Regler for bilforsikring

Som ejer af en bil og en bilforsikring i Danmark gælder der en del regler, som du bør kende til for bl.a. at undgå bøde og sågar fængselsstraffe. Reglerne for bilforsikring omfatter bl.a. hvem der står registreret for bilen og bilforsikringen. Mikonomi.dk hjælper dig derfor godt på vej, så du undgår disse ting. Vi besvarer her de 3 oftest spurgte spørgsmål.

Sammenlign bilforsikring gratis og se hvor meget du kan spare! Bestil tilbud
- tager under et minut

Er en bilforsikring lovpligtig?

I Danmark er det lovpligtigt som bilist at have en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen dækker alle de skader, som du måtte forvolde andre bilister og deres biler. Dette kunne f.eks. være i forbindelse med et biluheld eller hvis du får ridset en anden bil, mens du parkerer.

Den mest almindelige bilforsikring at have udover ansvarsforsikringen er kaskoforsikringen. Kaskoforsikringen dækker nemlig de skader, som måtte komme på din egen bil. Dette kunne f.eks. være i forbindelse med et tyveri på bilen, hvor døren bliver forsøgt åbnet med vold, eller ved et biluheld.

Derudover kan du f.eks. tilvælge en glasdækning, som fuldt ud dækker de skader, som ikke kræver at ruden udskiftes. Skal den derimod det dækker forsikringen det delvist, og reglen for bilforsikringen siger således, at du selv skal betale selvrisikoen.

LÆS OGSÅ: Bilforsikringstyper

 

Hvem skal i følge reglerne for bilforsikring stå som ejer af bilen og bilforsikringen?

Den primære bruger skal stå som ejer af bilen, fordi bilforsikringens pris beregnes ud fra bilistens alder, antal år med skadefri kørsel og bopælen. Er det tilfældet, at der er flere faste brugere af bilen, så skal det pågældende forsikringsselskab have det at vide, så det kan blive skrevet ind i forsikringspolicen.

Den faste bruger af bilen bør også stå som ejer af bilforsikringen, grundet den førnævnte beregning af bilforsikringens pris. Er der to brugere af bilen, og er de enten ægtefæller eller samlevende har det ingen betydning for forsikringspræmien. Heller ikke hvis de to personer ikke bruger bilen halvdelen af tiden hver, men måske snarere har en fordeling på 70/30 procent af tiden hver.

Er der to eller flere brugere af bilen uden at nogen af disse er samlevende eller ægtefæller, så bør dette oplyses til forsikringsselskabet. Bliver dette ikke gjort risikerer I at være dårlig dækket eller slet ikke dækket, hvis uheldet skulle være ude. Reglerne for bilforsikringen giver nemlig i værste fald forsikringsselskabet ret til at politianmelde jer for forsikringssvindel og bedrageri.

 

regler_for_bilforsikring

 

Regler for bilforsikring: Må dine forældre betale?

Som studerende på SU og med et lille budget kan det være fristende at lade ens forældre stå for ens bilforsikring. Dine forældre har som regel mange års anciennitet, og de kan derfor få bilforsikringen meget billigere end dig selv. Reglerne for bilforsikring siger dog, at dette er strafbart og betragtes som forsikringssvindel, hvis du udnytter dine forældres anciennitet.

Din første bilforsikring vil altid være den dyreste - uanset om du får den i en alder af 18 eller 30. Der er derfor ingen vej uden om. Med din egen bilforsikring har du også mulighed for at optjene din egen anciennitet og med tiden opnå rabatter og en billigere bilforsikring. Dette kan du f.eks. få som elitebilist, hvor du bl.a. får en lavere selvrisiko, ekstra dækninger på din bilforsikring samt en selvrisiko og forsikringspræmie, som ikke stiger, hvis du skulle blive udsat for eventuelle skader på din bil.

I forhold til reglerne for bilforsikringen er det derfor bare med at komme i gang så du kan optjene en masse anciennitet. Hvis du derudover kører skadefrit i en årrække, kan du hos de fleste forsikringsselskaber opnår statussen som elitebilist i en alder af 25. Hos andre selskaber skal du dog være 28 eller 30 år. Ønsker du at skifte forsikringsselskab kan du som regel få overflyttet din anciennitet til det nye selskab, og dermed fortsætte din optjening.

LÆS OGSÅ: Bilforsikring til elitebilist

 

Relaterede blogindlæg