Mikonomi Award: Råd til mere mad i hverdagen

Mikonomi Award: Råd til mere mad i hverdagen

10. juli 2015

Mikonomi Award: Råd til mere mad i hverdagen

På Mikonomi.dk er vi stolte af at kunne præsentere jer for 25 af de sejeste danske madbloggerede. 

Med denne award ønsker vi at sætte fokus på de dygtige madbloggere, der inspirerer til en sjovere hverdag fyldt med smagsfyldte og farverige madkreationer, som enhver med minimale evner i et køkken kan lave. Ikke nok med at de udvalgte bloggere byder på nye ideer til hverdagsmaden og de søde fristelser til fritiden, så leverer de alle deres opskrifter på yderst appetitlig vis. Bloggerne giver nogle rigtige gode bud på, hvad du kan give dig i kast med, hvis du vil have allermest ud af dine råvarer. Ikke nok med at byde på ny inspiration så hjælper disse bloggere deres læsere til, hvilke råvarer der er i sæson, hvordan du kan få det meste ud af den mad, du har tilbage i køleskabet og genopfinder gamle klassikere.  

Læs også: Lån penge og bilforsikring

Tidligere omtalt i:

BTMx2IvaekstTrends -online

Fælles for de 25 nominerede er altså, at de alle byder på inspiration til, hvordan det er muligt at lave hverdagsmad og kager, der ikke nødvendigvis skal være kedelige, smagsløse og springe budgettet. Det handler om, at få det meste ud af det man har, både hvad gælder madbudgettet men i den grad også de råvarer, der er tilgængelige i dit køkken og i den pågældende sæson.  

Her på Mikonomi.dk har vi fundet disse madbloggere både interessante og inspirerende, og vi håber meget, at også I vil besøge og lade jer inspirere af disse 25 seje madbloggere. Vi vender snart tilbage med endnu mere inspiration!

 

 Flueben  Inspiration til lækker mad i hverdagen

 Flueben Fokus på gode opskrifter og lækre råvarer 

 Flueben Specielt udvalgt til Mikonomis læsere

 

25. Råvarecirkus

WWW.RAAVARECIRKUS.DK

"Crostini er noget af det nemmeste at smide på bordet inden det rigtige mad. F.eks. smart til sultne gæster, der tøffer hvileløst omkring med et glas i hånden, mens du selv knokler i køkkenet."

De to cirkusdirektører bag Råvarecirkus går op i mad, der smager, og de er ikke bange for hverken hvede eller kalorier. Derimod handler det om mad af kvalitet, og at du bør overveje, hvor maden kommer fra. På bloggen finder du opskrifter på alt fra koldhævede morgenstykker til lækre blæksprutte hotdogs. Der er tale om opskrifter, som de fleste kan følge og en blog propfyldt med lækre billeder.

Ra ?varecirkus

Følg Råvarecirkus på:
Facebook 44Instagram 19


Madetmere

Følg Madet Mere på:
Facebook 44Instagram 19

24. Madet Mere

WWW.MADETMERE.DK

"Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at der går ikke mange dage, hvor jeg ikke tænker på hotdogs. Den helt klassiske eller den man bare finder på. De står begge højt på listen. Inspirationen til dem kommer også fra meget forskellige steder."

Thomas er ikke bare madblogger men er selverklæret madafhængig, amatør hjemmekogemand. Med en mission om at inspirere til at lave mere 'rigtig' mad i hverdagen blogger Thomas på Madet mere (Meget mere på snob-københavnsk), hvor han inspirerer med lækre opskrifter på lidt luksus i hverdagen.

 

 


23. Cupkageriget

WWW.CUPKAGERIGET.DK

"Jeg er ikke særlig stor fan af kunstige tilsætningsstoffer og farvestoffer. Derfor forsøger jeg at holde dem væk fra mine cupcakes. Istedet bruger jeg naturligt pynt på mine cupcakes. Naturen har givet os en masse fantastiske farver, så hvorfor ikke bruge dem?"

