A-kasser

Find den bedste og billigste a-kasse her!

En god og billig a-kasse kan have stor betydning for din økonomi, hvis du mister dit arbejde. Den sikrer dig nemlig økonomisk, når der ikke længere går løn ind på din konto. Sammenlign a-kasser her og find den bedste og billigste.

Find den bedste og billigste a-kasse her!

En a-kasse sikrer dig økonomisk, hvis du mister dit arbejde. Sammenlign a-kasser her og find den bedste og billigste!

Find a-kasse her!
Læs om os i:
ivaekst
BT
Finans
Trends online
mx

 

Info om a-kasser

En a-kasse er en forkortelse for arbejdsløshedskasse, og fungerer som et sikkerhedsnet, hvis du skulle miste dit arbejde, og således miste din indtægt i form af din løn. Med andre ord, er en a-kasse en arbejdsløshedsforsikring.

Som med traditionelle forsikringer, fungerer en a-kasse på den måde, at du indbetaler nogle penge til fælleskassen. Mister du dit arbejde vil du således have ret til at modtage dagpenge, såfremt du opfylder nogle bestemte betingelser, som du kan læse mere om længere nede. Dagpengene kan betragtes som en økonomisk erstatning for din løn.

Dagpengenes størrelse afhænger af forskellige faktorer. Blandt andet din løns størrelse og om du har haft deltids - eller fuldtidsarbejde. Hos de fleste a-kasser er det endvidere muligt at tegne en ekstra lønsikring, hvor du mod ekstra betaling kan få forhøjet dine dagpenge.

Krav for at modtage dagpenge

For at kunne modtage dagpenge fra a-kasserne, er der forskellige krav, du skal opfylde. Kravene er identiske, uanset hvilken a-kasse du er medlem af, da de er meget reguleret af folketinget.

For at have ret til dagpenge, skal du:

  • Have været medlem af en a-kasse i mindst et år
  • Kunne dokumentere, at du har haft minimum et års arbejde inden for de seneste tre år. Hvor mange timer, du præcist skal have arbejdet, afhænger af, om du har valgt at fuldtids - eller deltidsforsikre dig. Er du fuldtidsforsikret, skal du have arbejdet minimum 1924 timer inden for de seneste tre år, mens du som deltidsforsikret skal have arbejdet minimum 1258 timer.
  • Være tilmeldt et jobcenter
  • Være til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at du er aktiv jobsøgende.
  • Som udgangspunkt have bopæl i Danmark

Er du nyuddannet eller færdig med at aftjene værnepligt, gælder andre krav. Disse krav kan du læse om længere nede på denne side.

Hvor mange penge får jeg af a-kassen?

Som før beskrevet, er der forskellige satser for, hvor meget du kan få i dagpenge fra din a-kasse. Satserne varierer efter følgende faktorer:

  • Din lønindkomst
  • Om du er fuldtids - eller deltidsforsikret
  • Om du er nyuddannet eller færdig med at aftjene værnepligt
  • Din alder

For at gøre det hele overskueligt, har vi lavet følgende tabel, hvori du kan se, hvor meget du har ret til at få i dagpenge:

Persontype FULDTIDSFORSIKRET DELTIDSFORSIKRET MINIMUMSLØN FULDTID MINIMUMSLØN DELTID
Alm. lønmodtager 827 kr./dag 551 kr./dag 21.640 14.420
Nyuddannet 678 kr./dag 452 kr./dag Intet krav Intet krav
Under 25 år 414 kr./dag 27 kr./dag Intet krav Intet krav
Efterløn 827 kr./dag 551 kr/dag 21.640 14.420

Bemærk, at de nævnte dagpengesatser er den højest mulige. Der kan således være faktorer, der gør, at den nøjagtige dagpengesats kan være mindre.

Minimumslønnen i skemaet angiver, hvor meget du som minimum skal tjene, for at have ret til den højeste dagpengesats. Hvis du er nyuddannet eller under 25 år, er der dog ikke krav til dette.

Du skal huske på, at når taksterne er anført pr. dag, så gælder det kun de dage, hvor du arbejder. Det betyder med andre ord, at du kan få ovenstående beløb op til om måneden, hvilket er den "normale" arbejdsmængde.

Endvidere er det vigtigt at bemærke, at satserne er før skat. Det vil sige, at de nævnte beløb ikke stemmer overens med, hvor mange penge du har til rådighed. Præcis hvor meget du får udbetalt afhænger blandt andet af dit fradrag og skatteprocent.

 

A -kasse

 

Hvad er lønsikring?

For nogle er ovenstående dagpengesatser ikke høje nok i forhold til deres nuværende løn og faste omkostninger. Derfor tilbyder de fleste a-kasser det, der hedder lønsikring. Begrebet er kort fortalt en ekstra forsikring, du kan tegne, hvis du ikke synes dagpengenesatserne rækker.

