A 100% A
Tekst str.
Læsetid: 15 min.
Opdateret:

Bredbånd og internet

Klik på det afsnit du ønsker at lære mere om:


Sådan finder du billig bredbånd og billig internet

Hos Mikonomi kan du nemt og hurtigt finde frem til en billig internet- og bredbånd-løsning. Det er både gratis og uforpligtende for dig at undersøge priser på bredbånd. Sammenlign de bredbåndspriser som passer bedst til dine behov og find frem til det mest optimale internet tilbud.

Derfor bør du lave en bredbånd og internet sammenligning

Når du laver en bredbånd sammenligning, så ved du, at du finder de billigste bredbånd priser på markedet. Bredbånd og internet er et marked, som hele tiden bevæger sig, og det gør bredbåndspriserne også. Mikonomi.dk anbefaler, at du laver en internet sammenligning mindst en gang om året, så du er sikker på, at du ikke betaler for meget for din forbindelse.

Det vil variere fra person til person, hvor meget der er at spare ved en bredbånd sammenligning. Et bedre internet tilbud vil komme an på dine unikke behov samt din nuværende løsning.

Find de bredbånd priser og bredbånd tilbud, der passer til dine behov

Der findes ikke ét bestemt bredbånd tilbud, som er det bedste. Det kommer nemlig an på, hvad dine behov er. Når dit behov er bestemt, kan du starte med at finde det bedste internet tilbud på denne specifikke løsning.

De bredbåndspriser og -løsninger, der er mest optimale for dig kan bl.a. bestemmes efter følgende faktorer:

  • Internetbrug
    Hvor ofte bruger du dit internet, og hvor mange i husstanden vil bruge internettet samtidig?
  • Internethastighed
    Hvad skal dit internet primært bruges til? Det kan være streaming, surfing rundt på nettet, downloading af forskellig data, online spil eller en kombination af disse.
  • Udbydere på din adresse
    De forskellige udbydere, som tilbyder bredbånd i dit område.
  • Antal og typer af apparater
    Antallet og typer af apparater, som alle vil være koblet til dit internet i husstanden.
  • Hvor meget vil du betale? 
    I sidste ende kommer det ned til, hvor meget du er villig til at betale, når du skal finde billig bredbånd. 

Hvilket internet kan jeg få?

Der findes fire forskellige typer af internetforbindelser på det danske marked.

  • Via antennestik 
    Bredbånd gennem antennestikket er den mest udbredte form for internetforbindelse i Danmark. Forbindelsen er også kendt som ADSL bredbånd, og var den første type af bredbånd, der blev tilgængelig. Denne løsning er primært kendt for dens tilgængelighed, og den fungerer fint som standardløsning. Har du lidt større krav til dit bredbånd, så findes der alternativer, som kan konkurrere både på kapacitet og stabilitet.

  • Via kabel-TV
    Ved denne løsning får du din internetforbindelse gennem dit TV-signal. Denne forbindelse er for nogle også kendt som COAX-teknologien. COAX er generelt hurtigere og mere stabilt bredbånd, hvis båndbredde giver en høj kapacitet, og langt flere muligheder for en hurtig internethastighed.

    Denne type bredbånd er også blevet udbredt i takt med, at interessen for SMART-TV er steget. Du har nemlig mulighed for nemt at tilkoble denne forbindelse til dit TV, så det kan bruges til onlinetjenester. Denne internetforbindelse vil i nogle tilfælde kræve, at du har TV og internet pakke hos den samme udbyder.

  • Mobilt internet
    Mobilt internet er også bedre kendt som 4G-forbindelsen. Ved denne forbindelse bruges et SIM kort, som er sat direkte ind i en computer eller tablet, og alternativt er kortet sat ind i en USB-dongle som herefter indsættes i computerens USB-indgang.

    Abonnementet er baseret på en fast mængde månedlig data, og forbindelsen er bestemt efter din placering i forhold til 3G/4G master. Denne løsning egner sig bedst til surfing på internettet, e-mails og Facebook, og til den bruger som foretrækker mobiliteten.