Nina, der står bag Cupkageriet, har en stor passion for cupcakes og har et talent for at gentænke klassiske desserter og lave dem om til lækre cupcakes. Det handler dog ikke kun om flotte kager i mundrette størrelser men i høj grad om glæden ved gode råvarer og gode smagsoplevelser. Hun er især opmærksom på at bruge sæsonens råvarer, så hendes kreationer får den allerbedste smag. 

Cupkageriet

Følg Cupkageriet på:
Facebook 44Instagram 19


Copenhagen By Me

Følg CopenhagenByMe på:
Facebook 44Instagram 19

22. CopenhagenByMe

WWW.COPENHAGENBYME.COM

"En ny afhængighed: Bagte søde kartofler. Hallo there, siger jeg bare! Ja, jeg kunne jo nærmest have lyst til at starte min egen foodtruck."

Camilla inviterer sine læsere ind i hendes København på bloggen Copenhagen by me. Her inspirerer hun til sund og velsmagende mad, når hun fortolker byen i hendes køkken. Dette resulterer i lækre opskrifter, der tit er en ny udgave af retter, som du kender i forvejen - ofte i sundere og farverige versioner. Der er god inspiration at hente hos Camilla, når hverdagsmaden ikke skal blive for kedelig.


21. Food Fanatic

WWW.FOODFANATIC.DK

"Det smager fantastisk, men der er også en anden god grund til at presse egen juice. Det er nemlig en rigtig god måde at få en masse vitaminer på, samtidig med at man kan få opbrugt grøntsagsrester, som ellers måske ville blive glemt nederst i grøntsagsskuffen."

Nadia, der står bag Food Fanatic, startede sin blog for at dele sin store passion for mad med andre madglade danskere. Inspirationen kommer fra både det thailandske køkken, som hun har lært at kende gennem sin mor, og det rustikke franske køkken. For Nadia er lykken god mad, og opskrifterne på bloggen giver hendes læsere god inspiration til netop god og ikke mindst autentisk mad der byder på uventede smagskombinationer.

Food Fanatic

Følg Food Fanatic på:
Facebook 44Instagram 19

 


 

Homemade

Følg Homemade på:
Facebook 44Instagram 19

20. Homemade

WWW.HOMEMADE-BLOG.DK

"Jeg synes, at det er så ærgerligt, når mad går til spilde og smides ud. Derfor må mit bedste madtip være at tænke rester med i madlavningen. Tænk kreativt, ret til i dine opskrifter, så du får brugt resterne i køleskabet og brug på den måde alt. På den måde er der også penge at spare i madbudgettet."

Nannas blog, Homemade, er en lille univers af familiens mange opskrifter. Med tre døtre skriver Nana indlæg om mad og madpakker, der er nemme og børnevenlige - for hvem kunne ikke bruge lidt inspiration til madpakken? På bloggen er kreativitet og lækker mad i fokus, og der er god inspiration at hente til nem hverdagsmad, der ikke behøver at koste dig dyrt.

 


19. Femme Food

WWW.FEMMEFOOD.COM

"Søndag betyder for os store bagedag! Vi bager gerne en ordentlig omgang brød til den kommende uge."

Bloggen fokuserer på lækre og nemme opskrifter, der er fri for både gluten, mælk og sikker. Det er de to søster nnika og Winnie, der står bag Femme Food, hvor de komplementerer hinanden virkelig godt. Det er veludførte opskrifter kombineret med flot layout, der gør deres ideer yderst spiselige og super inspirerende.

Femme Food

Følg Femme Food på:
Facebook 44Instagram 19


Cathrine Brandt

Følg Cathrine Brandt på:
Facebook 44Instagram 19

18. Catrhine Brandt

WWW.CATHRINEBRANDT.DK

"Brug altid dine rester. Har du f.eks. kartofler, ris eller havregrød i overskud, så lav en brøddej og kom resterne i. Det giver smag, næring og tilføjer en svampet og lækker konsistens til dit brød eller boller."

Det er interessen for god og velsmagende mad, der driver værket hos Cathrine Brandt. I opskrifterne benytter hun sig af velsmagende og ikke mindst økologiske råvarer under den filosofi, at maden skal indeholde næringsstoffer men være fri for tilsætningsstoffer. Opskrifterne er desuden nemme at følge, så det er bare at komme igang.

