Lærere

Info om a-kasser for lærere

Når du er ved at studere for at blive lærer, eller når du netop er færdiguddannet, kan det være svært at finde ud af, hvilken a-kasse der passer lige til dig. Dette kan være svært hvis du søger en a-kasse inden for et specifikt domæne og fag, da de fleste a-kasser i dag er mere tværfaglige.

Dog er dette ikke en grund til at lade være med at tilmelde sig en a-kasse. Det er meget vigtigt at have en a-kasse som lærer, da du kan ende som arbejdsløs når som helst. Først og fremmest er det ikke altid lige nemt at finde en skole, der rekrutterer lærere og selv som fastansat kan det til tider se usikkert ud.

Med en a-kasse, kan du forsikre dig selv mod arbejdsløshed og sikre dig en økonomisk støtte i tilfælde af arbejdsløshed, som kan hjælpe dig med at få styr over din økonomisk situation, indtil du selv får en fast indkomst igen. Du bliver hjulpet til at stå på egne ben igen igennem hele jobsøgningens proces.

Find den bedste og billigste a-kasse her!

En a-kasse sikrer dig økonomisk, hvis du mister dit arbejde. Sammenlign a-kasser her og find den bedste og billigste.

De bedste a-kasser for lærere

LÆRERNES A-KASSE(DLF A)

Det mest oplagte valg, som lærer eller lærerstuderende, vil være at tilmelde dig Lærernes a-kasse. Denne a-kasse har specifikt fokus på studerende, lærere og vikarer.

Derfor vil de være mere specialiserede og ikke mindst interesserede i at hjælpe dig med dine behov og dine ønsker, da de kender dine arbejdsvilkår samt dit specifikke arbejdsmarked.

Som nævnt tidligere er Lærernes a-kasse en a-kasse for alle, der har tænkt sig at arbejde inden for undervisning. Det kan være alt fra lærerstuderende, nyuddannede lærere, folkeskolelærere, gymnasielærere, undervisere på efterskoler, undervisere på produktionshøjskoler og institutioner for specialundervisning eller universitetslektorer. Dog interesserer de sig ikke for andre faglige retninger.

FTF-A

FTF A er en en tværfaglig a-kasse. Det betyder at de arbejder med flere forskellige faggrupper og at alle bliver budt velkommen med åbne arme. Det gælder derfor også for lærere.

Som medlem, bliver du tilbudt meget hjælp og god rådgivning, så du kan blive vejledt tilbage på rette kurs igen. De gør deres yderste for at få dig tilbage på arbejdsmarkedet med den viden, de får gennem deres samarbejde med fagenes tilhørende faglige organisationer.

LÆS OGSÅ: BILLIG A-KASSE

a-kasser for lærere

Lærerenes muligheder med DLF A og FTF-A

Ved at melde dig ind i en a-kasse bliver du hovedsageligt forsikret økonomisk med garantien for dagpenge i tilfælde af arbejdsløshed. Til gengæld betaler du et særligt beløb i kontingent hver måned, med mindre du stadig er under uddannelse.

Kontingent ligger på 427 kr. pr. måned hos Lærernes a-kasse og på 430 kr. om måneden hos FTF-A, men det er før skattefradraget bliver trukket. Derfor er den endelige pris lavere end forventet.

LÆS MERE HER : A-KASSE FRADRAG

Størrelsen på det udbetalte dagpengebeløb ændres ikke fra a-kasse til a-kasse, men det udbetalte beløb kan være forskelligt for forskellige mennesker, da a-kasserne tager flere forskellige faktorer i betragtning, når de bestemmer beløbet.

Hvorvidt du er selvstændig, fuldtidsforsikret, deltidsforsikret eller nyuddannet påvirker størrelsen på det beløb du modtager.

Derfor afhænger størrelsen af beløbet på din indtjening, før du blev ledig, medmindre du er dimittend, for hvilke beløbet ligger på 14.690 kr. pr. måned. Det maksimale beløb, du kan blive udbetalt som dagpengemodtager, er på 17.918 kr. pr. måned.

DLF A

Med Lærerenes a-kasse har desuden også mulighed for at modtage feriedagpenge samt efterløn. Hvis dette ikke var nok, kan du også tilmelde dig lønsikring via deres samarbejdspartner Lærerstandens Brandforsikring for at modtage supplerende dagpenge.

Udover denne økonomisk støtte, modtager du også andre former for gavnlige tjenester. Alle deres medlemmer modtager vejledning inden for karriereplanlægning samt rådgivning omkring deres jobsøgning. På denne måde kan du få hjælp til at optimere dine ansøgninger, dit CV samt forløbet af dine jobsamtaler.

Dine kompetencer kan også blive forbedret og udviklet med deres gratis online IT-kurser. Alt i alt hjælper de dig med at blive en stærkere kandidat på det allerede overfyldte arbejdsmarked.

FTF-A

Hvis du derimod vælger at tilmelde dig FTF A-kassen så får du også adgang til nogle andre medlemsfordele. Du får mulighed for at tilmelde dig lønsikring, der sommetider kan få dig helt op på 49.600 kroner om måneden, mens du er arbejdsløs såfremt du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Udover den økonomiske tryghed, kan du også få hjælp til at finde et nyt job med deres jobrådgiver, der kan hjælpe dig med at styrke dit CV og dine ansøgninger.

Du har også mulighed for karriereudvikling samt jobformidling med deres professionelle samarbejdspartnere. En socialrådgiver er også til stede, hvis du gerne vil have et overblik over a-kasselovgivningen og dine rettigheder.

Relaterede blogindlæg