A-kasse guide: 5 gode råd til at vælge den bedste a-kasse

Sidder du og overvejer, om du burde tilmelde dig en a-kasse, men er du ikke helt sikker på, om det er en god idé, og hvilken du skal vælge? Med denne guide hjælper vi dig med at få svar på dine spørgsmål og finde den bedste a-kasse.

Hvorfor er det optimalt at være medlem af en a-kasse?

En a-kasse er en forsikring mod arbejdsløshed. Hvis du er i den uheldige situation, hvor du er blevet fyret, så kan du få hjælp til din økonomi i denne svære periode takket være dagpengene.

Du får muligheden for at modtage et fast dagligt beløb, som kan hjælpe dig med at få styr på din økonomiske situation. Derudover er der også mulighed for rådgivning angående din jobsøgning og din fremtidige karriere.

Desuden bliver du også tilbudt en lang række medlemstilbud og muligheder for kompetenceudviklende kurser. Dette vil hjælpe med at styrke dit CV samt din egen personlige udvikling. Dette hjælper dig med at komme tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Har jeg ret til dagpenge?

Der er visse regler, som du skal overholde for at få rettigheden til dagpenge. Ikke alle arbejdsløse har ret til dagpenge. Her er betingelserne for at modtage dagpenge i din arbejdsløse periode:

  1. Du skal være medlem af en a-kasse i mindst et år (dog er der andre regler for studerende)
  2. Du skal være til rådighed på arbejdsmarkedet.
  3. Du skal registreres i et jobcenter.
  4. Du skal være jobsøgende og skrive jobansøgninger.
  5. Du skal møde op til samtaler på jobcentret.

Hvad hvis jeg ikke er tilmeldt en a-kasse?

Hvis du ikke er tilmeldt en a-kasse og mister dit job, har du ikke mulighed for at modtage dagpenge. I denne situation er der kun mulighed for at modtage kontanthjælp. Men det er ikke særligt let at få kontanthjælp. Der er faktisk et par regler, du skal overholde for at modtage denne økonomiske hjælp.

Først og fremmest kommer det an på din egen indtægt og økonomiske situation, fordi hvis du ejer nogen fast form for formue såsom en bolig, en opsparing eller noget lignende, så kan du oftest ikke modtage kontanthjælp fra kommunen.

Derudover, hvis du er gift, kan det også komme an på din ægtefælle. Hvis din ægtefælle har et relativt godt job, så har du oftest ikke ret til kontanthjælp. Det skyldes, at et ægteskab indebærer gensidig forsørgerpligt. Det vil sige, at hvis din ægtefælle kan forsørge jer begge med sin løn, så er du ikke berettiget til nogen form for økonomisk støtte.

Hvilken a-kasse er den rette for mig ?

Der er mange forskellige a-kasser her i Danmark, så det kan være kompliceret at vælge den rette. Men her er 5 gode punkter du bør overveje, når du tænker dit valg igennem:

  • Prisen

Priserne varierer fra a-kasse til a-kasse, men de fleste ligger omkring 400-500 kr. om måneden. Priserne på a-kassen behøver ikke altid at reflektere a-kassens værdi, så husk på at vælge a-kassen, der giver dig mest for pengene. En god a-kasse behøver ikke at være særlig dyr.

Du skal huske på at tjekke markedet grundigt og overveje, hvad du har brug for på lang sigt. Som sagt kan det være, at den a-kasse, der ser dyrest ud, kan ende med at være den bedste for dine personlige behov og ønsker.

Eksempelvis tilbyder nogle a-kasser mere detaljeret vejledning og flere kompetenceudviklende kurser til deres medlemmer, men derimod er de lidt dyrere om måneden. Derfor kommer alt virkelig an på, hvad du forventer af din a-kasse.

  • Branche og udviklingsmuligheder

Hvis du bliver arbejdsløs er det meget vigtigt, at du bliver vejledt ordentligt, så du kan komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet igen. Derfor er det vigtigt, at du vælger a-kassen, der interesserer sig mest for dig som individ, og som har lyst til at hjælpe dig så meget som muligt.

Desuden skal din a-kasse hjælpe dig med at udvikle dig professionelt men også som person. Som arbejdsløs betyder det meget for dine fremtidige karrieremuligheder, at du finder den a-kasse, der passer bedst til din profil, så den kan relatere til dine ønsker og gøre dig til den bedste kandidat på arbejdsmarkedet.

Af samme grund er det væsentligt at vælge a-kassen, der passer til dit arbejde, din branche og dine udviklingsmuligheder samt interesser. Det vil ikke give mening, hvis en akademiker tilmeldte sig en a-kasse, der var mere orienteret mod håndværkere.

  • Politisk ståsteder

Selvom det er en faktor der lyder mindre betydningsfuld ud, så kan det faktisk være en rigtig god idé at tage hensyn til din a-kasses politiske ståsted, før du ansøger om at blive medlem hos dem.

A-kassens politiske orientering kan være forskellig fra den ene a-kasse til den anden. I den politiske model står nogle a-kasser lidt mere til højre, hvorimod andre står til venstre. Nogle kan også være meget neutrale i forhold til politik.

Alligevel er det bedst at vælge den a-kasse, som du også er enig med politisk. A-kassens politiske ståsted kan ofte tydeligvis reflekteres i foreningens betjening og dens vejledninger i forhold til din karriere.

  • Beliggenhed

Hvis du har tænkt dig at bruge din a-kasse aktivt, så anbefales det, at din a-kasse ligger relativt tæt på dit hjem. Som vi allerede har nævnt ovenfor, så giver din a-kasse dig mulighed for rådgivning, vejledninger samt kurser. Derfor vil det være klogt, at du bor tæt på din a-kasses beliggenhed.

Desuden vil du generelt blive indkaldt til rådighedssamtaler hver tredje måned, så det vil give god mening at vælge en a-kasse, hvor den geografiske distance ikke er alt for stor. Eksempelvis vil det give god mening, hvis din a-kasses nærmeste kontor ligger inde i indre København, når du bor i udkanten af København.

Derfor bør den geografiske distance til din a-kasses nærmeste kontor tages i betragtning, når du vælger a-kasse. Det er ikke den vigtigste faktor, men det vil gøre dit liv meget lettere, hvis du ikke behøver at rejse flere kilometer for at tage ind på din a-kasses kontor.

  • Med eller uden fagforening?

I de fleste tilfælde er a-kasser tilknyttet en fagforening så derfor har du mulighed for at tilmelde dig både organisationens a-kasse samt deres fagforening, når du er ved at vælge en a-kasse.

En fagforening kan tilbyde dig juridisk hjælp samt hjælpe dig med at forsvare dine rettigheder. Den tager aktivt hensyn til dine interesser, og den giver dig desuden også mulighed for vejledning om blandt andet forhandlingen af din løn, din karrieres udvikling samt en lang række medlemstilbud.

Derfor kan det varmt anbefales, at du også tilmelder dig en fagforening, når du er ved tilmelde dig en a-kasse. Det behøver nødvendigvis ikke at være fra det samme sted, men nogle gange er det lettere på denne måde.

Selvfølgelig koster det ekstra penge at være medlem af begge ting, så derfor er der mange, der vælger fagforeningen fra. Hvad der er bedst kommer an på, hvad du tror, du kan få mest nytte af.

LÆS MERE HER: FORSKELLEN PÅ EN A-KASSE OG EN FAGFORENING

Relaterede blogindlæg