 


17. Julie Karla

WWW.JULIEKARLA.DK

"Det betyder meget for mig, at det er ordentlige råvarer, jeg spiser, og jeg vælger overvejende økologiske og danske produkter. Jeg prøver for så vidt muligt at lave mad efter de råvarer, der er i sæson, da de jo som regel er de bedste og billigste."

På Julie Karla blogger Julie om sunde low carb-opskrifter, der ikke indeholder for meget sukker, men som derimod kan agere inspiration til dine daglige måltider. Julie Karla står også bag bloggen Karla's Nordic Kitchen, hvor der også er en del vegetariske opskrifter iblandt. Alle opskrifter præsenteres pænt og vækker stor appetit hos læseren.

Julie Karla

Følg Julie Karla på:
Facebook 44Instagram 19


Louis Og Bearniaisen

Følg Loui&Bearnaisen:
Facebook 44Instagram 19

16. Louis&Bearnaisen

WWW.LOUIOGBEARNAISEN.DK

"Vandmelon, feta og basilikum på pind. Det er så nemt, at det ikke rigtig kan kaldes en opskrift, så lad os sige sommer-tip istedet. Brug dem til appetizer til kolde drinks, snack til havefesten, forret til grill-menuen eller bare lidt mundgodt på picnic, stranden eller hjemme i hængekøjen."

Louise står bag bloggen Louis og Bearniaisen, og her får velsmagende mad god plads at boltre sig på, for Louise er selverklæret sulten - Altid sulten! Der er tale om en madblog uden løftede pegefingre og regler, men derimod en madblog propfyldt med flotte billeder og lækre opskrifter på obligatorisk fredagskage og andre lækkerier. Med en god portion humor og vittige beskrivelser byder Louise på lidt ekstra underholdning.

 


15. Køkkenet på kvisten

WWW.KOEKKENETPAAKVISTEN.DK

"Vi lever af det vi spiser! Forhold dig til din mad og lyt til din krop. Kig på varedeklarationen, når du handler ind. På dén måde ved du, hvad det rent faktisk er, du fylder i din krop. Giv kroppen dét, der giver den de bedste kriterier for at være den bedste udgave af dig selv - og husk der ikke kun er én rigtig måde at leve og spise så, så mærk efter, og gør dét, der føles rigtigt for dig."

I Køkkenet på Kvisten tages der hensyn til kroppens behov for energi, der er fokus på de råvarer, der er sunde og nærende, men uden at det bliver alt for helligt. Selvom du primært vil finde sunde opskrifter på lækre sager uden gluten og raffineret sukker, så skal der også være plads til lidt af det usunde en gang imellem. Denne balance har Stephanie virkelig styr på, og derfor er der stor inspiration at finde på hendes flotte madblog.

Køkkenet Pa ? Kvisten

Følg Køkkenet på kvisten
Facebook 44Instagram 19


Copenhagen Cakes

Følg Copenhagen Cakes:
Facebook 44Instagram 19

14. Copenhagen Cakes

WWW.COPENHAGENCAKES.COM

"Tiramisu er uden diskussion én af mine yndlingsdesserter. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er vild med kaffe, og når den skønne kaffesmag kommer snigende i form af denne uimodståelige dessert, ja så er jeg solgt".

Som navnet indikerer så handler Copenhagen Cakes primært om kager, men bloggen indeholder også indlæg om andre søde sager. Det er Cecilia, der står bag bloggen, hvor hun inspirerer til lækre desserter, lagkager, bagværk til eftermiddagskaffen og andet til alle med en sød tand. Cecilia har i foråret 2015 udgivet en bog under samme navn.


13. Stinna

WWW.STINNA.DK

"En af mine livretter er pizza. Herhjemme spiser vi det rimelig ofte, men fælles er at det gerne skal være en sundere udgave, og det skal gerne være nemt at lave. Nu er det ikke fordi, at man altid kun skal spise sundere pizzaer - men i hverdagen er de altså et hit herhjemme."

