Indboforsikring med månedlig betaling

Kan man betale indboforsikring månedligt?

Det er efterhånden blevet mere normalt for forsikringsudbyderen, at tilbyde månedlig betaling. Det er dog langt fra alle der tilbyder det. Selskaber som GF forsikring, Alka og Codan tilbyder månedlig betaling, men med nogle særlige krav, som jeg vil komme ind på længere nede i bloggen.

Andre forsikringsudbydere tilbyder andre løsninger, såsom halv- og helårlig betaling. Vi har pga. de mange forskelle hos selskaberne, valgt at lave en oversigt over hvem der tilbyder hvad. pr. 15. oktober 2015. Mulighederne er som følger:

Forsikringsselskab Tilbyder
Codan Månedlig gebyrfri betaling for kernekunder
GF Forsikring Månedlig med gebyr
Next Forsikring Månedlig gebyrfri betaling
Topdanmark Halv- og kvartårlig med gebyr
Tjm-forsikring Halv- og kvartårlig med gebyr
IF Månedlig gebyrfri betaling
NEM forsikring Månedlig med gebyr
Runa forsikring Halv- og kvartårlig med gebyr
Pensam forsikring Månedlig med gebyr
Tryg Månedlig med gebyr - Unge gratis
Aros Månedlig gebyrfri betaling
Alka Månedlig gebyrfri betaling

Stort set alle forsikrings udbyderne tilbyder helårlig betaling, og de fleste også halvårlig. Men som det fremgår, kan du mange steder betale en månedlig præmie, hvis det er hvad du finder mest optimalt for din økonomistyring.

LÆS OGSÅ: Indboforsikring

 

Hvorfor betale månedligt?

Du slipper for at betale et helt år forud, og fordele i stedet omkostninger ud over hele året. Det kan give dig et bedre overblik over din økonomi og give en mere gennemskuelig betaling. Når du opsiger en forsikring, får du dit forudbetalte beløb tilbage som altid, men det vil være nemmere at vurdere, om pengene skal gemmes til betaling af den nye forsikring.

Hos Codan kan du f.eks. som kernekunde, betale bagud i stedet for forud, hvilket mange kunder kan have interesse i. Der kan således være stor forskel på, hvordan den enkelte ønsker at betale sin præmie, for på den måde at holde styr på sin økonomi.

Mange ser det som værende mere overskueligt at kunne betale sin præmie samtidigt med alle sine andre regninger, derfor tilbyder udbyderne således denne serviceordning. Det er derfor helt op til dig selv, at vurdere hvad der giver dig den største tryghed og fordel

 Indboforsikring Ma ?nedlig

 

Dét skal du være opmærksom på

Hvis du vil betale med månedlig afregning, skal du være opmærksom på, at du ikke må være registreret i RKI. Nogle selskaber kræver at du således heller ikke må have været i restance de seneste år. Du skal være tilmeldt PBS, altså en betalingsservice.

Nogle forsikringsudbydere, vil tillægge et ekstra gebyr oven i forsikringspræmien for denne ordning. Hos GF forsikring, kræver de f.eks. en ekstra betaling. Derudover er det kun muligt at få hvis du har en forsikringspræmie på over 600 kr. om året .

Det er hos GF kun muligt at få månedlig betaling på husforsikring, indboforsikring, sommerhusforsikring, bilforsikring eller ulykkesforsikring. Hos Alka nævner er der ikke nævnt noget minimums præmie eller specifikke forsikringstyper, så husk at undersøg hvem der har hvilke regler.

Relaterede blogindlæg