Indbetaling til pension

Skal jeg indbetale mere til pension i 2015?

Med årets sidste måned dukker ofte spørgsmålet op om, hvorvidt der skal indbetales yderligere til pension. Pensionsselskaberne synes selvfølgelig, man skal spare så meget op som muligt, men det kan få store negative konsekvenser for ens pensionstilværelse, blindt at følge de gode råd.

Pension er takket være de danske skatte-, fradrags- og modregningsregler et særdeles komplekst område, så dette er ikke et forsøg på at lave en fuldstændig "gør det selv" manual, men dog en gennemgang af fordele og ulemper ved de forskellige opsparingsformer, og hvad man skal være opmærksom på. Det kan ikke understreges nok, at det er vigtigt at få rådgivning af en ekspert, inden man går i gang.

Der findes som hovedregel tre pensionstyper, man kan benytte til opsparing til alderdommen. Hvilken der passer bedst ind i lige din økonomi afhænger blandt andet af din nuværende pensionsopsparing og fordeling på pensionstyper, tidshorisonten i forhold til dit pensionstidspunkt, din nuværende indtægt, din nuværende opsparing i frie midler, hvorvidt du har fast ejendom og i så fald værdien af denne, din nuværende gæld, hvorvidt du har udsigt til arv og meget andet.

I det følgende gennemgår jeg pensionstyperne og skitserer fordele og ulemper:

Ratepension

Ratepension er en pensionsform, som ved pensionering giver udbetaling i rater over 10-25 år, fra pensionsudbetalingsalderen. Indskud på ratepensionen giver fradrag i personlig indkomst, og dermed også i topskat, men der kan maksimalt indbetales kr. 51.700 p.a. (2015 tal) Ratepension kan oprettes såvel i bank som i pensionsselskab.

Fordelen ved en ratepension er især at indbetaling på ratepension giver mulighed for fradrag i topskat, og at man kan bruge den til at detailplanlægge sine udbetalinger og dermed minimere modregning og skat. Ulempen er, at der er loft over, hvor meget man kan indbetale på opsparingen, så hvis man ønsker at fjerne mere topskat end ratepensionen giver mulighed for, skal de yderligere indbetalinger gå til livrente. Man skal endvidere være opmærksom på, at ratepensionen modregnes i folkepensionens tillæg, og at fradraget i personlig indkomst kan gøre, at ens beskæftigelsesfradrag falder.

Indbetaling Af Pension

 

Livrente

En Livrente er en pensionsform, der ved udbetaling giver en livsvarig ydelse. Som ved ratepension giver indbetalingen fradrag i personlig indkomst, med den forskel, at der ikke er loft over indbetalingernes størrelse. Livrenten kan altså i højere grad benyttes til at fjerne topskat. En livrente skal oprettes i et pensionsselskab, da den er et forsikringsprodukt. Modregningsproblematikken, hvad angår folkepensionens tillæg og beskæftigelsesfradrag, er den samme som for ratepension.

Der hvor livrenten for alvor adskiller sig fra ratepension er, at det er en livsvarig ydelse, hvor fordelen i høj grad afhænger af, hvor længe man lever. Man kan tilknytte forsikringsdækninger, der sikrer en udbetaling til efterladte ved tidlig død, men denne forsikring koster selvfølgelig noget, og gør, at livrenter normalt er lidt mere omkostningstunge end ratepensioner.

Aldersopsparing

Aldersopsparing er videreførelsen af den tidligere kapitalpension, med den forskel, at der ikke opnås fradrag for indbetaling og der maksimalt kan indbetales kr. 28.600 p.a. Når nu der ikke er fradrag for indbetalingen, er der så ikke nogen fordel ved denne type opsparing? Jo, for mens afkast af såkaldte frie midler beskattes med minimum 27%, beskattes afkast af pensioner kun med 15,3%. Det er i øvrigt også grunden til, at det kan være en fordel at spare op i ratepensioner eller livrenter på trods af, at fradraget måske kun opnås i bundskat.

Aldersopsparing kan udbetales som en engangssum ved pensionering eller hæves i delbeløb, præcis som kapitalpensionen, og dens helt store fordel er, at den ikke skaber modregning i folkepensionens tillæg.

Man kan resten af året omlægge sin kapitalpension til aldersopsparing, og nøjes med at betale 37,3% i afgift mod ellers 40% ved udbetaling. Vær dog opmærksom på at mange banker og pensionskasser opererer med deres egne frister, som nu er overskredet, og at omlægning ikke er en fordel for alle.

Ovenstående har bestemt ikke haft til mening at forvirre, men som nævnt er området kompliceret, og langt fra alle aspekter er med. Men hvordan tager du så stilling til mérindbetaling, og hvilken type pension du skal indbetale til? Nedenstående er et forsøg på at omstille en ikke udtømmende liste over kriterier for valg:

    1. Start med at danne dig et overblik over din økonomi både frem til og efter pensionstidspunktet. Det er vigtigt, at du kan leve som du ønsker i begge perioder. Husk også på at en del udgifter til a-kasse, fagforening, transport m.v. bortfalder eller bliver mindre, når du går på pension, ligesom eventuelle lån måske er betalt ud på dette tidspunkt.
    2. Tag stilling til om du har de forsikringsdækninger du ønsker. For de fleste er det især vigtigt at have en "tab af erhvervsevne forsikring", der dækker hvis du mister arbejdsevnen, ligesom det selvfølgelig også er vigtigt at sikre sine efterladte. Hvis Ikke du har disse forsikringer i forvejen, bør du tage kontakt til et pensionsselskab og snakke med en pensions og forsikringsmægler. Vær opmærksom på, at der kan være stor forskel på hvad det koster, så indhent gerne tilbud fra flere selskaber. Såfremt du allerede har disse forsikringer, bør du tage stilling til, om de opfylder dine behov.
    3. Se på din gæld. Såfremt du har højt forrentet gæld, vil nedbringelse af gælden ofte være mere fordelagtig end indbetaling til pension.
    4. Undersøg, om du betaler topskat, og hvis ja, om du allerede udnytter indbetaling til ratepension. Undersøg også, hvor store dine udbetalinger vil være, så du sikrer dig mod at komme til at betale topskat i pensionstilværelsen.
    5. Hvis du ikke betaler topskat, bør du undersøge, om merindbetaling til ratepension eller livrente vil sænke dit beskæftigelsesfradrag.
    6. Uanset om du betaler topskat eller ej, bør du undersøge om eventuelle merindbetalinger vil skabe modregning i folkepensionens tillæg. Er man enlig nedsættes tillægget med 30,9% af de indtægter (ud over folkepension) der ligger over et bundfradrag på kr. 67.500. Er man gift nedsættes pensionstillægget med 32% af de indtægter der ligger over kr. 135.400. Merindbetaling til en pensionsordning, der skaber modregning i folkepensionens tillæg, vil være noget nær en katastrofe, såfremt fradraget sker i bundskat, hvorimod det ved fradrag i topskat, vil afhænge af afkastet på pensionsordningen set i forhold til opsparing i frie midler, om det er en fordel.

Artiklen er udarbejdet af Finansoptimering.dk

Relaterede blogindlæg