Den ultimative guide til bilkøb

Download hele guiden her og få det fulde overblik over dit bilkøb:

Interface
DOWNLOAD PDF
Overvej dit behov grundigt, når du vælger at investere i en ny bil. Her guider vi dig igennem dit bilkøb fra valg af bil til billån og bilforsikring. Du kan desuden downloade guiden i PDF ved at trykke på ikonet til højre.

Find den rette bil

Når du skal finde dig en bil der passer til dit og familiens kørselsbehov, er det en god ide at starte din research hjemmefra. Her kan du sammenligne bilernes kvalifikationer og prisniveau online for at få et overblik, inden du tager ud og kigger på bilerne. Efterhånden som du får et bedre overblik over bilmarkedet, kan du også lettere gøre op med dig selv, hvilken bil der er bedst for dig.

Overvej dit behov

Generelt skal du, når du bevæger dig ud på bilmarkedet, spørge dig selv hvilken bil du reelt har behov for. Hvor mange penge kan - og vil - du bruge på bilen i den lange ende? Hvad skal du bruge bilen til? Hvor mange passagerer skal du kunne have med? Hvor stor en bil er du interesseret i? Hvor mange kilometer forventer du at køre om året? Hvor ofte skal du benytte bilen?

Hvad er dit budget? Én ting er at finde en bil, som du kan lide. Men det er lige så vigtigt at finde en, som du har råd til. Vær opmærksom på alle de løbende udgifter, der følger med køb af bil. Desuden er det en god ide at lægge et bilbudget, så du har styr på din biløkonomi, når du skal købe bil.

Vælg bil efter dit behov

 

Sådan vælger du den rette bil

Når du har taget ovenstående i betragtning og vurderet hvad din fremtidige bil skal kunne, kan du begynde at se på specifikke bilmodeller. Der er mange at vælge imellem, og det kan være en god ide at starte søgningen på computeren. På computeren kan du lettere få et overblik over de modeller, der kunne være relevante for dig. Således bliver du også bedre rustet til at sammenligne bilerne, når du skal ud og prøvekøre potentielle biler.

For at give dig en god start på din søgning har vi lavet nedenstående guide med bud på biler til din livsstil. Udover de indledende behov som du bør overveje og vurdere, er din livsstil også en faktor, som du bør gøre til en del af regnestykket i søgningen på den perfekte bil.

den bedste bil til din livstil

 

Ny eller brugt bil?

Der er naturligvis fordele og ulemper ved både brugte og nye biler. og derfor er det vigtigt, at beslutningen tages med udgangspunkt i din økonomi og dit behov på længere sigt. Stemmer dine økonomiske rammer overens med dit behov for en ny bil? Hvis ikke, så kan du typisk spare penge ved at købe en brugt bil. Her kan du se nogle af de fordele og ulemper, der er ved både ny og brugt bil.

bilkøb ny eller brugt til

 

Hvis du vælger at købe en brugt bil er der en række praktiske ting, som du bør undersøge for at sikre dig, at handlen går så glat som muligt. Det kan være frustrerende at stå med en brugt bil på hånden med en motor der ikke virker, samtidig med, at sælger er over alle bjerge. Hvis du følger nedenstående tjekliste, bør dit køb af brugt bil gå mere gnidningsfrit. De fleste punkter gør sig gældende i både privat handel, og hvis du vælger at købe bil af en brugtvognsforhandler, med undtagelse af punkt 7 og 8 der kun er relevante for dig, der køber bil af privat sælger.

Bilkob -tjekliste -ved -kob -af -brugt -bil -faerdig

Klik her for at komme ned til information om bilforsikring


Vælg finansiering

Hvis du drømmer om at købe en bil, men ikke står med hele beløbet på lommen, kan du typisk få finansieret dit bilkøb hos enten bilforhandleren, i din bank, eller hos en række realkreditinstitutter. Omkostningerne og vilkårene varierer mellem disse låneudbydere, og det er derfor en god ide at sammenligne dine muligheder. Uanset hvilken løsning du beslutter dig for, er det vigtigt, at den er tilpasset din økonomiske situation, så du kan overholde låneaftalen.

 

Hvad er et billån?

Et billån er i princippet en type forbrugslån, men har sin helt egen kategori. Det skyldes, at det i højere grad er muligt for lånegiveren at stille sikkerhed i en bil, end hvis lånet gik til ferie. Hvorvidt der rent faktisk stilles krav om sikkerhed i bilen, og hvad størrelsen på udbetalingen skal være, varierer fra låneudbyder til låneudbyder.

