Er forbrugslånet finansverdens sorteper?

Finanskrisen ramte lokalt som globalt i 2008, og mange lånere - private som offentlige - fik fingrene i klemme. Programmer, som f.eks. Luksusfælden, har i årene efter krisens udbrud rådgivet danskerne om deres forbrug og ikke mindst deres håndtering af lån. Sidstnævnte spiller nemlig en større og større rolle for mange danskeres privatøkonomi, idet mulighederne for at låne penge hurtigt og til en umiddelbar billig rente er vokset kraftigt inden for de sidste år.

Før i tiden stod bankerne for udlån af penge, men virksomheder og organisationer udbyder nu i større grad forbrugslån og diverse muligheder for afbetaling af alt fra vaskemaskiner og fjernsyn til hverdagsindkøb såsom mælk og rugbrød.

Har man i forvejen gæld hist og her, kan et forbrugslån være fordelagtigt, fordi man har mulighed for at få afbetalt de små lån, man ligger inde med. Man står derefter kun tilbage med et samlet lån, hvor det bl.a. er nemmere at overskue lånets størrelse og hvor meget man afdrager på det, argumenterer Halfdan Timm, stifter af hjemmesiden JUF.dk, som formidler advokater og revisorer til private og virksomheder.

Hvad så hvis man er i RKI?

Er man allerede registreret i RKI (Ribers Kredit Information), som dårlig betaler, er det ydermere stadig muligt, at ansøge om et forbrugslån - dog til en væsentlig højere rente end hvis man ikke stod i RKI.

Cheføkonom fra BRF Kredit, Ulrikke Ekelund, mener derimod, at "uanset hvordan man vender og drejer det, er realkreditlån den billigste låneform, og i en tid hvor mange alligevel har skullet betale omkostninger til en konvertering, vil det være oplagt at samle den øvrige klatgæld som realkreditlån."

På den anden side kan et forbrugslån for mange ende op i udelukkende at betale et ældre lån, og man har på den måde lånt penge for at afdrage på et lån. Rettere sagt, kan man ende med at rykke et skridt frem og i værste fald to tilbage, hvis det nye låns ÅOP (Årlig Omkostning i Procent) er højere end det gamle låns eller hvis ens forbrug er det samme eller stigende.

Det er derfor vigtigt at sammenligne forskellige lånetilbuds ÅOP, da dette giver et præcist resultat af lånets reelle pris. En sådan sammenligning kan dog kun foretages, så længe lånenes størrelse og løbetid er de samme. Undersøgelser viser dog også, at flere og flere danskere griber ud efter sparegrisen i stedet for tilbuddet om et hurtigt udstedt forbrugslån.

Bevidsthed blandt unge kan have grunden

Tendensen kommer i forbindelse med den stigende samfunds- og miljøbevidsthed, som bl.a. har fået flere og flere unge mennesker til at opsøge genbrugsbutikkerne eller forældrenes gemmer i forsøget på at finde et billigere alternativ til modeverdens konstante krav om nyt tøj.

En undersøgelse fra Penge- og Pensionspanelet bakker ligeledes op om tendensen, idet antallet af unge (i alderen 18-34 år), som havde et forbrugslån, er faldet fra 40% i 2013 til 28% i starten af 2015.

Et forbrugslåns rolle i hverdagen afhænger derfor i høj grad af ens nuværende økonomi og muligheden for evt. at afdrage på lånet i en sådan grad, at det ikke bliver dyrere end først forventet. Således at man ikke sidder tilbage med et nyt lån - sidder tilbage med kun sorteper på hånden.