  • Fibernet
    Fibernet er den hurtigste og mest stabile internetforbindelse, du kan få på markedet. Denne løsning er dog ikke tilgængelig i alle postnumre og er oftest dyrere end alternativerne. Forbindelsens kvalitet og hastighed vil for de fleste brugere dog opveje dette. Løsningen henvender sig primært til den internetbruger som har store krav til sit bredbånd. 

Hvad er fibernet, og kan jeg få fibernet?

Fibernet er den nyeste teknologi inden for internetforbindelser, men den er ikke så udbredt som alternativerne endnu. Dog er forbindelsen den hurtigste og mest stabile, der er at finde på markedet. Signalet sendes gennem et lyslederkabel, som er ført gennem jorden hen til en modtagerboks i husstanden. Derfor er denne løsning kun tilgængelig i husstande, hvor lyslederkabler allerede ligger i vejene.

Vil du finde ud af om du kan få fibernet, skal du tjekke, om den enkelte udbyder tilbyder løsningen i dit område. Dette kan gøres på udbyderens hjemmeside ved indtastning af din adresse. Endvidere kræver det, at kablet graves ned fra vejen til modtagerboksen i din husstand. Dette kan blive gjort mod et gebyr efter aftale med din udbyder. Alternativt kan det i nogle tilfælde gøres billigere, hvis I er flere husstande om tilbuddet. Har du selv mod på det, kan du også selv grave kablet ned.

Hvilken hastighed skal jeg vælge, og hvor hurtigt internet kan jeg få?

Er du ude efter hurtigt bredbånd, men stadig søger noget af det billigste bredbånd på markedet, kan du nemt gøre dig nogle overvejelser, som vil sikre dig en mere økonomisk beslutning.

Priser på billig bredbånd varierer, efter den hastighed du ønsker, men i mange tilfælde betaler kunder for meget hurtigt bredbånd, selvom de reelt set ikke har brug for det.

Bredbåndshastighed

10 Mbit bredbånd
Hvis du vælger 10 Mbit bredbånd, så er det med fokus på de billige internet priser. Denne hastighed er til en mere begrænset bruger af internettet, som primært er online for at tjekker nyheder, mails, Facebook osv. Er der generelt flere brugere på dette netværk, anbefales det at få en hurtigere forbindelse.


30 Mbit bredbånd
Ved 30 Mbit bredbånd får du væsentligt mere internet for pengene. Her kan flere brugere være på netværket samtidig uden problemer. Med denne forbindelse kan der også streames film i høj kvalitet samtidig med at der surfes rundt på nettet. Løsningen passer fint til den gennemsnitlige husstand.

Denne hastighed er også et af de mest populære valg, og søger du billig bredbånd, så kører flere udbydere ofte kampagner på hastigheder omkring 30 Mbit.


50 Mbit bredbånd
Har du større krav til din hastighed, kan du også vælge 50 Mbit bredbånd. Her får du en rigtig hurtig forbindelse, som i langt de fleste tilfælde vil være nok for en gennemsnitlig husstand. Forbindelsen vil både være i stand til at trække HD-streaming (også 4K) og online spil på samme tid - selv på flere enheder.


100+ Mbit bredbånd
Er du på jagt efter det hurtigste bredbånd på markedet, så tilbyder de fleste udbydere også en løsning med 100 Mbit bredbånd. Forbindelsen her findes kun gennem kabel-tv eller fibernet og er til en meget krævende internetbruger. Denne hastighed vil i flest tilfælde være rigeligt til en normal husstand. Alle i huset kan endvidere streame eller spiller krævende online spil på samme tid.

Har du endnu højere krav i jagten på den hurtigste internetforbindelse, så tilbyder enkelte udbydere helt op til 1000 Mbit bredbånd.


LÆS OGSÅ: Bedste bilforsikring

Bredbånd og internet uden TV - hvad kan jeg få?

I lang tid var det kun muligt at få bredbånd leveret via tv-kablet, hvis man samtidig havde en aktiv tv-pakke hos samme udbyder. I april 2016 ændrede det sig, da TDC åbnede op for, at konkurrenter nu kunne sælge bredbåndsløsninger gennem kabel-tv-stikket. Du kan læse mere om ændringen her.

