Så meget kan du spare i skat

I Danmark betaler vi mange penge i skat. Faktisk så mange at vi har verdens højeste skattetryk. Det betyder at vores velfærdssamfund kører rundt, men der er ikke nogen grund til at skulle af med flere penge end højst nødvendigt.

Alle mennesker har et personfradrag, det der også kan kaldes en skattefri bundgrænse. Denne grænse kan hæves helt lovligt uden at skulle oprette et skattely i Luxembourg. Det skyldes, at der findes en række fradrag man kan benytte sig af i de danske skatteregler.

Hvis du kender dine skattefradrag, kan der være rigtig mange penge at spare eller få tilbage. Nogle fradrag trækker SKAT automatisk mens der er andre, du selv skal indberette. For at hjælpe dig har vi samlet de vigtigste af dem, du selv har ansvaret for, samt forklaret hvad et skattefradrag er.

Sådan fungerer et skattefradrag

Når du indberetter et fradrag, øger du minimumsgrænsen for din indkomst, som du ikke skal betale skat af. For en voksen person over 18 er dette beløb som udgangspunkt 44.000 kr., hvilket også kaldes et personfradrag.

Det betyder eksempelvis, at hvis du har meget transport til arbejde og derfor har ret til et kørselsfradrag på 2.000 kr., så øger du din skattefri bundgrænse til 46.000 kr. Dermed skal du tjene mere, før du begynder at betale skat.

Det betyder ikke, at du kan indberette det og få 2.000 kr. tilbage den 1. maj, da værdien af fradraget afhænger af din skatteprocent. Du kan beregne den reelle værdi af fradraget ud fra formlen: fradrag x skatteprocent. Det vil sige, at et kørselsfradrag på 2.000 kr giver dig: 2.000 x 0,40 = 800 kr i hånden.

Disse fradrag skal du selv indberette

Der er en række fradrag som skat ikke trækker selv, og som du selv skal indberette. Det er følgende:

Kørselsfradrag

Hvis du har mere end 24 kilometers transport om dagen (12 km hver vej), så får du et fradrag pr. kilometer, du pendler. Du kan se alle reglerne på SKATs hjemmeside, men overordnet betyder det, at 25-120 kilometer giver 1,99 kr. pr. kilometer.

Det kan lyde som meget lidt, men det løber hurtigt op. Du kan maksimalt få 11.300 kr., og det kommer du op på, hvis du samlet kører lidt over 50 km om dagen. Du kan få fradrag med både bil, offentlig transport og cykel, og du kan indberette pendling med bagudvirkende kraft.

 

Håndværkerfradrag

Håndværkerfradrag

Det er et fradrag som blev genindført med regeringsskiftet i sommeren 2015. Det betyder, at hvis man får lavet arbejde i sin bolig, kan man trække håndværkerens løn fra i skat. Fra og med 1. januar fik ordningen en mere grøn profil, der indebærer, at det skal være arbejde som gavner energiforbruget, bæredygtigheden eller hvor godt huset modstår klimaforandringerne. Grænsen er 12.000 kr. pr. person i husstanden.

Derudover kan man også få fradrag for det der kaldes "serviceydelser i hjemmet". Det er eksempelvis rengøringshjælp eller børnepasning, og her er grænsen 6.000 kr. pr. person.

Donationer til velgørenhed

Hvis du donerer penge til velgørende foreninger, kan du trække det fra i skat. Det gælder ikke kontingent, men kun deciderede donationer. Det er op til 15.000 kr. om året. Organisationen skal være godkendt af SKAT, men det er en lang liste, som dækker bredt.

Børne- og ægtefællebidrag

Hvis du betaler til en tidligere ægtefælle, eller hvis du har et barn fra et tidligere forhold, så er det muligt at trække bidrag til dem fra i skat. Hvis det kører over myndighederne, så gør SKAT det automatisk, men hvis I har lavet en privat aftale, så skal du selv indberette det.

Alle fradragene varierer alt efter dine private forhold, og derfor skal du tjekke SKATs hjemmeside for at få det præcise beløb. Det er dog værd at bruge tiden på det, da det i sidste ende kan spare dig for mange penge.

Relaterede blogindlæg