Lønsikring er hovedsageligt en gunstig mulighed for:

  • Folk, der har en høj løn
  • Folk, der har mange omkostninger forbundet med eksempelvis ejerbolig og bil

Lønsikring virker på den måde, at du hver måned får flere penge udbetalt af a-kassen mod at dit kontingentbidrag stiger. Det vil sige, at du betaler flere penge, men får således også flere penge, hvis du skulle miste dit arbejde.

Hvor mange ekstra penge du kan få udbetalt, afhænger af hvilken a-kasse du er medlem af. Normalt har du mulighed for at få mellem 80-95 % af din løn udbetalt.

Normalt foregår det på den måde, at du vælger, hvor stort et beløb du ønsker udbetalt oveni den normale dagpengesats. Afhængigt af, hvor mange penge du vælger at få udbetalt ekstra, koster det et ekstra kontingentbidrag fra 50 kr. til over 1.000 kr. hver måned. Til gæld er det så muligt at få op til 21.000 kr. ekstra (før skat)

 

Hvor lang tid kan jeg få dagpenge?

Når man taler om, hvor lang tid du kan få dagpenge af en a-kasse, taler man om følgende to begreber:

  • Dagpengeperioden på to år
  • Referenceperioden på tre år

De to begreber skal forstås på den måde, at du har ret til at få dagpenge i op til to år inden for en periode på tre år. Er du eksempelvis blevet ledig 01.01.2015 har du ret til at kunne modtage dagpenge i 24 måneder frem til 01.01.2018.

Det er muligt at optjene ret til en ny dagpengeperiode på to år. Det sker, hvis du inden for de seneste tre år har haft 1.924 timers arbejde. Det svarer til et år. Tallet er dog 1.258 timer, hvis du kun er deltidsforsikret. A-kassen kan se, hvor mange timer du har arbejdet i din skattemappe, hvor din arbejdsgiver indberetter dit arbejde.

Referenceperioden kan forlænges, så den varer længere end tre år, ved følgende scanerier:

  • Hvis du er syg længere end seks uger
  • Hvis du skal passe dit handicappede barn
  • Hvis du får støtte til at passe en nærtstående døende, der ønsker at dø i eget hjem
  • Hvis du skal på barsel
  • Hvis du bliver syg i forbindelse med graviditet

Generelt skal det bemærkes, at perioden for dagpenge relativt ændrer sig i forbindelse med skiftende love og regeringer.

Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Som før beskrevet, er det et krav for at du kan modtage dagpenge, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men hvad betyder dette begreb egentlig?

Det er gjort til et krav, at du skal stå rådighed for arbejdsmarkedet, for at sikre, at du ikke "bare" kan gå derhjemme og blive forsørget uden at yde noget til gengæld. Det diskuteres meget, om det virker, men det er i hvert fald hvad hensigten er.

Om du står til rådighed for arbejdsmarkedet, besluttes af kommunen og a-kassen. De tager vurderingen ud fra følgende punkter:

  • Om du er aktivt jobsøgende
  • Om du er tilmeldt Jobcentret
  • Om du har et aktivt CV på Jobnet.dk, hvor du også får jobforslag, som du skal tjekke minimum hver syvende dag.
  • Om du kan tage arbejde med en dags varsel. Det betyder samtidig, at du ikke kan tage på ferie.
  • Om du har fast bopæl i Danmark

Aktivt jobsøgende vil, som ordene udtrykke, sige, at du hele tiden skal søge nye jobs. Det er sådan, at du sammen med din a-kasse og jobcentret laver en jobsøgningsplan. I den plan fremgår det, hvor mange jobs du skal søge, og inden for hvilke brancher. Normalt kræves det, at du også søger jobs inden for områder, der ligger uden for dine kompetencer og præferencer.

Hvordan hjælper en a-kasse?

Det er vigtigt at forstå, at det i princippet koster penge for a-kasserne at have dig som medlem, såfremt du er arbejdsløs frem for at være beskæftiget. Derfor vil a-kasserne naturligvis også gøre meget for, at du får et job, hvis du skulle være uheldig at miste det.

For at sikre, at du så hurtigt som muligt kommer i arbejde, Tilbyder a-kasserne blandt andet følgende:

  • Kurser og vejledning i forhold til din jobsøgning. Det kan være i form af respons på din jobansøgning og CV eller vejledning i din personlige fremtoning, der kan gøre sig gældende i en jobsamtale situation.
  • Netværksmøder, hvor du kan møde ligesindede og udveksle erfaringer
  • Vejledning i forhold til, hvilke uddannelser, der kan hjælpe dig på vej

Med andre ord er det i a-kassens interesse at gøre dig mere attraktiv for arbejdsgiverne.