Derfor findes der i dag udbydere på markedet, som kan tilbyde dig en bredbåndsforbindelse gennem tv-kablet, uden at du skal betale for en masse kanaler, du ikke bruger. Dette gør samtidig, at udbyderne kan tilbyde dig bedre og mere stabilt bredbånd til samme pris som en løsning gennem antennestikket.

Billig tv og internet pakke

Har du en stor tv-pakke, er det muligt at kombinere dine løsninger hos samme udbyder og få en billigere tv og internet pakke. På den måde kan det spare dig penge, hvis du undersøger hvilke udbydere, som tilbyder både tv og bredbånd. Her skal du dog være opmærksom på, at selvom du kombinerer dine løsninger, er du ikke garanteret en rabat på dit bredbånd.

I de fleste tilfælde finder du de bedste internet priser gennem kampagner mod en længere bindingsperiode. Derfor anbefales det, at du er opmærksom på dine vilkår, og vurderer om en samlet bredbånd og tv pakke, også er relevant for dig på længere sigt.

Får du det bedste internet tilbud? Brug en hastighedstest

En hastighedstest af din internetforbindelse viser, om du får det ud af dit bredbånd, som du betaler for. Testen baseres på et gennemsnit af din hastighed over cirka 10-15 sekunder. I nogle tilfælde skal du være opmærksom på, at en dårligere router kan betyde, at det målte signal er svagere end det signal, som i virkeligheden bliver sendt til routeren. Vil du teste den præcise forbindelse på dit bredbånd, anbefales det derfor, at du bruger et internetkabel.

Vil du gerne foretage en måling af internet hastighed, findes der flere online hastighedstest, du kan bruge. Mange udbydere har deres egen hastighedstest tilknyttet deres hjemmeside. For at sikre dig det mest præcise testresultat af dit bredbånd bør du prøve et par forskellige alternativer og køre dem et par gange. Du kan afprøve YouSee's hastighedstest her.

Jeg har fundet bedre priser på billig bredbånd - Hvordan skifter jeg udbyder?

Har du fundet et bedre internet tilbud og ønsker at skifte udbyder, så er processen faktisk forholdsvis enkel. Det fungerer lige som når du skifter dit mobilabonnement. Du skal blot kontakte din nye udbyder, og så vil de sørge for, at din gamle udbyder bliver underrettet.

Skifter du bredbåndstype fra eksempelvis antennestikket til fibernet eller TV-kablet, så er det en god idé at afmelde din gamle forbindelse. Vil du skifte bredbåndsudbyder, skal du også være opmærksom på, om din nuværende bindingsperiode er udløbet.

Flytter du adresse, så er det en god idé at ringe din nuværende udbyder op, og være sikker på at din aftale bliver opsagt korrekt. I denne forbindelse kan du også bruge vores service til at spare penge på din husforsikring.

Min bindingsperiode er ikke udløbet, kan jeg skifte udbyder alligevel?

Som hovedregel er det ikke muligt at ophæve bindingsperioden på dit bredbånd, da den er aftalt pr. kontrakt, men du kan godt bestille nyt billig bredbånd alligevel. Konsekvensen af dette er bare, at du kommer til at betale for to abonnementer samtidig.

Nogle selskaber er villige til at ophæve bindingsperioden mod en kompensation på det resterende beløb. Det er værd at undersøge muligheden, hvis du gerne vil undgå at betale for to abonnementer over længere tid.

Hvad betaler jeg for, når jeg skifter bredbånd?

De udgifter som du har i forbindelse med at skifte bredbånd vil variere fra udbyder til udbyder. Din nuværende aftale og bindingsperioden for denne vil også have indflydelse på eventuelle ekstraudgifter. Her er nogle af de basale udgifter, du kan forvente, når du skifter internetudbyder:

  • Oprettelse eller installationsgebyr
  • Pris for router hvis den ikke medfølger gratis (gør den i de fleste tilfælde)
  • Gebyr for at opsige abonnement (hvis før tid)
  • Gebyr for at skifte internetudbyder (i nogle tilfælde) 

Hvad er det bedste bredbånd?