Hvad er et billån

 

Her finder du dit billan

Det kan være besværligt at finde ud af, hvor du bedst kan finansiere dit bilkøb. Men med lidt research på området kan du blive klogere. For de fleste er det muligt at tage et billån enten direkte hos bilforhandleren, i banken eller hos diverse realkreditinstitutter. Hvad der bedst kan betale sig afhænger dog af den enkelte låntager.

oversigt voer udbydere af billån

 

Sådan sammenligner du billån

Det er farligt at se sig blind på den månedlige ydelse eller renten, når du skal sammenligne din lånemuligheder til finansiering af din bil. Når du skal sammenligne billån, og du skal finde den bedste finansiering til dit bilkøb, så bør det foregå med udgangspunkt i den samlede ÅOP og stiftelsesomkostningerne. Det er dog vigtigt, at vilkårene og forudsætningerne er de samme for de lån, som du vil sammenligne. Herudover bør du tage din egen økonomiske situation i betragtning, så du finder et billån, du har mulighed for at afvikle som aftalt.

bilkøb sådan sammenligner du billån

LÆS OGSÅ: Sammenlign billån

 

Find et billigt billån

Når først du har sammenlignet dine lånemuligheder, kan du følge disse fem trin for at få en endnu billigere finansiering til dit bilkøb. Som tommelfingerregel er det typisk billigere at få finansieret dit bilkøb, hvis bilen er fem år eller yngre, samt hvis bilen er lille og billig. Desuden er forsikringsselskaberne også glade for de små og nye biler, så bilforsikringen til sådan en bil er også billigere. 

Bilkob -5-trin -til -et -billigere -billan

 

Bil før lån eller omvendt?

Hvis ikke du selv har pengene til at betale for din bil, ny som gammel, er det vigtigt, at du undersøger dine lånemuligheder grundigt, inden du beslutter, hvordan du skal finansiere dit bilkøb. Som du kan se i ovenstående guide, er der stor forskel på, hvad de enkelte låneudbydere tilbyder, samt hvilke krav de stiller til låntageren. Det handler altså i høj grad om, hvilke forhold der gør sig gældende for den enkelte låntager.

Af samme grund behøver rækkefølgen ikke nødvendigvis at gå fra valg af bil til valg af finansiering, men at finansieringen lige så vel kan komme først. Det er vigtigt at du ikke forgælder dig til op over begge ører, i lån som du ikke kan overholde. Derfor bør du tage din økonomiske situation op til overvejelse, når du skal til at beslutte dig for, hvilken bil du skal købe.

Når du har besluttet dig for, hvilken bil du skal køre rundt i de næste mange år, og du har fundet den finansieringsløsning, der giver mest mening for dig, skal du overveje dine forsikringsbehov. I næste guide gennemgår vi de mange forsikringsmuligheder, du har som bilejer, og forsøger at gøre dig lidt klogere på, hvad der dækker hvad.

Klik her for at vende tilbage til valg af bil


Tegn bilforsikring

Når først du har erhvervet dig en bil, kommer spørgsmålet om, hvilken bilforsikring du skal vælge. Her er det ligeledes dit behov der kommer i spil, da der findes mange forskellige forsikringstyper. For mange bilejere kan forsikringsmarkedet være lidt af en jungle, men hvis du følger denne guide, bør processen blive lidt mere overskuelig.

 

Lovpligtig og valgfri bilforsikring?

Når først du har erhvervet dig en bil, ny som brugt, er det blevet tid til at vurdere dit forsikringsbehov. Det er lovpligtigt at du som minimum tegner en ansvarsforsikring til din bil, men du kan også vælge at udvide din dækning ved at vælge en kaskoforsikring samt diverse tillægsforsikringer. Hvis du låner pengene til bilen, så er det oftest et krav, at du tegner en kaskoforsikring. Køber du en brugt bil, så kan du med fordel overveje, om kaskoforsikringen overhovedet er pengene værd, bilens værdi taget i betragtning.

Bilkøb hvad dækker en bilforsikring

Yderligere dækning til din bil

Udover den lovpligtige ansvarsforsikring og den valgfri kaskoforsikring findes der en lang række tillægsforsikringer. Disse tillægsforsikringer forudsætter typisk, at du tegner en kaskoforsikring. Men så er der ellers også frit valg på næsten alle hylder. De mest udbredte tillægsforsikringer tæller:

Bilkob -oversigt -over -tillaegsforsikringer -faerdig

LÆS OGSÅ: Bilejerskifteforsikring

 

Hvad koster en bilforsikring?

Prisen på en bilforsikring afhænger af en række individuelle risikofaktorer, hvorfor prisen varierer fra person til person. Jo større risiko forsikringsselskabet forventer ved dig som kunde, jo højere bliver prisen også. Det er forklaringen på, hvorfor den pris dine venner betaler måske ikke stemmer overens med den, du har fået tilbudt. Her du kan se, hvad forsikringsselskaberne kigger på, når de beregner prisen på din bilforsikring.

bilkob faktorer der fastsaetter din praemie faerdig

 

Sådan finder du den billigste bilforsikring

Som du kan se af ovenstående, er der både individuelle og påvirkelige faktorer. De påvirkelige faktorer kan du være strategisk omkring. For at få fingrene i en billig bilforsikring er der altså en række ting, som du selv kan gøre. Først og fremmest gør du gøre dig nogle overvejelser om dit reelle forsikringsbehov. Dernæst skal du vælge taktik, når du går på jagt efter din billige bilforsikring.

 Bilkob -guide -til -en -billig -bilforsikring -faerdig

LÆS OGSÅ: Billig bilforsikring

 

Oftest stillede spørgsmål

bilkøb oftest stillede spørgsmål

Ønsker du at optage et billån eller tegne en bilforsikring, kan du læse mere om, hvordan du gør dette her på siden.

Relaterede blogindlæg