 

Uddannelse gennem a-kasserne

Som ovenover nævnt, er det muligt at få uddannelse gennem a-kassen. Der er ikke tale traditionelle videregående uddannelser, men ses mere i form af kurser.

Længden af kurserne kan variere. Oftest er der tale om det, der hedder "6 ugers selvvalgt kursus". Disse kurser kan tages inden for de fleste brancher. Der er dog nogle krav til kurserne, før du kan få lov at tage dem.

  • Du må ikke have en uddannelse, hvis niveau overstiger det respektive kursus
  • Du må ikke have været ledig i længere end 13 måneder
  • Du skal have ret til dagpenge
  • Kurset skal være afsluttet inden for de første 13 måneder af din ledighed.

Hvilke kurser, du præcist kan tilmelde dig, kan du eksempelvis se mere om her: Kurser a-kasser.

Gode eksempler på et kurser, der har bragt folk i arbejde, er inden for hygiejne eller erhvervskørsel som taxa eller bus.

A-kasser som nyuddannet

Som nyuddannet er det muligt at få dagpenge, selvom man ikke opfylder alle de traditionelle krav, som er beskrevet længere oppe. Det er muligt at få den lave dagpengesats, der p.t udgør 14.690 kr. før skat. For at have ret til pengene, gør følgende krav sig gældende:

  • Du skal have afsluttet en erhvervsmæssig og statslig anerkendt uddannelse, der varer minimum 18 måneder. Gymnasiale uddannelser tæller dog ikke.
  • Du skal have fast bopæl og opholde dig i Danmark.
  • Du skal melde dig ind i en a-kasse senest 14 dage efter sidste eksamen på din uddannelse. Bemærk derfor, at du ikke behøver at have været medlem af en a-kasse i et år, som er det normale krav.

Hvornår du melder dig ind i en a-kasse vil dog have indflydelse på, hvornår du har mulighed for at få udbetalt dine dagpenge. Her gælder følgende regler:

Hvornår du er meldt ind i en a-kasse Hvornår du kan få dagpenge
Et år før afsluttet uddannelse Med det samme
Senest 14 dage efter afsluttet uddannelse En måned efter afslutet uddannelse
Mere end 14 dage efter endt uddannelse Tidligst et år efter afsluttet uddannelse

Derfor er det vigtigt, at du i hvert fald ikke melder dig senere end 14 dage efter din uddannelse, for så har du først ret til dagpengene et helt år efter.

De fleste a-kasser tilbyder studerende at være gratis medlem under uddannelsens varighed. Derfor kan du ligeså godt melde dig ind i god tid, så du er sikker på at være sikret økonomisk, hvis du ikke har et arbejde, når din uddannelse slutter.

Hvad er supplerende dagpenge?

Supplerende dagpenge er for dig, der har et deltidsjob. Det betyder, at du kan beholde dit job og så udbetalt dagpenge ved siden af. Hvor mange dagpenge, du vil have ret til, afhænger af, hvor mange timer du arbejder om ugen.

Det fungerer på den måde, at du arbejder og får løn fra en virksomhed, og så suppleres der op med dagpenge til 37 timer om ugen. Så arbejder du eksempelvis 10 timer om ugen, vil du have ret til at modtage hvad der svarer til 27 timers dagpenge.

Hvis du er fuldtidsforsikret, må du højst arbejde 29,6 timer om ugen. Arbejder du mere end dette, er dit job at betragte som fuldtidsbeskæftigelse, og du vil derfor ikke kunne få supplerende dagpenge.

Er du deltidsforsikret, må du arbejde højst 80 procent af dit normale timeantal. For begge typer forsikringer gør det sig gældende, at du skal kunne få dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.

 

Hvem er Jobcentret

I Danmark er det sådan, at a-kasserne er økonomisk støttet af staten. Derfor har staten et stort økonomisk incitament til at få folk så hurtigt ud af dagpengesystemet som muligt. For at sikre det, har man oprettet de såkaldte Jobcentre, som er en offentlig organisation.

Er man på dagpenge, skal man således både være i kontakt til a-kasserne, som er dem, der udbetaler dine dagpenge, og jobcentret som fungerer som et slags bindeled mellem arbejdsløse og virksomheder.

Jobcentrenes primære opgave er således at få ledige i job. For at opnå dette, tilbyder man eksempelvis kurser som kan give dig et skub i den rigtige retning. Det er også og jobcentreret, der administrere jobnet, som du skal kontinuerligt skal opdatere for at vise, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Du kan læse mere om jobcentret og dets opgaver her: Beskæftigelsesministeriet