sådan sparer du penge med en madplan

Besparelsen med madplanen kommer på tre områder:

  1. undgå madspild
    Ifølge Landbrug og Fødevarer smider en dansk familie med to voksne og to børn gennemsnitligt mad ud for 7.200 kr. årligt. Med en madplan undgår du overflødigt madspild, da der er købt ind til lige præcis det, du skal bruge. Det er både godt for samvittigheden og pengepungen.
  2. lav færre impulskøb
    Hvis du køber ind en gang om ugen med en lang liste i hånden, vil du have mindre tendens til at foretage impulskøb. Hvis du modsat handler eftermiddag/aften på hverdage, er du oftest sulten og udmattet, og derfor mere tilbøjelig til at putte ekstra ting i kurven.
  3. Undgå fastfood-fælden
    Når du har planlagt måltiderne, vil du have mindre tendens til at ende med at spise dyr fastfood. Hvis du spiser fra pizzaria en eller flere gange om ugen, bliver det rigtig mange penge på årlig basis. Derudover er det også sundere.

Værktøjer til at lave madplaner

Som nævnt behøver det ikke at tage så lang tid at lave en madplan. Det skyldes, at der i dag findes rigtig mange gode værktøjer på nettet, der kan hjælpe dig. Mange supermarkeder laver madplaner baseret på deres tilbud, og der findes også flere udmærkede apps.

Arla - Karolines Køkken

De fleste kender kogebogsserien Karolines Køkken, og i dag findes den også på nettet og i app format. Her kan du finde enkeltstående opskrifter, men de laver også en dedikeret madplan hver uge. Du skal dog være opmærksom på, at ingredienserne selvfølgelig centrerer sig omkring Arlas produkter, ligesom det også er tilfældet hos supermarkedernes tjenester.

Karolines Køkken

 

Fakta

Hvis du har svært ved at finde inspiration til maden, har Fakta på deres app og hjemmeside et større katalog af opskrifter. Da laver desuden en madplan til hver uge, hvor det også figurerer hvilke ingredienserne der er på tilbud. På den måde skal du ikke tænke så meget over det, men Fakta laver selvfølgelig tjenesten for at lokke dig til at handle hos dem.

Fakta spar penge med madplan

 

Rema 1000

Her er et andet supermarked, som bruger ressourcer på at give kunderne inspiration. Her fungerer det dog lidt anderledes. De har en lang række af opskrifter, du kan tilføje på madplanen, og som kan sorteres efter type. Det giver stor mulighed for at tilpasse den til netop din familie.

Rema 1000 sådan sparer du penge

 

Madplanuge.dk

Her er en online tjeneste, der også hjælper dig med ugens måltider. Modsat de tre andre er den dog ikke ejet af en fødevarevirksomhed. Du kan også vælge at betale for tjenesten, der koster 29 kr. om ugen. Her får du muligheden for at lave listen automatisk ud fra ugens tilbud.

madplanugedk spar penge med en madplan

 

Disse fire er selvfølgelig kun et udsnit af de muligheder der findes, men det er alle rigtig gode værktøjer. De er med til at gøre processen hurtigere og lettere, og kan gøre, at du får lavet madplanen.

Relaterede blogindlæg