Teknologisk set er det bedste bredbånd, det du kan få gennem fibernet. Herefter er der dog en masse andre faktorer, der afgør hvilket bredbånd, der er det bedste lige præcis for dig. Det er både et regnestykke med dig som bruger og dine behov, dine forudsætninger samt tilgængelige udbydere på din adresse.

Inden du finder det bedste bredbånd og internet tilbud, kan du overveje hvilken hastighed, du søger. Du kan med fordel bruge bredbånd og internet sammenligning her på Mikonomi.dk, og få det bedste overblik over markedet som muligt. Herefter kan du nemt se, hvad en hurtigere forbindelse betyder for din pris på bredbånd.

Internet og bredbånd - Guide til router og Wifi

Hvad er en router?

En router er en boks, som hjælper med at dele dit netværk. Routeren deler dit bredbånd gennem din ‘lokale’ forbindelse gennem tilslutning af et LAN-stik (et standard internet kabel) og sender din internetforbindelse ud i et begrænset område gennem trådløse bølger. På denne måde kan flere koble sig på samme trådløse netværk. I flere tilfælde vil din udbyder give dig en gratis router med, når du tegner et abonnement.

Hvilken router skal jeg vælge?

Der findes en masse forskellige routere på markedet, og det kan være svært at finde ud af, hvilken du skal vælge. Har du ikke fået en router med som en del af købsaftalen, eller søger du at opgradere din nuværende enhed, så tal med kundeservice i den butik du køber fra.

Valg af router kan baseres på flere forskellige forhold. Eksempelvis kan størrelsen på din bopæl, antal af etager og bygningsmaterialer være afgørende. Samtidig er det ikke nødvendigt at betale alt for meget for en avanceret router, hvis den internethastighed du betaler for, ikke er særlig krævende.

I nogle tilfælde er det muligt at få en bedre router gennem din internetudbyder, hvis den router du har fået, ikke kan levere den hastighed, du betaler for. En trådløs router med lang rækkevidde indikerer blot, i hvor stort et omfang routerens signal skal være tilgængeligt.

Hvor skal jeg placere min router?

Routeren er med garanti ikke din pæneste genstand i husstanden, og derfor prøver de fleste at gemme den væk. Dette er dog ikke løsningen, hvis du vil have den bedste internetforbindelse.

Når du skal bestemme placeringen af din router, kan du med fordel inddrage følgende råd i overvejelserne:

- Placér din router centralt
Når du placerer din router centralt, sikrer du, at du har den bedste fordeling af routerens signal rundt om i husstanden. Signalet kommer nemlig ikke ud af en bestemt del af routeren, men sendes ud fra alle enhedens 360 grader.

- Undgå at gemme den væk
Undgå så vidt muligt at gemme din router væk bag møbler, i skabe eller lignende. Specielt er metalmaterialer en fjende, som er god til at blokere routerens signal. Placer derfor aldrig din router i dit køkken.

- Få højde på placeringen
En routers signal sendes ud i samme højde og skubbes ned. Undgå derfor at sætte din router på gulvet eller helt oppe på loftet. På en kommode eller en hylde i øjenhøjde er langt bedre alternativer.

- Hold de trådløse enheder adskilt
Prøv så vidt muligt at placere din router væk fra andre trådløse enheder. Undgå specielt at sætte den i hjørnet hvor alle dine andre ledninger i forvejen leger kluddermor.

Er du i tvivl om, hvorvidt den nye placering hjælper, eller hvad der er årsagen til en svækket forbindelse, kan du foretage en hastighedstest før og efter ændringerne.
Du kan læse mere om forbedring af din forbindelse her.

Min router viser to forskellige netværk - Skal jeg vælge 2,4 Ghz eller 5 Ghz?

De fleste nyere routere vil ved tilkobling vise dig både et 2,4 Ghz netværk og et 5 Ghz netværk. 5 Ghz er et nyere og hurtigere alternativ, men i nogle tilfælde kan det ikke betale sig blot at gå med det nyeste. 5 Ghz frekvensen giver dig generelt en bedre forbindelse, men over længere afstande kan 2,4 Ghz signalet være mere stabilt.