Stinna blogger om lækre grønne retter og gør en dyd ud af, at sund mad ikke skal være ensbetydende med kedelig mad. Det er primært økologiske, og altid vegetariske, opskrifter, du finder på bloggen, så hvis du søger inspiration til vegetariske retter eller bare mere grønt i hverdagen, så er Stinnas blog det helt rette sted.

Stinna

Følg Stinna på:
Facebook 44Instagram 19


Opholdsrum

Følg Opholdsrum på:
Facebook 44

12. Opholdsrum

WWW.OPHOLDSRUM.WORDSPRESS.COM

"Mit bedste mad- og budget tip er, at du skal øve dig i at udnytte råvarerne og dine rester. Det er så dumt at bruge penge og tid på lækker mad, hvis halvdelen alligevel ender i skraldespanden."

På madbloggen Opholdsrum kan du finde SU-venlige opskrifter og andre madeventyrer. Der er med andre ord tale om en blog til dig, der søger inspiration til at spise sundt, få mad der smager og er af god kvalitet, uden at gå på kompromis med madbudgettet.   


11. Fru Kofoeds Køkken

WWW.FRUKOFOEDSKOEKKEN.DK

"Mit bedste tip er ikke at være bange for at lave mad eller at tro, at det er svært. Hvis man gør sit bedste, tager det stille og roligt og tænker sig om, kan man faktisk slippe ganske godt fra at lave de fleste retter - og også opfinde sine egne."

Louise er madbloggeren bag bloggen Fru Kofoeds Køkken. Her blogger hun primært om LCHF og har desuden fokus på gode råvarer og både gluten- samt sukkerfri opskrifter. Kodeordet er livsnydelse og med opskrifter på alt fra sunde ispinde til børnene til de mere omfattende som kiksekage med hjemmelavede kiks, er der noget for enhver.

Fru Kofoeds Køkken

Følg Fru Kofoeds Køkken:
Facebook 44Instagram 19


Lone Kjær

Følg Lone Kjær på:
Facebook 44Instagram 19

10. Lone Kjær

WWW.LONEKJAER.DK

"På denne tid af året, er det ingen kunst at lave let, lækker og ukompliceret hverdagsmad, for i øjeblikket bugner det med velsmagende grøntsager og de lyse, lune sommeraftener inviterer til måltider, der kan spises ude."

Ikke nok med at Lone er passioneret madblogger, så udvikler hun opskrifter og arbejder som både food stylist og madskribent, hvilket hun har gjort siden 1997. Med andre ord er der ingen tvivl om at Lones interesse for mad og ernæring er oprigtig, og opskrifterne på bloggen leveres med en æstetik, som man skal lede længe efter. Vi er vilde med bloggen, da den sætter gang i vores madhjerner. 

 


9. Jeg elsker mad

WWW.JEGELSKERMAD.DK

"Mit allerbedste madtip må uden tvivl være at lave madplaner og indkøbsplaner. Når vi laver madplaner, bliver maden mere varieret og mere sund. Jeg får mere overskud i hverdagen ved at planlægge måltiderne et par dage frem. Og overskud giver gode stunder med familien som blandt andet betyder, at det er nemt og sjovt at have børn med i køkkenet."

 

Katrine har en stor kærlighed til mad, og dette er en af de primære grunde til at hun startede sin madblog. En anden vigtig grund var, at hun ville skabe et sted, hvor hun kan systematisere diverse opskrifter fra venner og familie. Dette gør hun på bedste visuelle vis, og med fremgangsbeskrivelser der gør det let for de fleste at følge med. Nu er det desuden muligt at hente en app med alle hendes opskrifter i GooglePlay.

Jeg Elsker Mad

Følg Jeg esker mad på:
Facebook 44Instagram 19


Chocolat

Følg Chocolat på:
Facebook 44Instagram 19

8. Chocolat

WWW.CHOCOLAT.DK

"Juli smager af solmodne sommerbær, iskaffe, søde altanstunder, favoritfolk, store solstråler og is i spandevis. Når København leger sauna, craver jeg is fra morgen til aften og giver min højtelskede ismaskine ekstra meget opmærksomhed."

