Hvad koster det at låne penge?

Info om hvad det koster at låne

For det fleste mennesker er det svært at forstå lån og finde ud af, hvad det koster. Derfor er der mange, der allerede på forhånd har opgivet udfordringen, der ligger i at sætte ind i tingene.

Det er der ikke noget at sige til, for der er virkelig mange ting, der afgør hvor meget det koster at låne. Først og fremmest er der mange fagudtryk, som kan gøre lånene svære at forstå. Endvidere skal man have styr på mange privatøkonomiske ting, før man kan vurdere, hvad det koster at låne.

Her på Mikonomi.dk samarbejder vi med forskellige låneudbydere, der alle har forskellige priser i forhold til, hvor meget du ønsker at låne. For at gøre det så enkelt for dig som muligt, for at se, hvor meget dit lån, har vi udarbejdet en låneberegner. Ved at anvende denne, kan du se præcis hvor meget dit lån koster i kroner og øre. Du kan se, hvad det koster at låne fra 500-350.000 kroner.

Hvad afgør hvad et lån koster?

Det er vigtigt at forstå, at det, der bestemmer, hvad et lån koster, er, hvor stor en risiko de pågældende låneudbydere ønsker at løbe. Man kan sige det på den måde, at jo større risiko bankerne løber, jo højere omkostninger vil der være på lånet. Sådan har det altid været, og tænker man over det, giver det også meget god mening.

Når bankerne bestemmer, hvad et lån skal koste dig, tager de blandt andet følgende faktorer i betragtning:

  1. Din indkomst: Det giver naturligvis mening, at din indkomst spiller en signifikant rolle, når dit låns omkostninger skal bestemmes. Det handler igen om, at risikoen for, at de får pengene tilbage, er større, jo flere penge du har. Men det hænger naturligvis også sammen med dine andre udgifter.
  2. Dine udgifter: Det kan godt være, at du har en høj indkomst, men hvad gør det, hvis du også har mange udgifter?
  3. Derfor handler ovenstående punkter om din PRIVATØKONOMI. Bankerne ser på, om du har et stort nok rådighedsbeløb til at kunne foretage et lån.

Udover dette, er der naturligvis også andre faktorer, der gør sig gældende. Det handler om både interne faktorer i banken og eksterne faktorer udenfor banken:

  • INTERNE FAKTORER: Det handler ganske simpelt om, hvilken profil banken har. Det skal forstås sådan, at nogle banker har som strategi, at de gerne vil yde lidt risikofyldte lån, og derfor har tilsvarende høje omkostninger. Det kan også være, at banken kun låner ud til "helt sikre" kunder - her vil omkostningerne være lave.
  • EKSTERNE FAKTORER: Det er sådan, at bankerne i Danmark ofte følger Nationalbanken, når det kommer til justering af rentesatser. Og Nationalbanken følger ofte den europæiske nationalbank ECB.

Hvilke omkostninger er der ved et lån?

Der er forskellige typer omkostninger forbundet ved et lån. Mange tror, at man udelukkende skal kigge efter renten, når man sammenligner lån, og skal se hvor meget de koster. Dette er til dels rigtigt, men man kan går galt i byen, hvis man tror man udelukkende kan sammenligne hvad et lån koster på renten.

Det skyldes, at der er flere omkostninger end renten. Vi kommer her med en beskrivelse af de omkostninger, der har indflydelse på, hvad et lån koster:

  • RENTEN: Renten er en procentsats, der tillægges som omkostning på dit lån. Renten fastsættes efter, hvilken type lån, du foretager, samt hvor stor risikoen for långiveren er. Man kan sige, at renten er en omkostning efter, hvor stor risikoen er for långiver ikke at få pengene tilbage. Jo højere risiko, der er for långiver, jo højere vil renten være. Renten er normalt højest på forbrugslån, fordi der ikke stilles sikkerhed for lånet, som eksempelvis ved et realkreditlånlån, hvor renten er lav, fordi långiver har sikkerhed i boligen.
  • ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER: Dette er et beløb, som bankerne typisk afregner som et beløb pr. måned. Beløbet er oftest på mellem 15 og 35 kroner pr. måned. Derfor tænker du sikkert, at dette er beløb er "ligegyldigt". Det kan dog have en stor indflydelse på de samlede omkostninger. Forestil dig eksempelvis, at du har lånt 5.000 kroner over et år, og betaler 500 kroner alene administrationsomkostninger.
  • STIFTELSESOMKOSTNINGER: Denne omkostning angives som et engangsbeløb, og dækker de byrder som långiver har ved at etablere lånet. Oftest er beløbet en procentsats, ofte 5 %, af dit samlede lånebeløb. Dog med en minimumsats på nogle hundrede kroner.
  • PBS-GEBYRER: Dette beløb betales som en månedlig ydelse, og går til at benytte betalingsservice som betalingsform.

Disse omkostninger er de mest almindelig ved et lån, og det er for dem, der har den største indflydelse på, hvad dit lån kommer til at koste. Du tænker måske, at der da alt for besværligt selv at skulle at skulle regne alle omkostningerne sammen, når man skal sammneligne hvad lånene koster. Derfor skal du kigge efter det såkaldte ÅOP.

hvad koster det at låne penge

Kig efter ÅOP

Som før nævnt er det svært for det almene menneske at skulle regne ud hvad et lån præcis koster, når alle ovenstående omkostningstyper skal medregnes. For at sikre forbrugeren mod at gå i dyre lån, uden at vide, de er dyre, er det vedtaget ved lov, at alle finansielle produkter skal oplyses med ÅOP. Dette begreb står for DE ÅRLIGE OMKOSTNINGER I PROCENT.

Når man kigger efter ÅOP, får man et låns samlede omkostninger oplyst. I princippet er man ligeglad, om det er renten eller en af de andre omkostningstyper, der gør et lån dyrt. ÅOP er et udtryk for lånets pris, uanset hvordan prisen er strikket sammen. Derfor er det altid ÅOP, du skal kigge efter, når du skal se hvad et lån koster.

Hvad koster det at låne 10.000 kroner?

Her på Mikonomi.dk samarbejder vi med flere samarbejdspartnere, der kan tilbyde dig et lån på 10.000 kroner. Du kan selv anvende vores beregner, som du finder øverst i højre hjørne på denne side, eller ved at klikke her: Forbrugslån.

Ved at låne 10.000 kroner over et år, skal du betale mellem 1258 og 2485 kroner for lånet. Det vil sige, at det beløb , du skal betale i alt, er på maksimalt 12.485 kroner.

Hvad koster det at låne 50.000 kroner?

Skal du i stedet låne 50.000, vil det se således ud, hvis du låner over en periode på fire år: Du skal mindst betale 12.289 kroner i omkostninger, mens det maksimale beløb ligger på godt 32.000 kroner. Der er således rigtig stor forskel på de samlede låneomkostninger, når beløbene bliver betragtelige.

Beregn selv dit lån

Du har muligheden for selv at se, hvor meget dit lån koster. Vi har her på Mikonomi.dk udarbejdet en beregner, hvori du indtaster dit ønskede lånebeløb og eventuelle låneperiode. Herefter oplister vi dine muligheder, hvor du kan se, hvor meget dit lån koster hos hver enkelt låneudbyder.