Du bør derfor overveje, hvor din router er placeret, i forhold til hvor du bruger dit Wifi mest. Placerer du routeren centralt i husstanden, vil afstanden til 5 Ghz frekvensen dog sjældent svække forbindelsen.

Hvad er en wifi extender?

En Wifi extender går også under synonymerne “Wifi booster” og “Wifi repeater” og er i bund og grund det samme. På dansk kaldes det primært for en Wifi forstærker.

En Wifi forstærker bruges som en ekstra enhed til at styrke dit wifi, steder hvor din router ikke kan nå. Den gør altså ikke din forbindelse hurtigere, men sørger, for at din routers rækkevidde udvides. Den ene extender sidder ved siden af routeren og opfanger dit wifi-signal, mens den anden sidder et valgt sted, hvor den så vil reflektere signalet fra den første extender.

Trådløs router til SIM kort

Hvis du har mobilt bredbånd, kan du også få en router, så du kan dele dit internet med andre. En trådløs router til SIM kort er oftest mindre og er en smule mindre effektive, men er et rigtig godt alternativ, hvis du stadig vil dele til netværk. Nogle kræver at du indsætter SIM kortet direkte i routeren, mens andre forudsætter, at du indsætter dit USB-modem gennem en USB-indgang.

Skift kanal på trådløst netværk

Alle trådløse netværk kører på en bestemt bredbåndskanal. Bruger du 2,4 Ghz, er du på en kanal fra 1-13, og bruger du 5 Ghz, så er du på en kanal fra 36 - 140. Har du en ustabil eller langsom forbindelse, kan det skyldes den kanal, dit Wifi kører på. Er der mange trådløse netværk i samme område, som benytter den samme kanal, så deler de denne kanals kapacitet.

Der findes forskellige programmer, som giver dig mulighed for at scanne dit område. Herefter kan du se, hvilke kanaler som belastes mest og skifte til en mindre benyttet kanal. Der findes flere måder, denne process kan udføres på. Det anbefales, at du kontakter din udbyder, da de oftest har deres egen service eller program til kanalskift. Specielt er dette en god idé, hvis du er mindre teknisk anlagt.

Hvad er en IP-adresse?

IP står for Internet Protocol og er basalt set ‘navnet’ på din computer, når du browser rundt på internettet. IP-adressen bruges af hjemmesider til at identificere din computer, og nogle gemmer også filer eller oplysninger om adressen.

Der findes to typer IP-adresser - en intern og en ekstern. Den interne IP-adresse er din computers, mens den eksterne er den, din router bruger. Browser du rundt på nettet, vil informationen blive sendt via din computers IP-adresse til din router, mens routerens IP-adresse vil bruges, når den kommunikerer videre. Derfor vil alt trafik fra samme netværk, registreres under samme routers IP.

Hvad er et Wifi hotspot?

Et hotspot er betegnelsen for et område, hvor der er en trådløs forbindelse tilgængelig. Ejeren af forbindelsen kan både være en privatperson, en café eller en virksomhed, men defineres mere præcis, blot som den der deler netværket.

Sammenlign internet og find de bedste internet priser

Markedet for internet og bredbånd er i konstant udvikling i takt med at teknologien på området forbedres. Dette gør også at priser på internet og bredbånd er faldende, fordi udbyderne finder nyere og bedre løsninger.

Af denne grund anbefaler vi at du bruger en bredbånd sammenligning to gange årligt. På denne måde sikrer du, at du ikke betaler for meget gennem en aftale, som kun var god da du tegnede den. Søger du en finansieringsmulighed, så kan du med fordel tage et kig på vores låneside, hvor du har mulighed for at låne penge hurtigt og nemt.

Med Mikonomis prissammenligning er du ikke forpligtet til at vælge et tilbud. Du har mulighed for at bruge vores service, til at holde dig ajour på markedets udvikling. Dette helt uden at du skal bruge din dag på at undersøge udbydernes muligheder.
Gå til toppen af siden og find det bedste bredbånd tilbud i dag!