Sådan kan du opbevare din båd om vinteren

Hvis du ejer en båd, så er det en god idé at tegne en bådforsikring til den. Hvis du vil være endnu bedre dækket ind -også om vinteren, så skal du udvide din bådforsikring. Desuden skal du sørge for, at opbevare din båd på forsvarlig vis hele året.

Vinteropbevaring af båd

Sejlsæsonen er fra 1.april til 15.november. Når vinteren nærmer sig, skal du til at tænke på, hvordan du vil opbevare din båd.

Du kan vælge, at få båden opbevaret i en garage eller at lade den blive liggende i havnen.

Mange vælger, at sende deres båd til vinteropbevaring i en garage. Det koster selvfølgelig noget, at få båden opbevaret vinteren over. Det er dog lidt forskelligt fra firma til firma, hvad prisen for opbevaringen af din båd inkluderer. Hos nogle firmaer er hallen opvarmet og nogle steder får ejeren et adgangskort.

Undersøg på forhånd, hvad de forskellige opbevaringsfirmaer kan tilbyde dig.

Du kan dog også vælge, at lade din båd blive liggende i havnen.

Sådan forsikrer du din båd hele året -også om vinteren

Hvis du lader båden ligge i havnen, så skal du tjekke om havnen er godkendt af forsikringsselskabet. Hvis havnen ikke er godkendt, kan du risikere at forsikringen ikke vil dække skader. Skader på grund af is og frost er dog ikke dækket af kaskoforsikringen.

Størstedelen af bådforsikringer dækker kun ved sejlads i perioden 1.april til 15.november. Herefter dækker forsikringen kun eventuelle skader, som sker på land. Du kan dog udvide din bådforsikring hos dit forsikringsselskab, således at den også gælder ved sejlads om vinteren.

Det kan dog være farligt, at sejle ud om vinteren, så det er en god idé at tage følgende forholdsregler:

  • Tjek vejrudsigten, så du ikke bliver fanget i dårligt vejr

  • Tjek at motoren virker, batteriet er opladt og at der er nok brændstof

  • Redningsveste til dig og dine passagerer

  • Radio eller mobiltelefon, så der kan tilkaldes hjælp

Bådforsikringen er sammensat af ansvars-, kasko- og ulykkesforsikring.

Ansvarsforsikringen dækker, hvis du eller din båd er involveret i skader på andre personer eller deres ejendele.

Kaskoforsikring dækker ved skader og ulykker, der går ud over din egen båd.

Ulykkesforsikringen dækker, hvis du eller dine passagerer kommer ud for en ulykke ude på vandet.

Med en udvidet bådforsikring er du og din båd godt dækket ind hele året rundt.