8.000 færre danskere er registrerede i RKI

8.000 færre danskere er registrerede i RKI

08. december 2016

Danmark har fra januar 2014 til juli 2016 oplevet en positiv udvikling i antallet af sager omkring RKI-registreringer. Faktisk har man i perioden oplevet, at der er hele 8.205 færre danskere registreret i RKI. Til sammen skylder danskerne 50.897 kr. mindre i RKI end starten af 2014.

I årene før, var det dog en helt anden tendens, der gjorde sig gældende. I perioden januar 2008 til januar 2014 steg antallet af danskere registreret i RKI med 47.720 personer, svarende til en stigning på ca. 53 %.

LÆS OGSÅ: Kom ud af RKI

 

På vej mod bedre tider

Tendensen i perioden juli 2015 til juli 2016 har dog set noget anderledes ud. Det er lykkedes at nedbringe andelen af RKI-registrerede danskere fra 5,15 % til 4,95 %. Det svarer til 43.223 personer. Er du i tvivl om du er registreret i RKI, kan du tjekke det på dininfo.dk.

Block _1

 

Generel tendens

Alle landets fem regioner har oplevet en forbedring i andelen af borgere registreret i RKI i perioden juli 2015 til juli 2016.

En anden positiv betragtning er, at der har været en markant fremgang i andelen af 18-60 årige danskere, der er registreret i RKI. Personerne i denne aldersgruppe har ligeledes nedsat deres gæld i RKI med 12.127 kr. i gennemsnit.

Den samlede andel af danskere, der skylder over 100.000 kr er ligeledes faldet med 7.312 personer fra juli 2013 til juli 2016.

Block _2

 

Region Hovedstaden i stor fremgang

Fra 2015 til 2016 er Hovedstaden, den region der har forbedret sig mest. Andelen af personer i regionen, er faldet med hele 5,82 % i løbet af det seneste år. De personer i hovedstaden der stadig er registreret i RKI, har sænket deres gennemsnitlige gældsbeløb med 3.872 kr.

Samtlige kommuner i Hovedstaden har oplevet en positiv udvikling fra juli 2015 til juli 2016. Specielt kommunerne Ishøj og Albertslund springer her i øjnene, med den højeste procentvise stigning i regionen.

Block _3

 

Lolland halter efter

For Region Sjælland ser det ligeledes fornuftigt ud. Helt præcist har det resulteret i et fald på 3,83 % i andelen af RKI-registrerede danskere, i løbet af det seneste år.

Køge, Ringsted og Sorø er de kommuner, der har oplevet den største fremgang og generelt ligger en stor del af regionens kommuner under landsgennemsnittet. Dog skal det nævnes, at de to kommuner hvor det står værst til, begge ligger i Region Sjælland. Her tales der om Lolland og Guldborgsund, som med en andel på henholdsvis 10,49 % og 8,23 %, trækker disse kommuner det generelle gennemsnit op.

Overordnet set ser det dog fornuftigt ud i Region Sjælland, hvor man ligeledes er lykkedes med at sænke det gennemsnitlige beløb borgerne i gennemsnit skylder i RKI.

Block _4

 

Syddanmark

Region Syddanmark er den region, der har forbedret sig mindst med 2,34 %.

Generelt har der ikke været de store udsving i løbet af det seneste år i Region Syddanmark. Mange af kommunerne har oplevet små udsving, men Vejen, Billund og Odense er de kommuner, der har oplevet den største forbedring.

Block _5

 

Region Midtjylland gør det bedst

Region Midtjylland har igennem de seneste mange år været den kommune, der har den laveste andel af RKI-registrerede borgere. Denne tendens er i perioden juli 2015 til juli 2016 fortsat, da regionen ligger med en procent på 4,02 %.

Regionen har oplevet en stor fremgang på 4,29 % i perioden. Her har specielt Odder og Samsø gjort sig bemærket, ved at nedbringe andelen af RKI-registrerede danskere med henholdsvis 9,32 % og 8,79 %.

Block _6

 

Nordjylland repræsenterer landsgennemsnittet bedst

Udviklingen i Region Nordjylland har ligesom i de andre kommuner også været positiv, med en forbedring på 2,99 %.

Generelt er den gennemsnitlige andel af RKI-registreringer i regionen meget lig landsgennemsnittet. Ligeledes repræsenterer det gennemsnitlige gældsbeløb i RKI, bedst den generelle tendens i hele samfundet.

Læsø er den mest forbedrede kommune i hele landet, med en forbedring på 19,57 % i det seneste år.

Block _7

 

Sådan undgår du at havne i RKI-registeret

Vi har på Mikonomi.dk lavet en guide med 10 nemme råd til, hvordan du undgår at havne i RKI. Rådene kan selvfølgelig også bruges, hvis man allerede er registreret i RKI, men ønsker at komme ud af det.

Rådene betragtes som en hjælp til dig, der har svært ved at holde styr på privatøkonomien i dagligdagen. Følger man disse råd, samt bruger sin sunde fornuft, burde det være muligt at minimere risikoen for at havne i finansielle problemer og i sidste ende undgå at blive registreret i RKI.

Block _8

Vil du læse mere om hvordan du kan tjekke din forskudsopgørelse, har Lånpengesmart.dk udarbejdet en infografik, der giver dig det store overblik. Det kan ligeledes være en fordel at tjekke op på de ting der gør sig gældende, når man skal låne penge, for at sikre dig imod at blive registreret i RKI.

Kilder:

Experian