Økonomisk guide til livet som studerende

Når du starter på livet som studerende, er det vigtigt at overveje, hvordan du får finanserne til at hænge sammen. Det er også god træning til livet som uafhængig voksen, men det kan være svært at overskue, hvor man starter.

Det er vigtigt at finde ud af, hvilken indkomst du har efter skat. Du kan som studerende få SU, men det er ikke altid det rækker. Det kommer helt an på dine udgifter. Hvis din SU ikke er tilstrækkelig, bør du finde et studiejob ved siden af. Det er ikke holdbart at have et fast månedligt underskud på budgettet, der skal finansieres af SU-lån og kviklån.

Studiejob er også en god måde at få erfaring på. Når du er nået et stykke igennem din uddannelse, kan du begynde at søge studierelevante job. Mange firmaer søger studerende i midten eller slutningen af bacheloren. Det er en god mulighed for at få erfaring.

Opsæt dine udgifter

Når du har regnet dit indkomstgrundlag sammen, skal du finde ud af, hvad du kommer til at have af udgifter. De vigtigste er i denne sammenhæng:

Husleje

Dette er ubetinget den største udgift, og den bliver helt afgjort af, hvor du bor. Hvis du er universitetsstuderende, kommer du til at bo i de store byer. København er den klart dyreste universitetsby, og her kan det godt betale sig at lede efter boliger i omegnskommunerne. Der er oftest kort transporttid, grundet det forholdsvist udbyggede offentlige transportnet.

Hvis du har nogle venner der også er studerende, er det værd at overveje at bo sammen. På den måde kan I dele udgifterne til bolig. Husk desuden at søge boligstøtte. Den varierer alt efter indkomst og forpligtelser i lejekontrakten, og kan beregnes på borger.dk.

Mad

Der findes rigtig mange eksempler på SU-venlige retter på nettet. Et madbudget på 1.200 kr. for en person, og 2.000 kr. for to burde være realistisk. Det er en god ide at hæve pengene, og du kan evt. putte dem i kuverter for hver uge. Det giver overblik, og sparer i sidste ende penge, hvilket er kærkomment som studerende.

Hvis du planlægger dine måltider, er der også penge at spare. Her er madplaner en stor hjælp. På den måde kan du købe ind efter, hvad der er på tilbud. Hvis du har en fryser, kan du også købe stort ind, når du finder gode tilbud.

Forsikring

Dette er en valgfri udgift, da der ikke er nogen der tvinger dig til at have forsikringer (med mindre du har bil eller motorcykel). Nogle studerende vælger det fra, men det er anbefalelsesværdigt som minimum at have en indboforsikring. På den måde er dine ting i hjemmet sikret i tilfælde af brand, tyveri mm.

Derudover kan du overveje en ulykkesforsikring. Den dækker behandlingsudgifter og erstatning, hvis du kommer ud for en ulykke. Brug prissammenligningstjenesten her på Mikonomi for at undgå at bruge for meget tid på research. Her kan du både få tilbud på indboforsikring og ulykkesforsikring.

Transport

Hvis du har længere vej til og fra studiet end hvad der kan klares på cykel, kan du overveje et pendlerkort til offentlig transport. Alle studerende kan få et DSB ungdomskort, der gælder i alle zoner i din region.

Du kan også købe et normalt periodekort, hvis du kun skal to eller tre zoner. Her kan du måske spare lidt penge. Som studerende kan det virke som en stor udgift, men der er desværre ikke rigtigt noget valg. Husk at melde dit ungdomskort fra i sommerferien hvis du ikke skal bruge det, og brug rejsekortet i stedet.

Bøger

Her er en ting, man som studerende ikke kommer udenom. Studiebøger varierer i pris, men generelt er de rimeligt dyre. De fleste videregående uddannelser har en boghandel tilknyttet, hvor du får lidt studierabat.

Du kan også overveje at købe bøgerne brugt. På nogle studieretninger handler de studerende med bøger på tværs af årgangene. Derudover kan det være værd at undersøge, hvor meget der skal læses i de specifikke bøger. Hvis det ikke er så mange sider, kan du låne den på biblioteket.

Fjernsyn, internet og mobiltelefon

Det er en god ide løbende at se efter gode tilbud på fjernsyn, internet og mobiltjeneste. Overvej også hvor stort et forbrug du faktisk har, da der ikke er nogen grund til at betale for mere end du bruger. Hos nogle selskaber kan man få en god pris ved at kombinere de tre tjenester.

Alternativt kan du overvej at abonnere på en eller to streamingtjenester i stedet for en TV-pakke. Det er billigere, og du har mulighed for at skifte imellem de forskellige udbydere. Vær desuden opmærksom på DRs medielicens, der koster en del penge årligt. Her er det desværre ingen rabat for studerende.

Diverse og opsparing

Når alt andet er betalt, har du to poster tilbage. Din diversepost er det, du har tilbage til sjov, fødselsdagsgaver og hvad du ellers bruger penge på. Det er en god ide at prioritere en del af disse penge til en opsparingskonto.

Det sikrer, at du har penge i tilfælde af uforudsete udgifter. Studerende med et stramt budget kan naturligvis ikke spare enorme beløb op, men selv 200-300 kr. bliver i løbet af et år til en del penge. Det er en rigtig god reserve at have.

Rabatter for studerende

Studerende kan de fleste steder få rabat på en række produkter. Nogle af dem er ting du som studerende har svært ved at undvære, eksempelvis bærbar computer, Officepakken og bøger.

Derudover kan du få studierabat på udvalgte restauranter, biografer, rejser mm. For at få et overblik over dem, findes der forskellige hjemmesider. En af dem er Studiz, der også har udviklet en app. På den måde har altid mulighed for at slå det op.

Fagforening og a-kasse

Målet med at være studerende er i sidste ende at få et arbejde. For at få netværksmuligheder og kurser, kan du melde dig ind i en fagforening. Herigennem kan du også få medlemsfordele; eksempelvis fordelagtig forsikring.

Når du er medlem af en fagforening, kan du også melde dig ind i en a-kasse. Det er gratis for studerende, og hvis du melder dig ind mindst et år før, kan du få dagpenge det øjeblik du er færdiguddannet. Det sikrer dig, når du er færdiguddannet og ikke længere kan få SU.