Forskellen på bilforsikring til gammel og ny bil

Danmark er et dyrt land at købe bil i grundet de høje købspriser og stigende afgifter i bilbranchen. Dette medfører at flere og flere kører rundt i gamle biler. Men hvor gammelt er gammelt? Hvornår er der ligefrem tale om en veteranbil, og hvad er forskellen på en bilforsikring til en gammel og ny bil? Mikonomi.dk giver dig svaret her:

Sammenlign bilforsikring gratis og se hvor meget du kan spare! Bestil tilbud
- tager under et minut

Hvornår er en bil gammel?

Når man skal se på forskellen på bilforsikring til gammel og ny bil, kan man som tommelfingerregel se på din bils kombination af hestekræfter og prisen for eventuelle reparationer. Med en stor, ny og dyr bil udgør du en væsentlig større risiko for forsikringsselskabet, end du gør i en lille og brugt bybil.

Har man en ældre bil med en efterhånden lav værdi, kan man overveje at nøjes med en ansvarsforsikring, og dermed droppe kaskoforsikringen. Kaskoforsikringen dækker de skader, der f.eks. måtte komme på din egen bil i en bilulykke eller ved tyveri. Er din bil så gammel, at det ikke kan betale sig, at forsikre den imod dette, så kan du nemt og hurtigt spare penge her.

Der er ikke noget officielt skel mellem hvornår en bil er ny og hvornår den er gammel. Er din bil derimod mellem 25 og 34 år klassificeres den som en klassisk bil, hvilket kræver en klassisk bilforsikring. Klassiske biler må vel at mærke dog kun bruges til særlige lejligheder, og ikke til hverdagsbrug. Biler, som er 35 år og ældre, betegnes som veteranbiler, hvilket kræver en veteranforsikring.

 

Forskellen På Bilforsikring Til Gammel Og Ny Bil - Traffikeret Område

 

Andre prisbestemmende faktorer

Følgende faktorer bliver også brugt, når dit forsikringsselskab skal beregne prisen på bilforsikring.

  • Selvrisikoen

    Størrelsen på din selvrisiko er den faktor, som har den største indflydelse på prisen på din bilforsikring. Du kan på den ene side vælge, at have en høj selvrisiko, og dermed risikere at skulle betale en høj sum, hvis du får brug for din forsikring. Eller du kan have en høj forsikringspræmie, som er den pris, som du f.eks. månedligt betaler for din bilforsikring.

  • Din adresse

    Forsikringsselskaberne beregner risikoen for mulige skader på din bil. Bor du derfor i et meget trafikeret område inde i byen, så er der større risiko for at du bliver involveret i et trafikuheld eller får skader på din bil, mens den holder parkeret. Bor du derimod på landet eller i mindre byer vurderes risikoen til at være mindre.

  • Anciennitet

    Jo mere erfaring, du har som bilist, jo billigere bliver din bilforsikring. De fleste forsikringsselskaber belønner bilisternes gode og skadefri kørsel ved at give dem titlen som elitebilist. Elitebilistordningen giver store fordele, såsom en billigere bilforsikring, ekstra dækninger på din bilforsikring samt en selvrisiko og forsikringspræmie, som ikke stiger ved eventuelle skader.

 

Læs også: Bilforsikring til elitebilist

 

Bilnøgle

 

Sådan finder du den billigste gamle eller nye bil at forsikre

Står du og skal købe en ny bil, og vil du spare mest muligt på både dit bilkøb og din forsikring, så får du her nogle gode råd om hvordan du gør.

Mange forsikringsselskaber vurderer mindre biler (under 75 HK) til at være mere sikre, da de oftest bruges inde i byen, og derfor ikke kommer så højt op i fart så ofte som større biler. Det kan derfor være fordelagtigt at købe en mindre bil, da eventuel reparation af skader på en lille bil ikke er lige så dyre, som på en stor bil.

Når du har fundet den bil, som du vil forsikre, så undersøg forsikringsselskabernes relationer og samarbejder med forhandlere. Nogle forsikringsselskaber har indgået samarbejdsaftaler med bestemte forhandlere, som f.eks. kun sælger et bilmærke. Der kan være store besparelser at hente her.

Relaterede blogindlæg