Bag bloggen Chocolat har vi Maja, der udover at blogge om chokolade og andre fristelser er kogebogsforfatter. Den prImære ingrediens i bloggens opskrifter er, som navnet antyder, chokolade, for som Maja selv beskriver det, så drømmer, jonglerer og spiser hun chokolade hver eneste dag og elsker det - Men så igen, hvem gør ikke? Hvis du også er chokoladeelsker, vil du uden tvivl blive vild med Chocolat.

 


7. Frk. Kræsen

WWW.FROKENKRAESEN.COM

"Når jeg skal købe ind, plejer jeg at se hvilke tre ting, jeg allerede har i køleskabet. Så skriver jeg tre ting fra køleskabet efterfulgt af ordet "opskrift", ind på Google. Det kan være "tomat æg spinat opskrift". Jeg får næsten altid spændende opskrifter, som kun kræver, at jeg supplerer det, jeg allerede har, med et par ingredienser. Så får jeg både tømt køleskabet og et lækkert måltid mad."

Det er den svensk-danske madblogger Linn, der står bag Frk. Kræsen. Bloggen startede som en udfordring til hende selv, da hun ved bloggens begyndelse ikke kunne lave mad. Det ser ud til at hun har lært en ting eller to siden da, og bloggen byder nu på spændende opskrifter på alt fra klassiske cocktails med et tvist til mere omfattende retter lavet af gode råvarer - og altid fra bunden.

Frk Kræsen 

Følg Frk. Kræsen på:
Facebook 44Instagram 19


Twin Food

Følg Twin Food på:
Facebook 44Instagram 19

6. Twin Food

WWW.TWIN-FOOD.DK

"For os er det ikke det avancerede og sunde mad, der afgør kvaliteten, det handler ligeså meget om det gode selskab, hvor vi vil mene at i et godt selskab kan alt mad smage godt. Derfor kan det for os være ligeså lækkert med en omgang hjemmelavet koldskål eller pulled pork som med en grillet svinemørbrad, så længe selskabet er i top!"

Det er tvillingesøstrene Christine og Laura, der står bag madbloggen Twin Food, og her blogger de om alt fra de lette hverdagsretter til de mere avancerede opskrifter for den garvede. Typisk er der tale om sunde alternativer til retter, som du kender eller inspiration til syndige men lækre søde sager. Der er mange lækre opsrifter, som vi glæder os til at prøve af. 

 


5. Marie Melchior

WWW.MARIEMELCHIOR.DK

"Spis råvarer fra sæsonen og lyt til dit indre maveur! For vi er indrettet sådan, at man sjældent har lyst til jordbær og klipklapper i februar, og omvendt har vi heller ikke lyst til tunge gryderetter, når det er sommer!"

Under sloganet 'Mad med kærlighed' blogger Marie Melchior om mad, der ikke kun skal være nem at lave, men som skal være lavet fra bunden, skal være sundt og skal smage fantastisk. Marie har desuden udgivet to kogebøger, og hun arbejder til dagligt som madskribent. Opskrifterne er lige til at printe ud og gemme, så nemmere bliver det næsten ikke.

Marie Melchior

Følg Marie Melchior på:
Facebook 44Instagram 19


Anne Au Chocolat

Følg Anne au Chocolat:
Facebook 44Instagram 19

4. Anne au chocolat

WWW.ANNEAUCHOCOLAT.DK

"Valrhonas "cooking" chokolader findes i forskellige plader og blokke, men hvis man er chocoholic som mig, så tøver jeg ikke med at anbefale, at man køber 1 kg poser på fèves (store chokoladeknapper), som indtil for knap to år siden var forbeholdt kokke og konditorer."

Du tænker sikkert, at alt hvad bloggen handler om er chokolade, men dette er kun delvist rigtigt. Det handler primært om chokolade, men det handler i høj grad også om søde fristelser generelt i form af lækre desserter - i alle former. Anne der står bag Anne au Chocolat er især glad for både chokolade og is, hvilket virkelig kommer til udtryk i de mange lækre opskrifter, som helt afgjort skal afprøves over sommeren.

 


3. The Food Club

WWW.THEFOODCLUB.DK

"Når jeg skal forkæle mig selv, så laver jeg en portion chiagrød til morgenmad. Det er super nemt at lave, smager fantastisk godt, og så er chiafrø rigtig sunde."

Bag madbloggen The Food Club har vi Ditte, der blogger om madeventyrer, opskrifter på både hverdagsmad og festmåltider, og om både det sunde og det knap så sukkerfri. Bloggen er primært bygget op omkring Dittes kærlige forhold til mad, og det at style og tage billeder af den mad hun laver - hvilket i dén grad kommer læseren til gode.

The Food Club

Følg The Food Club på:
Facebook 44Instagram 19


Mira Madblog

Følg Miras Madblog på:
Facebook 44Instagram 19

2. Miras Madblog

WWW.MIRAARKIN.DK

"Brug råvarerne, når de er i sæson. Brug hellere få virkelig gode råvarer end mange middelmådige."

Mira ikke kun lever af at skrive om mad, hun elsker mad - hvilket måske forklarer, hvorfor hun har svært ved ikke at snakke om det. På Miras Madblog finder du en god kombination af fredagscocktails, comfort food og lidt sundere retter - alt sammen lavet af kvalitetsråvarer. Udover diverse opskrifter byder bloggen på en indblik i en madskribents verden af madrejser og andre madeventyrer.

 


1. Vanløse Blues

WWW.VANLOSEBLUES.BLOGSPOT.DK

"Friske krydderurter og gode krydderier bør været et must i et hvert køkken. De kan rede enhver ret - en portion revet gulerødder bliver en helt anden oplevelse med lidt spidskomme og masser af persille."

Bag madbloggen Vanløse Blues har vi Maria, der skriver om grønne lækkerier fra hendes sunde hverdagskøkken. Mantraet bag den mad Maria blogger om er, at det skal være både smukt og velsmagende, men ikke så kompliceret at du ikke kan overskue at lave maden i dagligdagen. Retterne er smukt præsenteret og giver virkelig blod på tanden - Her på Mikonomi.dk er vi hooked, og vi håber at vores læsere vil finde Marias blog lige så inspirerende, som vi gør.

Maria Vanløse

Følg Vanløse Blues på:
Facebook 44Instagram 19



Stort tillykke til alle nominerede! 
Vi håber, at både vores læsere og de nominerede har fundet disse seje madbloggere og deres lækre opskrifter inspirerende, og vi håber, at I har fundet en opskrift eller to, som skal prøves af over sommeren. 

 

Hvorfor er disse bloggere nomineret?

NY INSPIRATION 
Vores primære formål med denne award er at præsentere jer for bloggere, som I forhåbentlig vil finde inspirerende. Netop dette formår disse bloggere, da de inspirerer og motiverer deres læsere til at fornye madrutinerne i hverdagen. I vores udvælgelse har vi fokuseret på både etablerede og nyere madbloggere, for at give et så nuanceret bud som muligt på ny inspiration.

KVALITET
Når vi nævner kvalitet som et kriterie for udvælgelsen af de nominerede madbloggere, handler det både om, hvorvidt der gøres brug af kvalitetsråvarer og om maden laves fra bunden, men det handler i lige så høj grad om selve bloggens kvalitet. Her mener vi blandt andet, hvordan sproget er i indlæggende, hvordan opskrifterne stilles op, hvor lette opskrifterne er at følge, samt hvordan retterne præsenteres.

RÅD TIL MERE
Da vi i antager, at alle har et ønske om at få deres penge til at række så langt som muligt, har vi især fokuseret på madbloggere, der så vidt muligt undgår at smide mad ud, og som derimod anvender det på ny i andre retter, og på bloggere der fokuserer på smagsoplevelser, der ikke koster en bondegård og dermed skriver om mad, der kan laves på et 'almindeligt' madbudget.


Alle de nominerede til awarden er særligt udvalgt og rangeret af teamet bag Mikonomi.dk på baggrund af ovenstående kriterier. Nomineringerne har udelukkende til fordel at hylde de udvalgte danske madbloggere, der uden tvivl har en passion for mad, og som leverer deres opskrifter på inspirerende vis gennem gode beskrivelser og flot layout.